EU, USA og andre vestlige lande har i årevis kæmpet imod fattige landes krav om erstatning for de tab og skader, som klimaforandringerne påfører dem. I slutningen af ugen foretog EU imidlertid en u-vending.
EU’s klimakommissær, Frans Timmermanns, lagde et forslag på bordet ved klimakonferencen i Egypten om en fond, der skal sørge for kompensation for Loss & Damage, som klimaerstatning kaldes i forhandlingerne. Og mens USA forholdt sig tavs, og landets klimaambassadør, John Kerry, i øvrigt var nødsaget til at isolere sig, da han blev testet positiv for Covid-19, blev landene lørdag nat enige om at vedtage en beslutning om at arbejde videre med en fond for Loss and Damage. Det er en historisk beslutning, som glæder udviklingslande og ngo’er.
”Det er historisk, at der nu er indgået en aftale om en fond, der skal betale for klimaskabte tab og skader i udviklingslandene, når de bliver ramt af ekstremt vejr med tørke, som vi ser på Afrikas Horn, og oversvømmelser, som vi senest har set i Pakistan. Og jeg vil virkelig anerkende EU for her i overtiden af forhandlingerne at smide et konstruktivt bud på en fond til tab og skader på bordet. Så får vi at se, hvor ambitiøst og hvor mange penge, de rige lande donerer til fonden i det kommende år,” siger Birgitte Qvist-Sørensen i en skriftlig kommentar.
Også Care Danmark er begejstrede for beslutningen.
”At COP27 slutter med en aftale, som indeholder en fond, der skal kompensere fattige, klimaudsatte lande for tab og skader, er uden tvivl en stor sejr. Verdens fattigste lande har kæmpet for en fond i mere end ti år, men de rige lande har modsat sig. At fonden nu er aftalt, skyldes alene de fattige landes vedholdenhed. De rige lande forsøgte til det sidste at slippe for at betale kompensation for den klimakrise, de har forårsaget,” lyder det i en skriftlig kommentar fra organisationens klimarådgiver, John Nordbo.
“Et globalt selvmål”
Årsagen til rige landes årelange modstand mod en fond til Loss & Damage bunder sandsynligvis i frygten for, at det bliver en meget bekostelig omgang. Ifølge beregninger løber regningen for klimarelaterede katastrofer blot i 2022 op i mere end 200 milliarder dollars. Regningen bliver næppe mindsket af de beslutninger, der er truffet i Sharm El Sheikh, når det angår kampen mod årsagen til klimakatastroferne. Der er nemlig dyb skuffelse over beslutninger om at reducere udledning af drivhusgasser på topmødet.
”Det er dybt deprimerende og et globalt selvmål, at landene ikke er nået til enighed om en seriøs reduktion af de drivhusgasser, som i sidste ende varmer kloden op. Den regning bliver kun større og større, og skaderne er uoprettelige og rammer alle, ikke kun udviklingslandene,” udtaler Birgitte Qvist-Sørensen.
Også dansk erhvervsliv vender tommelfingeren nedad i vurderingen af resultaterne fra årets klimakonference om reduktioner af de klimaskadelige udledninger.
”Der skal større indsatser til, og de skal ske hurtigere, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at holde temperaturstigninger på 1,5 grader i slutningen af dette århundrede. Vi skal hurtigst muligt udfase fossil energi og indfase de grønne løsninger, vi blandt andet har på hylderne i Danmark. Det er en nøgleopgave for Danmark at vise, hvordan det kan gøres i praksis, og implementeringen af løsningerne skal ske i en fart. Finansieringen til klimatilpasning og CO2-resultioner skal øges. En ideel løsning vil være en global pris på CO2, så dem, der udleder meget CO2 også betaler for det,” siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industri.
Olielande vil fokusere på udledninger, ikke kilden
Beslutningerne ved COP27 gentager en opfordringen fra det seneste klimatopmøde i Glasgow til, at anvendelsen af kul skal nedfases. Det gælder dog kun den kul, der ikke er ledsaget af mekanismer til at indfange CO2-udledninger fra afbrændingen.
Sidste år var Indien modstander af den tekst, men i år foreslog det store asiatiske land, at alle fossile brændstoffer skal nedfases. Det nåede ikke med i den endelige tekst, og det var særligt de olierige golflande, der var modstander af den formulering. Lande som Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater mente, at der skal være fokus på udledninger, og at kilden til udledningerne i form af den fossile energi ikke skal nævnes i teksten.
Beslutningerne i Sharm El Sheikh rummer heller ikke en særlig stærk opfordring til landene om at styrke deres klimaplaner, som indtil videre er utilstrækkelige til at indfri målet om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Den del er slet ikke styrket siden senest parterne mødtes i Glasgow. Det egyptiske formandsskab for forhandlingerne har fået hårde ord med på vejen fra flere sider under de to ugers klimadiskussioner. Det er også et af de vage punkter ved konferencen, som Climate Action Network Europe (CAN Europe) fokuserer på i en kommentar til resultatet.
“Der er meget lidt fremgang med den liste af opgaver, som landene har for at håndtere den største udfordring i vores tid – den vigtigste af alle er, at udfase fossile brændstoffer. Den ringe rolle, som det egyptiske formandsskab har præsteret, og visse landes blokering af fremgang i de sene nattetimer, bør ikke aflede vores opmærksomhed fra andre afgørende elementer. EU må fortsætte med at styrke ambitionerne for at reducere de klimaskadelige udledninger, støtte en retfærdig omstilling væk fra fossile brændstoffer, levere klimafinansiering og arbejde med detaljerne i den nye fond til Loss & Damage, så den kan komme til at fungere så hurtigt som muligt,” lyder det i en kommentar fra Chiara Martinelli, direktør for CAN Europe.
John Nordbo pointerer ligeledes, at der fortsat er mange spørgsmål, der skal afgøres, før den nye fond til klimaerstatning kan komme nødstedte befolkningsgrupper til undsætning.
”Aftalen er en principbeslutning, så det betyder ikke, at fonden er på plads og fyldt med penge. Men aftalen fra COP27 forpligter de 198 medlemslande til at forhandle de nærmere rammer på plads inden for et år. Hvem skal betale, hvor meget skal der betales og hvornår, hvordan skal pengene til fondens skaffes og ikke mindst – hvilke lande er berettiget til at modtage penge fra fonden,” siger John Nordbo.
