Sådan spørger folkene bag Global Contact, Politiken.dk og Mellemfolkeligt Samvirkes voluntørprogram. Global Contact lancerer en ny kortfilmskonkurrence rettet mod de mange tusinde unge danskere, som hvert år rejser ud og møder deres aldersfæller i nogle af verdens fattigste lande. De deltagende film skal tage udgangspunkt i ungdom i et u-land. Ellers er der ingen grænser for kreativiteten.
Filmene må gerne være hudløst ærlige og udfordre stereotyperne om u-landene. Vi oplever, at de unge som rejser ud gennem os, har set et meget anderledes billede af ungdommen i u-landene, end det, vi normalt ser i det danske mediebillede, udtaler udtaler Peter Christiansen direktør for Mellemfolkeligt Samvirkes volontørprogram Global Contact i en pressemedelelse torsdag.
– Alle unge mellem 18 og 35 år kan sende kortfilm ind, og det er ligegyldigt, om den er optaget på professionelt udstyr eller den slidte mobiltelefon, er redigeret sammen eller optaget i et take. Vinderfilmen præmieres med en jordomrejse.
– Vi leder efter historiefortællere, som gennem deres film kan vise os en anden verden. Jeg glæder mig til at blive overrasket, og kan derfor heller ikke sige noget om, hvad vi præcist leder efter i en vinderfilm, siger Christian Lindhardt, redaktionschef på Politiken.dk.
De 20 bedste film vil blive vist på Politiken.tv, mens alle indsendte bidrag lægges på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside www.ms.dk. Der er deadline for indsendelse af film den 1. oktober 2010 og alle bidrag skal være mellem tre og fem minutter lange. Se flere oplysninger og krav på www.politiken.tv/videokonkurrenceeller www.globalcontact.dk/videokonkurrence
Vinderen vil blive udvalgt af en jury bestående af filmredaktør Kim Skotte, journalist Mette Davidsen-Nielsen, filminstruktør Ditte Haarløv Johnsen, vinder af Danidas Verdensbilledelegatet 2009 Lotte Bach Hansen og daglig leder af Mellemfolkeligt Samvirkes volontørprogram Global Contact Lasse Jensen.
For yderligere oplysninger henviser Global Contact til pressemedarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke Sara Schlüter på tlf. 60434321.