Kommentar af Marianne Haahr, advocacy- og kommunikationschef i CARE Danmark
Regeringen griber i kassen med penge til verdens fattige for at modtage rekord mange flygtninge. Men intet tyder på, at færre desperate skæbner vil banke på Danmarks dør fremover. Derfor skal regeringen finde en mere langtidsholdbar løsning.
Udviklingsminister Mogens Jensen vil flytte 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden til modtagelse af flygtninge på dansk jord.
Ministeren kalder omlægningen midlertidig og en engangsløsning, som ikke vil gentage sig. Det er kort fortalt nødvendighedens politik, at de fattige skal holde for.
Forsvaret er, at Danmark blot gør som alle andre lande, når fattige skal betale for indkvartering af flygtninge.
Det har aldrig gjort en handling rigtig, at tilstrækkelig mange andre gør det samme. En så massiv omlægning kalder på bedre forklaringer.
Problemet er ikke kun de manglende forklaringer, men at hele præmissen for diskussionen går fejl i byen. Behovet for flere penge til asylområdet er ikke kun et akut problem men en langsigtet tendens.
22 millioner på flugt fra naturkatastrofer
I denne uge har Danmark besøg fra hele verden. Ikke af flygtninge, men af mennesker vi selv har inviteret. Det er klimaforskere og embedsmænd fra hele verden, som skal diskutere løsninger på klimaforandringerne.
Tivoli sætter rammerne, og videnskaben kommer til at fortælle historier om en nutid og en nær fremtid fuld af forandringer. Klimaforandringer, som river livsgrundlaget væk under fattige mennesker og som skubber dem i vores retning.
I 2013 fordrev natur- og klimakatastrofer 21,9 millioner mennesker fra deres hjem på verdensplan ifølge en rapport fra den Internationale Organisation for Fordrevne (IDMC).
Det er tre gange så mange, som antallet af mennesker, der flygtede på grund af voldelige konflikter samme år. Ifølge rapporten er tallet fordoblet siden 1970’erne.
Den Internationale Organisation for Immigration (IOM) vurderer tallet til 200 millioner i 2050.
Flere flygtninge er en tydelig langsigtet tendens. Det kalder på nye politiske visioner frem for lappeløsninger.
Griber vi gang på gang i pengekassen til de fattigste, er der ingen penge tilbage til at løse de problemer ude i verden, som er med til at skabe flygtningene.
