19 NGOer til Pind: Nedprioriter ikke bekæmpelse af hiv og aids i u-landene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

19 danske organisationer og foreninger med tilknytning til dansk u-landsbistand har onsdag sendt et åbent brev til den nye udviklings-minister, Søren Pind (V), hvori de udtrykker stor bekymring for, at bekæmpelsen af hiv/aids nedprioriteres i VK-regeringens snarligt bebudede nye overordnede strategi for dansk u-landsvirke.

Vi bringer her brevet som DOKUMENT:

København den 24. februar 2010

Undertegnede organisationer, der alle er medlemmer af Aidsnet, vil gerne udtrykke vores fælles bekymring for prioriteringen af bekæmpelse af hiv og aids i den kommende danske udviklingspolitik.

Aids er fortsat den hyppigste dødsår-sag i Afrika, og det er ikke mindst unge kvinder, der tæller i denne statistik.

Hiv og aids under-graver stort set alle andre udviklings-indsatser, fordi sygdommen ram-mer den produktive del af befolkningen – dem, som skal opretholde samfundet og opdrage børnene.

Det er lykkedes at få ca. 4 mio. hiv-smittede i medicinsk behandling. Der er tale om en livslang behandling, hvor ophør, udover alvorlige konsekvenser for den enkelte, kan føre til udvikling og spredning af resistent hiv-virus.

Men vi er kun lige begyndt at se effekten af de investeringer, som vi har foretaget i hiv/aids-bekæmpelse i form af færre hiv-smittede og færre dødsfald.

Og stadig bliver 5 mennesker smittet med hiv, hver gang det lykkes at få 2 i behandling. Arbejdet med at bekæmpe hiv/aids er langsigtet, og vi skal derfor investere i dette i endnu nogle årtier, hvis vi for alvor vil se frugten af vores indsats.

Dansk bistand gør hver dag en stor forskel for tusinder af mennesker berørt af hiv og aids. En fortsat høj prioritering af bekæmpelse af hiv og aids er en essentiel del af en bæredygtig dansk udviklingspolitik og samtidig et meget vigtigt signal til andre donorer.

Derfor anmoder vi om, at bekæmpelse af hiv og aids sikres en fremtrædende plads i den nye udviklingspolitik.

Med venlig hilsen

AC Børnehjælp
ADRA Danmark
Afrika Kontakt
AIDS-Fondet
AIDS-Linien
BØRNEfonden
CARE Danmark
Danske Handicaporganisationer
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Folkekirkens Nødhjælp
Hiv-Danmark
IBIS
International Børnesolidaritet
Læger uden Grænser (MSF Danmark)
Red Barnet Danmark
Sundhedsforskningsnetværket /Ib Bygbjerg
Sex & Samfund
Bibelselskabet
UFF (U-landshjælp fra Folk til Folk)