Mere dansk humanitær bistand til Irak

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folketingets finansudvalg bevilgede den 9. april op til 180 mio. kr. i humanitær bistand til Irak. Af denne bevilling er der hidtil udbetalt 51,5 mio. kr. Den 9. december har udenrigsministeren besluttet at foretage endnu en udbetaling på 12,4 mio. kr.

Pengene vil bl.a. gå til minerydning og rehabilitering (istandsættelse) af skoler, skriver Udenrigsministeiret i en pressemeddelelse.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtaler:

– Der er stadig humanitære behov i Irak. Danmark yder sin del til at afhjælpe disse og vil med det nye bidrag yde bistand til bl.a. minerydning og rehabilitering af skoleområdet. Pengene gives til 2 danske NGOer som trods den vanskelige sikkerhedssituation fortsætter deres arbejde i Irak.

Sikkerhedssituationen skaber fortsat vanskeligheder for de humanitære organisationer. Det står således klart, at disse organisationer også er blevet terrormål i Irak. I Basra-provinsen er antallet af voldelige episoder rettet mod koalitionens styrker dog generelt lavere end i den centrale del af Irak.

Fra dansk side har man valgt at fokusere indsatsen på Basra-området bl.a. for at skabe en synergi-effekt mellem den danske militære tilstedeværelse og de humanitære organisationers aktiviteter.

Det er fortsat hovedprioriteten at forbedre sikkerheden. Den humanitære minerydning omkring skoler, klinikker mv. ses som led heri.

Minerydningen kræver yderligere ressourcer, så aktiviteterne omkring genetablering af de grundlæggende serviceydelser, herunder ikke mindst drikkevandsforsyningen, kan udføres uden risici. Skoleområdet kræver kraftig rehabilitering, så undervisningen kan normaliseres og lærere videreuddannes.

De 12,4 mio. kr. kanaliseres gennem Folkekirkens Nødhjælp med 7 mio. og Red Barnet med 5,4 mio., anfører Udenrigsministeriet.

Yderligere oplysninger på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk eller hos fuldmægtig Eva Grambye, tlf. 33 92 14 10, Humanitær Bistand og NGO-samarbejde.