Peter Bech Larsen er tæt på de 74. Efter et langt arbejdsliv kunne han sagtens sidde hjemme i en stol og nyde sit otium – men det gør han ikke, skriver DR Nyheder tirsdag op til Danmark-Indsamlingens store TV-show fredag aften på DR 1.
Han arbejder for Læger Uden Grænser på et center i Burundi, hvor kvinder bliver behandlet for en ubehagelig underlivslidelse ved navn Fistula. Og det bliver de helt gratis.
Sygdommen betyder, at kvinder ikke kan holde på urinen. I nogle tilfælde kan de heller ikke holde på deres afføring.
Lidelsen kommer af, at kvinderne har haft svære og langvarige fødsler, der har lavet huller i underlivet.
Peter Bech Larsen er bare en af mange læger i det lille land mellem DR Congo og Tanzania, der lærer de lokale læger, hvordan man skal behandle Fistula – se mere om lidelsen på
http://msf.dk/artikler/medicinsk-leksikon/vesico-vaginal-fistula
“Nej, jeg gør det ikke for pengenes skyld. Faktisk gør jeg det her uden betaling. Men det er et arbejde, hvor man kan se nogle dejlige resultater, fordi man ændrer unge kvinders situation fra noget helt forfærdeligt til et normalt liv”, siger han til DR Nyheder.
Man kan se et videoklip med ham på.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/02/04/145854.htm
21 Søndag var inviteret til Burundi af Danmarksindsamlingen.
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/de-rejser-ud/gyn-kolog-skal-l-re-fra-sig-i-burundi