30 dages dialog mellem EU og Afrika skal bane vej for grøn omstilling

gettyimages-1203651099_1
Det første udlandsbesøg for EU's forkvinde, Ursula von der Leyen, gik til Afrika. Her er hun sammen sin kollega i den Afrikanske Union, Moussa Faki Mahamat
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency via Getty Images
Thomas Jazrawi

25. marts 2021

Onsdag diskuterede Senegals udenrigsminister grøn omstilling med sin portugisiske kollega. Det er blot et af mange møder om klima og miljø i den kommende måned mellem parter fra EU og Afrika. Onsdagens virtuelle møde var nemlig starten på 30 dages dialog om den grønne dagsorden mellem EU og Afrika.

Det er det portugisiske formandskab for EU sammen med den Europæiske Investeringsbank, der har taget initiativ til de mange møder, som skal bane vej for et stort topmøde om EU’s samarbejde med Afrika senere på året.

“I den næste måned vil det portugisiske formandsskab og Den Europæiske Investeringsbank samle eksperter i Green Talks på tværs af Afrika og Europa forud for EU-Afrika Investeringsforum. De bedste erfaringer og succesfulde løsninger til fælles udfordringer vil muliggøre en stærkere genoretning og en grønnere fremtid for Afrika og Europa,” siger Portugals udenrigsminister, Augusto Santos Silva, i en pressemeddelelse

Bekymring for den grønne omstilling
Dialogen mellem de to kontinenter vil kulminere den 23. april i et stort investeringsforum med deltagelse af mange spidser fra regeringer, civilsamfund og den private sektor. Møderne er også en optakt til et stort anlagt møde mellem EU og den Afrikanske Union, der allerede er blevet udskudt flere gange.

EU ønsker at styrke samarbejdet med det sydlige nabokontinent, og drømmer om et handelsaftale mellem de to kontinenter. Sidste år præsenterede EU-kommissionen et udspil til en strategi for samarbejdet med Afrika, hvor et af de fem prioriteter er klima.

Læs også: Afrikanske problemer – europæiske løsninger?

Den grønne omstilling i EU kan imidlertid give problemer i Afrika. Lige nu arbejder EU-kommissionen eksempelvis med en plan om at indføre en told på kulstof ved import af varer. Flere fattige lande i afrikanske lande er imidlertid bekymrede for, at de kommer til at betale en høj pris for eksport til Europa, selvom de udleder langt færre drivhusgasser end EU-landene, skriver Euractiv.   

Der kan blive tale om en årlig indtægt på den grønne told på et sted mellem 5 og 14 milliarder euro, som efter planen skal gå direkte til EU-kommissionen. I Europa-Parlamentet er der flertal for ordningen, men her ønsker man, at en del af pengene skal gå til at støtte udviklingslandes klimaindsats.

”[Europa-Parlamentet] mener, at disse nye indtægter bør give mulighed […] for en stigning i EU’s bidrag til international klimafinansiering til de mindst udviklede lande og de små østater, der er mest sårbare over for klimaforandringer,” lyder det i en resolution, der blev vedtaget for nyligt i parlamentet.

Økologi og pesticider
Det er ikke blot en ny klimatold, der vækker bekymring i Afrika. Som en del af EU’s grønne plan er der kommet et udspil fra EU-kommissionen til en strategi, der skal gøre landbruget grønnere. Den kan gøre det vanskeligt for afrikanske bønder at eksportere til EU, skriver Euractiv, der har talt med Okisegere Ojepat, direktør for erhvervsorganisationen Fresh Produce Consortium of Kenya.

”I øjeblikket er det skræmmende og tungt. Det er som at fortolke Bibelen inden for en måned eller to, mens forventningen er, at vi skal forstå det og handle i overensstemmelse med det,” siger han til nyhedssitet.

Han mener, at konkurrencen bliver uretfærdig, fordi det europæiske landbrug modtager støtte direkte fra EU. Det kan blandt andet blive vanskeligt for landbruget i Afrika at omstille sig til økologisk produktion, da de fleste farmere kun har ganske små jordbesiddelser. Der er et krav i udspillet til ny landbrugsstrategi om, at 25 procent af EU’s landbrugsjord i 2030 skal producere økologisk.

Ifølge EU-planen skal anvendelsen af pesticider i landbruget ligeledes reduceres med 50 procent i 2030, og det kan også blive vanskeligt for Afrika at følge med her, påpeger Okisegere Ojepat. Han nævner som eksempel den store udfordring med gigantiske græshoppesværme, der huserede i store dele af Afrika og Asien sidste år.

Læs også: Rødehavs-regionen trues af græshopper

Den afrikanske direktør håber, at der kan blive mulighed for træning af afrikanske landmænd og en fortsat dialog frem til det næste topmøde mellem EU og Afrika. Topmødet var oprindeligt planlagt til at foregå i oktober sidste år, men blev udskudt på grund af coronakrisen. Herefter var der planlagt et virtuelt møde i december, men det blev ligeledes skubbet til senere.

Læs også: EU må forsømme Afrika og klima for at håndtere globale kriser

EU har længe talt om at styrke samarbejdet med Afrika om emner som klima, digitalisering og migration. Et andet stort håb er, at man kan indgå en handelsaftale mellem de to kontinenter. Netop en kontinental handelsaftale med Afrika er sammen med handelspagter med USA og Kina de eneste konkrete aftaler, der bliver nævnt i opgavelisten til kommissæren for handel i den kommission, som forkvinde Ursula von der Leyen udnævnte, da hun trådte til i slutningen af 2019.