Kenya: 18 millioner kr. til medicinpakker

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

U-landsstyrelsen har tiltrådt, at der der ydes 18 mio. kr. til at købe og levere medicinpakker til Kenyas sundhedsvæsen over et år – 2003-2004.

Projektets overordnede formål er at bidrage til, at den kenyanske landbefolkning får øget adgang til grundlæggende sundhedsydelser gennem indkøb og levering af medicin – medicinpakker, såkaldte dispensary kits – til sundhedskliniker på distriktsniveau – det laveste administrative niveau i Kenya.

Projektets umiddelbare mål er herigennem at bidrage til øget adgang til sundhedsydelser for den mest sårbare del af befolkningen i disse områder, de fattigste samt kvinder og børn.

Projektet lanceres på et tidspunkt i Kenyas historie med fornyet håb. De fredelige og demokratiske valg i december 2002 – og ikke mindst den fredelige magtoverdragelse – har udløst både håb og forventning om nye tider præget af øget demokrati og reelle bestræbelser på at imødegå den voksende fattigdom. Det skønnes, at omkring 57 pct. af Kenyas befolkning lever under fattigdomsgrænsen.

Det vil tage tid og kræve mange kræfter at rette op på følgerne af årtiers dårlig regeringsførelse og korruption. Den nye Nationale Regnbuekoalitions-regering har arvet mange og store problemer fra det forrige regime, herunder bl.a. et budgetunderskud på 700 millioner dollars, svarende til 6,5 pct. af BNI.

Den kenyanske regerings forhold til Verdensbanken og IMF, der i flere år har været dårligt, er efter regeringsskiftet betydeligt forbedret. Verdensbanken har netop udbetalt 50 mio. dollars på et låneprogram og indgået 2 nye låneaftaler på 110 mio. dollars. til bl.a. uddannelse. En ny landestrategi ventes færdig i løbet af året, ligesom IMF bestyrelse i oktober ventes at ville godkende støtte til Kenya.

Den nye regering har fra første færd vist vilje til forandring og allerede levet op til flere af de løfter, der blev afgivet forud for valget, herunder fri grundskoleuddannelse, og regeringen har taget skridt til reformer inden for korruptionsbekæmpelse og retsvæsenet samt sat særlig fokus på at forbedre situationen for menneskerettighederne.

Regeringen lancerede i juni 2003 sin strategi for økonomisk genopbygning af landet. Fattigdomsbekæmpelse – med særlig vægt på uddannelses- og sundhedsområdet – er et af de bærende elementer i strategien.

Side om side med den generelle forringelse af landets økonomi og det voksende antal fattige er situationen på sundhedsområdet blevet ringere. Den gennemsnitlige levealder er faldet til omkring 49 år, og såvel børnedødeligheden som antallet af kvinder, der dør under fødsel/graviditet er voksende. Den omsiggribende hiv/aids-epidemi – omkring 15 pct. af befolkningen skønnes smittet – har kun bidraget til at gøre situationen værre.

Der er et forholdsvis stort antal sundhedsfaciliteter i Kenya, og det skønnes, at omkring 80 pct. af befolkningen bor i rimelig nærhed af et hospital eller en sundhedsklinik. Problemet for mange kenyanere er, at de ikke har råd til at betale for sundhedsydelser, og regeringen har ikke råd til at tilvejebringe ydelserne gratis, endsige opretholde et velfungerende sundhedsvæsen.

På distriktsniveau – hvor sundhedsydelser i princippet skulle være gratis – etablerer komiteer valgt af lokalsamfundet ofte betalingssystemer for at sikre, at den lokale klinik har de fornødne ressourcer til at dække lokalsamfundets mest grundlæggende behov.

Det sker ofte, at regeringssystemet ikke er i stand til at levere de forsyninger af f.eks. medicin, som klinikkerne har brug for, og lokalsamfundet må så skaffe dem for egne midler andet steds fra for at holde klinikken kørende.

Danmark har støttet udviklingen af Kenyas sundhedsvæsen siden 1970erne, senest i 2001 med en 5-årig bevilling på 129,1 mio. kr. til et distriktsbaseret sundhedsprojekt i landets Kystprovins.

Det foreliggende projektforslag er tænkt som støtte til den kenyanske regerings bestræbelser på at vende den negative udvikling på sundhedsområdet og intentioner om – trods en vanskelig økonomisk situation – at prioritere de fattiges behov for sundhedsydelser.

Projektet vil i samarbejde med Kenyas sundhedsmyndigheder levere standard-pakker med medicin og andre grundlæggende fornødenheder til de 2.500 distriktsklinikker rundt om i landet.

Indholdet af medicinpakkerne beror på en nærmere specifikation af såvel medicintype som kvantum i regeringsregulativer, udarbejdet af sundhedsministeriet efter en generel vurdering af de grundlæggende behov ude i landdistrikterne.

Pakkerne er målrettet til at kunne forebygge og behandle de mest almindelige årsager til helbredsproblemer – herunder malaria, luftvejsinfektioner, diarre samt fejlernæring – og er designet til at varetage såvel børns som voksnes behov. En række medikamenter retter sig særligt mod gravide kvinder og børn.

Selve indkøbet og leveringen til Kenyas centrale institution for forsyninger af lægemidler (Kenya Medical Supplies Agency, KEMSA) vil ske gennem en dansk udpeget international indkøbsagent, og indkøbet vil følge danske regler på området.

Agenten vil være ansvarlig for, at indkøbet finder sted i overensstemmelse med internationale standarder for indkøb af denne type – herunder at indkøbet på grundlag af en udbudsprocedure sker til internationale konkurrencedygtige priser – samt at medicin-pakkerne i deres indhold og udformning lever op til de kenyanske sundhedsmyndigheders krav og regulativer.

Agenten vil dernæst sammen med de leverandører, der har vundet udbudskonkurrencen, stå for leveringen af pakkerne til KEMSAs hoveddepot i Nairobi, hvorefter KEMSA vil være ansvarlig for den videre fordeling til distriktsklinikkerne.

Alle betalinger i forbindelse med indkøbet vil ske direkte fra ambassaden i Nairobi – via indkøbsagenten – til de enkelte leverandører. Ingen danske midler vil med andre ord tilgå eller blive kanaliseret gennem de kenyanske myndigheder. Kenya er fortsat et af verdens mest korrupte lande, så bistanden følges helt ud til modtagerne.

Fra KEMSAs hovedkvarter vil medicinpakkerne i første omgang blive fordelt til hoveddepoterne i de enkelte provinser, hvorfra de vil blive sendt videre til landets flere tusind distriktsklinikker.

KEMSAs distributionssystem – udviklet med bl.a. dansk støtte – gør det muligt at følge de enkelte pakker fra det øjeblik, de ankommer til KEMSA’s hoveddepot til de tages i brug ude i distriktsklinikkerne.

Hver gang pakkerne modtages enten i et depot eller på en klinik, kvitterer den ansvarshavende for modtagelsen på et hertil udarbejdet dokument, der i realiteten er en successiv registrering af, hvor de leverede genstande befinder sig.

Herudover foretager KEMSA løbende stikprøver for at sikre korrekt anvendelse af såvel kvitteringssystemet som selve leveringerne. I dette projekt er det hensigten, sideløbende med KEMSAs egen kontrol, at gøre brug af et overvågningssystem, der allerede er etableret inden for rammerne af et af Verdensbankens projekter.

En mulig indkøbsagent er allerede identificeret efter et udbud blandt udenrigsministeriets globale samarbejdspartnere på indkøbsområdet. Valget er faldet på PROMT/GTZ, der er veletableret i Kenya og tidligere har udført opgaver af denne art for andre donorer.

På grundlag af bl.a. de senest kendte internationale priser for medicinpakker af den ønskede type skønner PROMT/GTZ, at en bevilling på 18 mio. kr. vil kunne betale for et indkøb af omkring 7.000 medicinpakker.

Sundhedsministeriet har oplyst, at hver klinik ideelt set skulle have en medicinpakke hver måned. Manglende økonomiske ressourcer indebærer imidlertid, at regeringen kun er i stand til at uddele omkring een medicinpakke hver tredje måned.

Den danske støtte vil kunne dække hver klinik med 3 medicinpakker eller tillade en samlet distributionen af pakker til henholdsvis 3 eller 9 måneder. De nøjagtige udgifter til transport osv vil først blive kendt efter den planlagte udbudsprocedure.

Væsentlige risikoelementer
Projektet indebærer i sin natur en vis risiko for forsinkelser i de forskellige faser samt for, at en mindre del af medicinen ikke når frem til sundhedsklinikkerne.

Kilde: Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk