Kinesisk politi slog onsdag til mod en protestaktion til fordel for et frit Tibet. Ca. 8 demonstranter blev ført bort nær det olympiske stadion i Beijing, skriver flere nyhedsmedier.
En britisk journalist, der dækkede aktionen, blev ligeledes slæbt væk af politiet, siger øjenvidner. Ifølge “Studenter for et Frit Tibet” hængte 2 af organisationens medlemmer et banner med ordene “Free Tibet” op i den en kinesisk kulturpark nær det olympiske stadion Birds Nest.
5 eller 6 andre aktivister lænkede sig sammen med håndjern til cykler ved porten til parken. Alle blev anholdt af civilklædte sikkerhedsfolk og politibetjente. Tibet blev besat af kinesiske tropper i 1950.