Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Forskerne siger, at vi kan undgå de mest dramatiske og alvorligste konsekvenser af klimaforandringerne, hvis vi handler hurtigt. I løbet af de kommende år skal de globale udslip ikke blot toppe, men reduceres drastisk. Vi kan ikke længere skubbe handling til kommende mandatperioder. Det er derfor de nyvalgte folketingsmedlemmer, der skal tage hurtige og afgørende beslutninger. Her er en huskeliste med vigtige emner, som politikerne på Christiansborg skal tage stilling til i de kommende måneder.
Vedtagelse af en dansk klimalov
Allerede inden valget blev udskrevet havde flere end 50.000 danskere skrevet under på et borgerforslag om en ny dansk klimalov. Der tegnede sig et flertal for lovforslaget, men alligevel blev beslutningen skubbet til efter et valg. Det er derfor vigtigt, at klimaloven hurtigt kommer øverst på dagsordenen, og vigtigt at den hurtigt bliver vedtaget. Vil det ske, vil det være historisk og banebrydende. Det betyder, at alle beslutninger i fremtiden skal vurderes ud fra et klimaperspektiv, og der skal vedtages bindende mål for at sikre, at udviklingen går i den rigtige retning. Vedtagelsen af en klimalov vil få direkte konsekvenser på en lang række områder, og der bliver brug for en ny klima-pakke, der kan hjælpe med at omstille landbrug og transportsektorer og videreudvikle energipolitikken.
Øget støtte til klimaprojekter i ulande
Flere partier har i valgkampen talt om at øge klimastøtten. Det er positivt, og nu håber jeg, der kan samles et flertal, så det kan blive til virkelighed. Hvis vi skal nå målet om, at den globale temperatur ikke må stige med mere end 1,5 grad, skal alle lande ind i kampen, også de fattigste. Men de har brug for hjælp, da de allerede står med en gigantisk udfordring og hele tiden er nødt til at tilpasse sig klimaforandringernes konsekvenser, at sikre uddannelse og sundhedstilbud til alle, og at sikre eller styrke demokratiet. Hvis ulandene skal bidrage, har de brug for hjælp, og de rige lande, inklusive Danmark, har allerede lovet at give flere penge – udover den eksisterende udviklingsbistand. Det må en ny dansk regering leve op til.
En øget klimaambition i EU
EU er en afgørende aktør, hvis de ambitiøse globale klimamål skal nås. Hvis EU ikke øger ambitionen, vil det være umuligt at nå 1,5 grads målet. De samlede udslip af drivhusgasser i EU er simpelthen for store. En af de opgaver, EU har i løbet af det kommende år, er at lave en ny plan for, hvordan unionens udslip kan mindskes. At der skal vedtages en ny plan, er allerede en del af den globale klimaaftale, der blev vedtaget i Paris i 2015. Men hvad den skal indeholde, og hvor ambitiøs den skal være, afhænger af, hvad EU’s medlemslande kan blive enige om. Danmark er måske ikke så stort, men af erfaring ved vi, at vi kan spille en vigtig rolle, når det handler om at påvirke EU’s politik. Den nye danske regering må derfor gå aktivt ind i EU debatten og arbejde for, at den nye EU-plan bliver så ambitiøs som mulig.
En grøn finanslov
Og sidst men ikke mindst skal der findes penge til en række nye og vigtige initiativer. Finansloven for 2020 vil nok ikke indeholde penge til alle de nye forandringer, men den skal have en tydelig grøn farve. Hvis politiske initiativer ikke er finansierede, bliver de ikke til noget, og arbejdet med finansloven bliver derfor en afgørende puslespilsbrik, som skal falde på plads i løbet af efteråret.
Jeg ønsker vores nye folketingspolitikere tillykke med valget, og samtidigt vil jeg ønske dem held og lykke med at sikre, at en grøn valgkamp også leder til grøn politik. Der er brug for klimahandling nu!
