18. maj 1810 opnåede Chile uafhængighed. Forlaget Frydendahl markerer 200-året med udsendelsen af den første bog på dansk om det sydamerikanske lands historie.
Forfatteren Kai Rasmussen har givet den titlen Chile –kampen for demokrati. Han begrunder det således:
”Chiles historie handler både om indianere, spanske erobrere og nybyggere, om civilisation og udvikling, men også om krig og konflikter med nabolandene og om en industriel udvikling koncentreret om salpeter- og kobberudvindingen.
Landets historie er dog i lige så høj grad en historie om vejene frem til et folkeligt demokrati, som chilenerne har kæmpet for siden uafhængigheden, og som alt for ofte er blevet skudt i sænk af kup.
Bogen fokuserer på den politiske, soci-ale og økonomiske udvikling og befolkningens stigende deltagelse i og betydning for udviklingen af et demokrati.
Begivenhederne og forløbet fra 1970, da Salvador Allende blev valgt som præsident, over Pinochets diktatur og frem til i dag belyses og analyseres i seks af bogens i alt 14 kapitler.”
Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx.
Hjemmesiden www.his2rie.dk supplerer bøgerne i serien. Hver bog har sin egen del af hjemmesiden, hvor der findes kildetekster, arbejdsspørgsmål, opgaver, links m.m. På www.his2rie.dk findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion og meget mere.
Kai Rasmussen er gymnasielærer i historie og samfundsfag.
Kai Rasmussen: Chile – kampen for demokrati
Forlaget Frydendahl, www.frydendahl.dk
141 sider
Pris 159 kroner
ISBN 9788778877901
1. udgave 1. oplag