I juli var en gruppe græsrodsaktivister på tour i USA til de to store partiers konventer, hvor de officielt skulle vælge en præsidentkandidat.
Her deltog bl.a. Laura, datteren af den dræbte honduranske miljøaktivist Berta Cáceres.
”Den racisitiske vold, som fortæller, at vi, oprindelige folk, sorte, og alle ikke-hvide, er ude af stand til at tænke og drømme om andre former for udvikling eller selvbestemmelse på vores land, blev rettet mod min mor d. 2. marts”, lød det fra Laura Cáceres ved det Demokratiske Partis konvent i Philadelphia i juli.
Berta Cáceres var formand for græsrodsorganisationen COPINH. Mange mener, at mordet skyldes hendes indsats mod et stort dæmningsprojekt, der ifølge modstanderne vil betyde store gener for de lokale i området.
Mordet blev siden fordømt internationalt, men to andre personer fra samme organisation er siden blevet myrdet.
Nu kan menneskeretsforsømmelserne gå ud over de dollar, der flyder fra USA til det mellemamerikanske land.
En stor økonomisk hjælpepakke på 750 millioner dollar (lige knap 5 milliarder danske kroner) til Mellemamerika blev præsenteret sidste år, men det er nu tvivlsomt om pengene reelt bliver overført.
Det skyldes primært den manglende beskyttelse af menneskerettigheder i Centralamerika, ikke mindst i Honduras, skriver Huffington Post.
Skal reducere migration
USA har støttet det honduranske militær, men også sendt millioner til generel udvikling. En stor del af midlerne i den nye pakke, der er kendt som Alliance for Prosperity, skulle gå til civilsamfundet.
Et af de vigtige formål med pengene var at reducere migrationen fra de fattige lande i Syd. Blandt betingelserne er, at regeringer skal informere borgerne om faren ved at rejse til USA’s sydvestlige grænse, bekæmpe menneskesmugling, forbedre grænsesikkerheden samt modtage og håndtere afviste migranter.
Derudover er der krav om, at landene gør en indsats for bl.a. at bekæmpe korruption, skabe ligelig vækst og beskytte menneskerettigheder. Krisen for sidstnævnte blev senest blotlagt for verden med drabene på miljøaktivisterne.
For mange bekymringer
Derfor er ingen af de mange millioner dollar blevet udbetalt til Honduras.
”Som en praktisk foranstaltning bevæger ingen af disse midler sig i øjeblikket. Der er for mange spørgsmål, for mange bekymringer”, siger Tim Rieser, en rådgiver for senatoren Patrick Leahy til Huffington Post.
State Department, der svarer til vores udenrigsministerium, har indtil d. 30. september til at bestemme sig for, om man vil anbefale at udlevere midlerne, skriver den amerikanske onlineavis.
Selvom udenrigsministeriet kommer frem til, at Honduras gør fremskridt, vil Leahy, der sidder i en afgørende komité i Repræsentanternes Hus, muligvis fortsætte med at blokere for udbetalingerne.
”Et nøglespørgsmål er, om der er fremskridt i Berta Cáceres sag og andre som den eller ej, og om den honduranske regering vil indvilge – som senator Leahy og andre har opfordret til – i en uafhængig, international undersøgelse om, hvem der er ansvarlig for mordet på hende”, siger Rieser ifølge huffington Post, og tilføjer:
”Det kræver samarbejde af den honduranske regering, men indtil videre har den nægtet”.
Vil standse militærstøtten
En anden repræsentant vil helt stoppe militærstøtten til Honduras. Det gælder Hank Johnson, en demokrat fra Georgia, der sidder i Repræsentanternes Hus.
Han mødte Berta Cáceres i 2015, og har nu præsenteret et forslag i Kongressen om at suspendere al militærstøtte til Honduras indtil mordene på miljøaktivister bliver tilstrækkeligt belyst.
”Disse mennesker dræber deres egne borgere og bruger våben, som USA leverer”, fortæller han til magasinet In These Times.
”Dette lovforslag søger at stoppe amerikansk støtte til det honduranske militær indtil det kan rense ud og få gjort op med dets korrupte embedsfolk og de, der er involveret i menneskeretskrænkelser, så det kan blive en form for militær, som kan opretholde de værdier, som vores militær opretholder”, fortsætter han.
Han mener samtidigt, at krænkelser på rettigheder øger antallet af migranter fra Mellemamerika, som søger mod nord. Derfor påpeger han, at lovforslaget kan reducere antallet af flygtninge fra syd.
”Vold med rødder i menneskeretskrænkelser og krigen mod narko syd for grænsen driver illegal immigration, og derfor bør amerikanere, som er bekymret for illegal immigration, kigge på dette som noget, der kan hjælpe med at stoppe den”, lyder det fra Johnson.
I 2015 sendte USA 18 millioner dollar (knap 120 millioner danske kroner) i støtte til sikkerhedsstyrker, der kæmper mod narkotika, skriver Huffington post. Næste år vil dette beløb være faldet til 12 millioner (knap 80 millioner).
Læs mere om hjælpepakken Alliance for Prosperity her: https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2016/01/15/fact-sheet-united-states-and-central-america-honoring-our-commitments
