I den nordlige del af Namibia er arealer på størrelse med Tyskland, Østrig og Schweiz tilsammen ved at blive overtaget af invasive buske og træer. Den in-vasive busk gør det så godt som umuligt for kvæget at græsse, og det har sto-re konsekvenser for landets kødproduktion- og dermed også for den lokale beskæftigelse, der er faldende. Det kan et nyt biomasseprojekt, som anvender de invasive buske og træer som brændsel på et biomassekraftværk, lave om på.
"I første omgang er det det lokale elselskab Nam-Powers ambition at få etable-ret det første biomasseværk på omkring 20 MW. Men potentialet i projektet er langt større," fortæller Marc Normann, markedsdirektør i Industri og energi i COWI.
I følge The National Integrated Resource Plan of Namibia forventes adskillige biomasse kraftværker i Namibia.
"På sigt er det planen, at der skal bygges en række biomassekraftværker i det nordlige Namibia, således at de græsfyldet savanneområder genetableres," fortsætter Marc Normann. "Dette første projekt er blot for at vise, at det kan lade sig gøre at høste og levere forarbejdede træflis og drive moderne biomas-sekraftværker i Namibia."
Tre fluer med et smæk
I dag importerer Namibia hovedparten af sin strøm fra omkringliggende lande, der hovedsageligt baserer deres energiproduktion på forbrænding af fossilt kul, hvilket vejer tungt i CO₂-regnskabet. Når det første biomasseværk står klar i 2020, vil det medføre en betydelig reduktion af CO₂-udledningen fra Namibia.
"Der er på alle måder tale om et bæredygtigt projekt. Biomassekraftværkerne vil ikke alene bidrage til at løse problemet med nedgangen i kvægproduktio-nen: Rydningen af de invasive buske og træer samt produktionen af træflis vil skabe en ny industri i Namibia, der samtidig vil sætte gang i beskæftigelsen inden for blandt andet transportsektoren," fortæller Marc Normann.
Dansk styrkeposition inden for bæredygtig biomasse
Projektet i Namibia er et godt eksempel på, hvordan biomasse kan bruges som løftestang for bæredygtige løsninger, der har en global klimaeffekt og samtidig bidrager til social og økonomisk udvikling i lokalsamfundet.
"Vi oplever en stigende global interesse og investeringslyst i bæredygtige bio-masseprojekter i disse år fra danske pensionsselskaber og internationale fi-nansieringsinstitutioner, som kan se, at investeringerne skaber værdi både for landet og investorerne. Det er en positiv udvikling for miljøet og en gunstig situation for en dansk rådgivningsvirksomhed som COWI og de danske leve-randører, der har en styrkeposition inden for biomasseteknologi," udtaler Marc Normann.