Mystikken breder sig om Venezuelas præsident, Hugo Chávez. Han blev opereret på et hospital i Cuba i begyndelsen af juni. Siden har den – ellers allestedsværende _ præsident ikke været synlig i medierne. Rygter siger, at hans tilstand er kritisk
Ifølge de officielle meldinger fra regeringen i Venezuela, fik Venezuelas præsident, Hugo Chávez pludselig voldsomme mavesmerter under et statsbesøg i Cuba, skriver Miami Heralds spanske udgave.
Han blev indlagt på et hospital i Havana, Cuba, hvor han blev opereret for bylder i underlivet.
Regeringskilderne siger, at operationen var vellykket, og at præsidenten er ved at komme sig.
Og at …: “han regerer landet fra sygesengen”.
MYSTIK
Det undrer dog, at den ellers så medieaktive præsident ikke har ladet høre fra sig, siden han rejste til Cuba d. 9. juni.
Fredag kunne Miami Herald citere anonyme kilder i USAs efterretningsvæsen for, at Hugo Chávez tilstand er kritisk, og at der muligvis er tale om prostata kræft.
Det underbygges af, at familiemedlemmer angiveligt er blevet fløjet fra Venezuela til Cuba i militærfly.