København får fornemt FN-besøg, når den nye eksekutivdirektør for UN Women, som arbejder for kvinders globale ligestilling, kommer hertil den 27. januar for at tale om kvinders økonomiske fremdrift, hitte-på-somhed og deltagelse i de politiske beslutningsprocesser.
Det sker, når Sydafrikas tidl. vicepræsident Phumzile Mlambo Ngcuka debatterer med KVINFOs mangeårige direktør Elisabeth Møller Jensen over emnet “Womens Economic Empowerment, Entrepreneurship and Participation in Political Decision-making”.
Seminaret foregår mandag d. 27. januar, kl. 15.00 til 16.30 i Auditorium 3 i FN-byen på Marmorvej 51 i den gamle Frihavn i København.
Mødet holdes på engelsk.
Arrangører er UN Womens Nordiske kontor i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS), udenrigsministeriet og ligestillingsministeriet.
Talere:
• UN Under-Secretary General and Executive Director of UN Women – Ms. Phumzile Mlambo Ngcuka
• Director of KVINFO – Elisabeth Møller Jensen
Mødeleder:
• Associate Professor and Equal Opportunities Officer , CBS – Lynn Roseberry
Af sikkerhedshensyn bedes man ankomme til FN-byen i god tid.
Det hedder videre: All participants must bring valid ID, and register for the event no later than Thursday January 23rd.
Tilmelding hos: [email protected]
Se meget mere om den fremtrædende sydafrikanske gæst, der i august overraskende blev UN Womens nye chef efter Michelle Bachelet, på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-07-13/ny-un-women-chef-ban-trak-sydafrikansk-joker-op-af