”Hvis KULU ikke fandtes, måtte organisationen opfindes. Den er uundværlig som grænseoverskridende organisation, der holder linjen varm mellem kvinder i Danmark og kvinder i u-landene. Den fastholder stædigt og vedholdende kvindeaspektet i dansk u-landspolitik og lægger pres på de bevilgende myndigheder.”
Sådan lød karakteristikken af Kvindernes U-landsudvalg, da KULU i 1996 fyldte 20 år, og man kan sige stort set det samme i dag: KULU slås fortsat for at fastholde kvinde- og kønsaspektet i dansk udviklingspolitik og gør sit bedste for at få beslutningstagere til at forstå, at man skal sikre kvinders rettigheder og ligeværd, hvis der skal skabes en bæredygtig udvikling i verden.
”KULU kan selvsagt ikke tage æren for alle de fremskridt, der er sket, når det gælder kvinders rettigheder, men vi har spillet en afgørende rolle, og vi er stadig kampklar”, siger forkvinde Janice G. Førde.
Hun er ikke bleg for at erkende, at det i perioder har været en kamp op ad bakke – både for kvinderne og KULU.
Det tog en rum tid for danske kvinde – og u-landsorganisationer at blive enige om at etablere Kvindernes U-landsudvalg, men det lykkedes altså, efter kvindeorganisationerne benyttede Kvindeåret i 1975 til at sætte skub i interesse for udviklingslandenes kvinder og vilkår og gøre opmærksom på nødvendigheden af at anerkende kvindernes centrale rolle i udvikling.
KULU blev født den 8. maj 1976 og blev ledet af en samarbejdsgruppe med otte organisationer, bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, De Samvirkende Danske Husholdninger, Rødstrømperne i København, Lesbisk Bevægelse, Dansk Kvindesamfund, Danske Kvinders Nationalråd og flere politiske partiers ligestillingsudvalg.
Trods deres forskellighed var organisationerne enige om at lave møder, kurser og oplysningsarbejde, og allerede i oktober samme år sendte de en opfordring til Danida om at sikre en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige bistandskonsulenter, sørge for at der kom lige mange mænd og kvinder i de delegationer, der forhandlede u-landsprojekter og også undersøge hvilken betydning u-landsprojekter havde haft, specielt for kvinder.
KULU havde ved fødselen til huse hos Dansk Kvindesamfund, men allerede i 1977 fik man egne lokale og blev en selvstændig paraplyorganisation, der fik Rødstrømpernes repræsentant Kirsten Jørgensen som første forkvinde.
Netværksarbejde
Janice G. Førde, der også kom ind i KULU via Rødstrømperne og den Latinamerikanske kvindeforening, fortæller, at netværksarbejdet mellem kvinder i Syd og kvinder i Nord for alvor kom i gang i sommeren 1980 op til Midtvejskvindekonferencen i København.
”Netop netværksarbejde var og er essentielt for KULUs virke. Det er det, der sikrer, at vi hører græsset gror og ved, hvad der sker. Det er det, der sikrer, at vi kan arbejde med partnere på lokalt niveau. Det er det, der gør, at vi kan noget ingen andre kan ”.
Janice G. Førde erkender, KULU ikke fylder meget i skoven af civilsamfundsorganisationer, der nu mere eller mindre alle har kvinder på dagsordenen, og måske derfor ofte bliver overset. Men fordi KULU fra sin begyndelse tog udgangspunkt i samarbejdspartneres kvinderettigheder, har KULU alligevel en anden måde at samarbejde med Syd partnere.
”Vi knokler i KULU, og vi har vores medlemsorganisationer og private medlemmer, der betaler kontingent, ligesom vi har fået og får noget fondsstøtte. Et samarbejde med Soroptimisterne til Giv en Pige- ret kampagnen er vi taknemmelige for. Men det har været svært og ER svært at få enderne til at mødes,” siger hun og tilføjer:
”Bare vi dog kunne få del af midlerne fra Danmarksindsamlingen. Det er svært at være en lille organisation med en stor virkefelt. Vores viden og kunnen kan vi jo desværre ikke gå på Børsen med.”
Vigga Bro og quiz
KULU har i de senere år haft fokus på Mali og DR Congo, men de første kvindeprojekter støttet af KULU gennem Danida var i Peru, Chile, Filippinerne og Uganda. En af de første selv-finansierede kvindeprojekter foregik i Kenya.
Janice G. Førde , der har gjort næsten alle 40 år med i KULU, vil på festdagen i morgen – den 12. maj fortælle lidt om det KULU, som de færreste kender til.
Og så vil hun fortælle lidt om de arrangementer, man har planer om senere på året. ”40 år skal vi selvfølgelig markere og ikke kun med en enkelt aften”, siger hun.
Hun åbner ballet for bl.a. skuespilleren Vigga Bro, der er KULU ambassadør for Giv en pige ret kampagnen og trofast støtte af KULU og inviteres også til bl.a.quiz om kvinder.
Fest-arrangementet finder sted hos Dansk Metal, København i Nyrupsgade 25 og begynder kl.18.
Se det fulde program i Globalnyts kalender.
