Krav til FN: Hav kontrol med transnationales arbejdsforhold

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

10 medlemsstater, og mere end 100 NGOer, sendte fredag den 13.september et krav til FN om en juridisk bindende ramme for transnationale selskabers arbejdsforhold. Det skriver Kvindernes U-landsudvalg (KULU), der selv var blandt underskriverne.

Det er velkendt, at mange transnationale selskaber har en kedelig vane med at udsætte deres ansatte i udviklingslandene for urimelige og sågar farlige arbejdsforhold. Det fik i 2011 FNs Menneskerettighedsråd til at udsende et etisk regelsæt for transnationale selskabers arbejdsmiljø. Regelsættet var ment som en guide, og var ikke juridisk bindende.

Ingen effekt uden juridiske sanktioner

Manglen på juridiske sanktioner har desværre betydet, at regelsættet ikke rigtig har flyttet noget. Det mener i hvert fald en koalition af FN-medlemsstater, bestående af den afrikanske gruppe, den arabiske gruppe, Pakistan, Sri Lanka, Kirgistan, Ecuador, Cuba, Nicaragua, Bolivia, Venezuela og Peru. Alle har de underskrevet et krav om, at Menneskerettighedsrådet opstiller et juridisk bindende regelsæt for selskaberne. Kravet bakkes op af mere end 100 NGOer.

Læren fra Bangladesh og Sydafrika

Initiativtagerne peger blandt andet på ulykken i Bangladesh tidligere i år, hvor mere end 1000 arbejdere døde i en sammenstyrtet tøjfabrik, såvel som på politiets nedskydning af 34 strejkende minearbejdere i Sydafrika sidste år. Begge gange slap de transnationale arbejdsgivere uden repressalier.

Også regler for økonomi og miljø

Udover kravet om en juridisk ramme for arbejdsvilkår, beder initiativtagerne også Menneskerettighedsrådet om at overveje et økonomisk og et miljømæssigt regelsæt for de transnationale selskaber, der ofte skaber store problemer med forurening i udviklingslandene.