Flygtninge er på dagsordenen både nationalt og internationalt. Det gælder også i Danmark.
Her har den nye Venstre-regering som noget af det første indført lavere ydelser til flygtninge med den målsætning at reducere antallet, der søger beskyttelse i Danmark.
Men antallet af asylansøgere er det største siden anden verdenskrig, og de fleste forudser, at strømmen vil tage til de kommende år.
Det sker i året, hvor flere store aftaler om udvikling skal vedtages. Målsætningerne for udvikling handler i høj grad om at adressere årsagerne til, at mennesker flygter.
Men flygtninge og migration indgår også mere direkte i forhandlingerne i de tre store kommende konferencer om udviklingsfinansiering, bæredygtige verdensmål og klima.
EU-Kommissionen: Det internationale ansvar må deles
Migration er imidlertid et kontroversielt emne. Det mærkes tydeligt i EU, hvor uenighederne er gigantiske.
Mange medlemslande, heriblandt Danmark, er yderst tilbageholdne med at modtage flygtninge. Men både Kommissionen og Parlamentet i EU opfordrer medlemslandene til at påtage sig et større ansvar over for de fordrevne.
Europa-Kommissionen har tillige udsendt en meddelelse kaldet ”A Global Partnership for Poverty Eradication and Sustainable Development after 2015” om de kommende forhandlinger. Her er der fokus på den positive rolle, migration kan spille for udvikling.
”For individer kan migration være en af de stærkeste og nærliggende strategier for reducering af fattigdom”, lyder det.
Læs meddelelsen her: https://ec.europa.eu/europeaid/communication-global-partnership-poverty-eradication-and-sustainable-development-after-2015_en
Der er imidlertid også en advarsel om, at ringe håndtering af migration kan resultere i personlig nød, øge risikoen for, at flygtninge falder i hænderne på menneskesmuglere, tærre på kapaciteterne i modtagerlandet og øge sociale spændinger.
Der bør derfor ifølge Kommissionens udspil samarbejdes om at lave en ramme for at adressere migration.
”Det internationale ansvar for migration må deles”, hedder det sig i Europa-Kommissionens udspil.
Derfor har Kommissionen foreslået en plan, hvor man har kvoter for fordelingen af flygtninge i EU, men det er sket med stor modstand fra medlemslandene.
Remitter: milliarder af dollars til udviklingslande
Der er heller ikke forslag til en international ramme om fordelingen af ansvar for migranter i forhandlingsteksterne til de tre konferencer. Der er til gengæld fokus på de positive bidrag, som migration kan yde til udvikling.
I forhandlingsteksten til aftalen om udviklingsfinansiering, der skal forhandles færdig i juli, er flygtninge og migration nævnt i stykke 99.
”Vi anerkender migranternes positive bidrag til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling i oprindelseslandene. Vi vil gøre vores bedste for at gøre en ordentlig, sikker og regelmæssig migration og mobilitet af mennesker mulig, mens vi vil beskytte migrantarbejdernes fulde rettigheder”, kan man læse i stykket.
Se det seneste udkast til forhandlingstekst for udviklingsfinansiering her: http://www.un.org/esa/ffd/wp-content/uploads/2015/05/revised-draft-outcome.pdf
Erklæringen skal ses i lyset af, at pengestrømmen – de såkaldte remitter – fra migrantarbejdere til udviklingslande udgjorde 404 milliarder dollars i 2013. Det er langt mere end den globale udviklingsbistand, der samme år udgjorde 135 milliarder dollars.
Efter en ny aftale om finansiering af udvikling er faldet på plads skal verdenssamfundet vedtage de nye bæredygtige udviklingsmål i september. Her er der trods det store aktuelle antal flygtninge ikke noget selvstændigt mål om migration.
Men migration optræder som et undermål til et af de overordnede mål. ”En reducering af ulighed indenfor og mellem lande”, lyder mål nummer 10.
I undermålet, punkt 10.7, lyder målsætningen, ”at facilitere ordentlig, sikker, regelmæssig og ansvarlig migration og mobilitet af mennesker, heriblandt gennem implementeringen af god håndtering af migrantpolitikker”.
Hvad det helt nøjagtigt og konkret kommer til at dække over må vi nok væbne os med tålmodighed for at finde ud af. Det forventes, at parterne skal blive enige om et sæt af indikatorer i starten af 2016, hvor målsætningerne dermed bliver nærmere defineret.
Se de 17 udviklingsmål her: https://sustainabledevelopment.un.org/sdgsproposal
Klimaflygtninge
Den sidste konference vil foregå i december, hvor verdens ledere i Paris skal forsøge at nå til enighed om en ny international klimaaftale.
Her spiller flygtninge ligeledes en stor rolle, da klimaforandringer er en årsag til, at mennesker må søge lykken andre steder. Der er flere undersøgelser, som viser, at klimaforandringer i de kommende årtier vil sende langt flere mennesker på flugt.
Mennesker, der flygter som følge af klimaændringer, er imidlertid endnu ikke anerkendt af FN som flygtninge.
Frankrig er værter ved COP 21, og den franske udviklingsminister Annick Girardin har signaleret, at den store klimakonference kommer til at beskæftige sig med dette emne.
”Spørgsmålet om klimaflygtninge bør være en central del af diskussionerne. Disse mennesker bør have en status og vi må finde løsninger”, forklarede hun september sidste år til EU-sitet Euractiv, og fortsætter:
”På nogle øer er problemet allerede stort, så vi må undersøge muligheder: enten flytter vi dem til et højere punkt på deres egen ø eller vi tilbyder at tage imod dem andre steder. En status for klimaflygtninge kan blive skabt ved klimakonferencen i Paris i 2015”.
Det er imidlertid ikke alle, der deler den analyse.
”Vi er ret lang fra at anerkende miljømæssige flygtninge (environmental refugees). Vi er længere væk end vi var for et par år siden”, siger Agatha Sobiech, der arbejder med flygtninge i Europa-Kommissionen, ved et arrangement under European Development Days.
Derimod ser man i stigende grad migration som en af løsningerne på klimaforandringernes negative konsekvenser, lød det ved arrangementet, der fandt sted i Bruxelles i starten af juni.
”Der er en tendens til at gå fra at se migration som en fiasko til at se det som en form for tilpasning til klimaforandringer”, sagde Alex Randall, ordstyreren ved arrangementet.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
