Pris på tøj i Vesten for lav til ordentlige arbejdsforhold i Bangladesh

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Thomas Jazrawi_2

22. marts 2015

DHAKA: Der er meget fokus på vilkårene for tekstilarbejdere i Bangladesh her knap to år efter bygningskollapset af Rana Plaza, der kostede over 1.100 mennesker livet og kvæstede tusinder.

Ofrene var primært ansatte i den boomende tekstilindustri, der var blevet tvunget på arbejde i den faldefærdige fabriksbygning.

Vestlige regeringer og NGO’er kritiserer standarderne i Bangladesh, men flere bangalske parter mener, at det store problem er den lave pris, de modtager for det færdiglavede tøj.

EU og USA importerer tøj for milliarder af kroner fra Bangladesh. Danmark er rigtigt godt med. Vi importerede beklædning fra det fattige sydasiatiske land for over 4,2 milliarder i 2014.

Prisen er for lav

Flere aktører i Bangladesh mener, at den pris, vi betaler for tøjet, ikke er tilstrækkelig til at producere tøjet under anstændige forhold.

Det påpegede de på en konference om CSR (virksomheders samfundssind) i tekstilindustrien i Dhaka torsdag, som handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) bød velkommen til.

“Vi bliver nødt til at finde en pris for produkterne, som gør, at fabriksejerne kan betale deres ansatte en anstændig løn”, sagde Syed Nasim Manzur, præsident for sammenslutningen af læder- og skoproducenter i Bangladesh.

Det samme argument kom fra Roy Ramesh Chandra, som er præsident i en af de store fagforeninger for tekstilarbejdere.

“Tøjfirmaerne må betale en ordentlig pris for produkterne, så producenterne kan tjene et overskud og behandle deres ansatte anstændigt”, fastslog han.

Tesktilfabrik i en forstad til Dhaka, Foto: Thomas Jazrawi

Også beskæftigelsesministeren i Bangladesh talte om priserne på tøjet.

“Fabriksejerne får ikke en tilstrækkelig høj pris for deres produkter”, mente han.

Kinas stigende lønniveau sender produktion til Bangladesh

Ifty Islam fra Asian Tiger Capital Partners, en bangalsk finansiel institution, fortalte, at danske forbrugere også i høj grad har fordel af væksten i tekstilsektoren i Bangladesh.

“Vi må huske på, at den store gevinst af væksten i Bangladesh’ tekstilindustri ikke blot tilfalder Bangladesh, men også forbrugere i Vesten, der får billigere tøj”, anførte han.

En af de store årsager til væksten i den bangalske testilindustri er de stigende lønomkostninger i Kina. Det har fået vestlige tøjfirmaer til i stedet at levere deres bestillingsordrer i Bangladesh, som er blandt de lande i verden med den laveste mindsteløn.

Væksten er med andre ord et resultat af, at kineserne er blevet for krævende for de internationale opkøbere.

“Omkostninger til løn i Kina er steget, og det har været til stor gevinst for Bangladesh”, forklarerede Ifty Islam.

Det drejer sig om milliarder og atter milliarder af kroner, der flyttes fra Kina, og tonsvis af tekstiler, der nu i stedet produceres i bangladesh.

Denne flytning af industri kalder Ifty Islam en af de helt store makroøkonomiske fænomener lige nu, og han mener, at det er en udvikling, som vil fortsætte de kommende år.

Der er altså fuld konkurrence i Sydasien om at producere varerne billigst. Indien og Pakistan er også i høj grad deltagere i kapløbet.

Foreløbigt har Bangladesh vundet store markedsandele fra Kina, men spørgsmålet er, om dette er en gevinst for alle i landet, eller blot nogle få.

2 år efter katastrofen

Standarderne for produktionen ligger nemlig milevidt under dem, vi kender fra Europa og USA.

Forholdene for tekstilarbejdere i Bangladesh er for alvor kommet på den internationale dagsorden efter tragedien ved Rana Plaza. Katastrofen blev omtalt i hele verdenspressen.

Kunst af overlevende fra Rana Plaza, Foto: Thomas Jazrawi

Det er nu knap to år siden. Mogens Jensens besøg i Bangladesh var i høj grad præget af tragedien og udviklingen i den bangalske tekstilbranche i tiden efter.

Der har været flere horrible historier fremme om tekstilarbejdernes vilkår. En af de overlevende fra Rana Plaza fortalte, at hun måtte arbejde fra kl. 8 om morgenen til kl. 22, nogle gange til kl. 4 om natten, hvis der var hasteordrer.

De ansatte må samtidigt finde sig i chikane og trusler.

Læs U-landsnyt.dk’s interview med overlevende fra Rana Plaza her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/19-03-15/rana-plaza-ofre-dette-skal-vores-born-aldrig-igenn

Derfor havde den danske handels- og udviklingsminister arrangeret en konference om, hvordan det er gået med standarderne i branchen siden Rana Plaaza, og hvad man har lært.

“Lad os sikre os, at dette aldrig sker igen”, sagde Mogens Jensen i velkomsttalen.

Det skete umiddelbart efter, at han havde mødt otte overlevende fra Rana Plaza-katastrofen. Flere af dem sad og græd, da de fortalte om den forfærdelige dag, d. 24. april 2013.

Mogens Jensen med overlevende fra Rana Plaza, Foto: Thomas Jazrawi

Tekstilindustrien styrker kvinderne

Elendigheden i tekstilfabrikkerne er en side af sagen. En anden er, at væksten i tekstilsektoren har givet mange fattige bangalere muligheder, som de ikke havde før.

Bangladesh er et af verdens fattige lande, men man har nedbragt den ekstreme fattigdom fra omkring 49 procent i 1990 til 33 pct. i dag. Den årlige økonomiske vækst i landet har i de seneste årtier været stabil omkring 5-6 pct..

Tekstilindustrien har været det helt store lokomotiv i den udvikling. Eksporten af færdiglavet tøj fik fodfæste i begyndelsen af 1980’erne, og i dag står den for 12 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP).

Den beskæftiger omkring fire millioner, hvoraf 80 pct. er kvinder. Det betyder nye muligheder for kvinderne i et ellers meget mandsdomineret samfund.

Mogens Jensen på tekstilfabrik i en forstad til Dhaka, Foto: Thomas Jazrawi

DanWatch har talt med flere kvinder i industrien, der fortæller, at de foretrækker at beholde arbejdet trods de dårlige vilkår.

Der er nemlig ikke så mange alternativer i det fattige og overbefolkede land.

Og kvinderne opnår mere selvstændighed, når de tjener deres egne penge frem for at være afhængig af ægtefællen.

“Tesktilindustrien har styrket kvinderne, og hvis vi får en mere bæredygtig udvikling, vil den styrke mange flere”, siger Hanne Fugl Eskjær, den danske ambassadør i Bangladesh.

Mentalitetesændring efter Rana Plaza

Der var meget fokus på Rana Plaza som et vendepunkt – en game changer – ved konferencen i Dhaka torsdag.

Det store spørgsmål er, om mode- og tekstilindustrien finder andre markeder, hvis udgifter til løn og ordentlige vilkår for arbejderne bliver for høje i Bangladesh for deres smag.

Det er ikke nødvendigvis tilfældet, mener Ian Spaulding, der er rådgiver ved The Alliance for Bangladesh Worker Safety, et globalt initiativ, der skal sikre mere sikkerhed for tekstilarbejdere i Bangladesh.

“Der var en mentalitet før Rana Plaza, der gik ud på at gå efter den billigste pris. Det ændrer sig langsomt”, siger han.

“Globale tøjfirmaer stiller spørgsmål, når de undersøger markeder rundt omkring i andre lande, som de aldrig har stillet før”, fortsætter han.

Det kan betyde, at Rana Plaza får betydning uden for Bangladesh’s grænser, men betyder måske også, at vi skal betale et par dollars, euros eller kroner mere for vores tøj.

Kunst fremstillet af overlevende fra Rana Plaza, Foto: Thomas Jazrawi