MSF bevidner militærets nedskydninger i Etiopien
Et hold på tre MSF-folk (Læger uden Grænser) blev i deres bil i tirsdags stoppet af militæret på deres vej gennem Tigray-regionen i det nordlige Etiopien. Det samme blev to minibusser med civile. Tilsyneladende var et af militærets køretøjer blevet angrebet på stedet, skriver BBC.
Passagererne i busserne fik besked på at stige ud, kvinderne fik lov at gå derfra, og kort tid efter blev mindst fire mænd skudt. Fra Læger uden Grænsers bil kunne de se ligene i vejsiden.
MSF-holdet fik lov at køre videre, men blev straks stoppet igen af soldaterne, nødhjælpsorganisationens chauffør blev trukket ud af bilen, gennembanket med en geværkolbe og truet med at blive dræbt.
Centralregeringen i Addis Ababa siger, sagen vil blive efterforsket.
Centralregeringen satte militæret ind i Tigray-regionen i november sidste år efter angreb på nogle af militærets baser i regionen og erklærede kort tid efter sejr i kampen mod Tigray Folkets Befrielsesfront, som styrede regionen. Det har været sparsomt med oplysninger fra Tigray, da regeringen lukkede for net- og telefonforbindelser. Siden er der blevet delvist åbnet for både forbindelser og hjælp udefra.
Læs også: Fredsmager fører Etiopien mod en eksplosiv borgerkrig.
EKF’s udtryk er modigt, tydeligt og overraskende, skriver Eksportkreditfonden selv om sit logo.
Foto: Facebook
Svinsk eksport
Et mareridt for klimaet og for naboerne, der er i øget risiko for luftvejslidelser, kræft og blodpropper. Sådan beskriver Danwatch to oliefyrede kraftværker, som den danske stat har givet eksportstøtte til.
De to kraftværker til Bermuda og Mali afbrænder tung brændselsolie, der er et restprodukt fra raffineringen af olie. Det er en billig energikilde, der kan bruges i skibsmotorer og kraftværker, men den har også store skadevirkninger for mennesker og miljø.
“Det er stort set det værste brændstof, vi har,” siger Ole John Nielsen, der er professor i atmosfærekemi ved Kemisk Institut på Københavns Universitet til Danwatch.
De to kraftværker i Bermuda og Mali vil udlede næsten lige så meget CO2 som hele København.
Danmarks Eksportkreditfond har støttet med 768 millioner kroner, for at hjælpe den danske koncern Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC), der har bygget kraftværkerne, med at vinde kontrakter ude i verden.
En anden dansk statslig fond, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), har været med til at finansiere kraftværket i Mali, men efter kritik annoncerede fonden sidste år, at de ikke fremover vil investere i kraftværker, der kører på tung brændselsolie.
Klimaminister Dan Jørgensen er kaldt i samråd om sagen.
Denis Sassou Nguesso på officielt besøg I Frankrig for to år siden.
Foto: Chesnot/Getty Images
Republik Congos præsident vandt, oppositionen døde
Congo-Brazzavilles præsident, Denis Sassou Nguesso, har skrabet 88 procent af stemmerne til sig ved præsidentvalget søndag den 21. marts. Samme dag som hans eneste seriøse udfordrer, Guy-Brice Parfait Kolelas, døde med Covid-19 på et fly på vej til et hospital i Paris.
Det fik mange af oppositionens støtter til at boycotte valget til den siddende præsidents fordel. Der er dog varslet indsigelser mod gennemførelsen af valget.
På valgdagen blev der lukket for internettet, sociale medier og for muligheden for at sende sms’er i hovedstaden Brazzaville. I nogle områder har indbyggere klaget over, at deres navne ikke var på listen over stemmeberettigede.
Den 77-årige præsident Sassou Nguesso er en af de længstsiddende statsoverhoveder i verden. Han kom første gang til magten i 1979 og sad, indtil han i 1991 blev nødt til at tillade flerpartivalg. Det følgende år tabte han. Men i 1997 blev han valgt igen efter en længere borgerkrig og har siden vundet fire valg på trods af vedholdende kritik om, at han er autoritær og accepterer korruption, fattigdom og ulighed på trods af landets indtil for nyligt relativt store olieindtægter.
Præsidenten har sammenlagt siddet i 36 år og har netop lagt yderligere fem oveni. I 2015 blev forfatningen ændret, så landets præsident må være over 70 og ikke skal begrænses af den gamle regel om højst to embedsperioder.
Louise Riis Andersen går til udenrigsministeriet.
Foto: Privat
Udenrigsministeriet henter forsker fra DIIS til FN-kontor
Louise Riis Andersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, er blevet hentet til Udenrigsministeriets multilaterale kontor som chefrådgiver. Den anerkendte forsker skal det næste år hjælpe til at styrke den danske profil på FN, fred og sikkerhed i forbindelse med de danske ambitioner om at få en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025 og 2026.
At dømme efter Louise Riis Andersens seneste udgivelse hos DIIS “Hvad vil Danmark med FN?” er der lidt at gå i gang med.
Et enkelt citat fra rapporten lyder:
“De politiske bevæggrunde bag det danske FN-engagement fortaber sig i stigende grad i tågerne.”
Læs også: Podcast: FN – fordi det aldrig skal ske igen
Det multilaterale kontor er det, der varetager forholdet til FN, og der hvor den meget omtalte nye særlige udsending, tidligere udenrigsminister Kristian Jensen, også får sin daglige gang, når han tiltræder i sensommeren.
Tidligere på måneden blev det danske kandidatur officielt meldt ud, og kampagnen for at få Danmark ind på en af de midlertidige pladser i Sikkerhedsrådet begynder for alvor til næste år. Indtil videre ser det absolut muligt ud. Danmark er en af to kandidater til to af pladserne.
Louise Riis Andersen har for nyligt også skrevet om de ti valgte sikkerhedsrådsmedlemmers rolle. FN’s Sikkerhedsråd har fem permanente og 10 midlertidige medlemmer.
Men herhjemme er trafikken til udenrigsministeriets FN-kontor er ikke kun gået ind ad døren.
Direktør for udviklingspolitik, Trine Rask Thygesen, tiltræder 1. april som direktør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Og i det tidlige efterår fratræder kontorchefen for kontoret for multilateralt samarbejde, Henriette Ellermann-Kingombe, for at blive hofdame og privatsekretær for H.K.H. Kronprinsessen.
