Elisabeth Braw er klummeskribent på Foreign Policy og fellow ved tænketanken American Enterprise Institute, hvor hun fokuserer på forsvar mod nye sikkerhedsudfordringer, som hybride trusler og gråzonetrusler. Hun er også medlem af Storbritanniens National Preparedness Commission.
Da Apple, der engang var begejstret for at fremstille sine varer i Kina, i december offentliggjorde planer om at flytte noget af sin produktion til Vietnam og Indien, stod det klart, at noget havde ændret sig i den måde, globaliseringen fungerer på. Nu dokumenterer en ny rapport, hvad mange allerede havde formodet: verdens lande er ved at indordne sig i to blokke – en ledet af Vesten og en ledet, indtil videre i hvert fald, af Kina.
Denne artikel er oprindeligt publiceret af det amerikanske medie Foreign Policy, der rapporterer fra hele verden.
Udviklingen har enorme implikationer for internationale virksomheder, der siden afslutningen af den kolde krig har været i stand til at operere globalt uden megen skelen til geopolitik. Nu skal virksomhederne vænne sig til en verden, hvor neutralitet ikke længere er en succesfuld strategi – eller bare en mulighed.
På et tidspunkt blev 85 procent af iPhones i Pro-serien og mange andre Apple-produkter fremstillet af omkring 300.000 arbejdere på den massive iPhone City-fabrik i Zhengzhou. Men tech-giganten ser ud til at være kommet til den samme konklusion som andre virksomheder, herunder konkurrenten Samsung, der allerede har flyttet noget af sin produktion til Vietnam.
Faktisk blev virksomheder på det globale marked allerede nervøse over deres afhængighed af Kinas fabrikker for noget tid siden.
Det viser den globale forsikringsmægler WTWs 2022-rapport om politisk risiko fra marts sidste år. Heraf fremgår det, at for hver forretningsleder, der ikke er bekymret over den politiske risiko ved at arbejde i Asien-Stillehavsområdet (læs: Kina), er der 20 kolleger, som er bekymrede. For mindre end to år siden var der kun to bekymrede for én ubekymret forretningsleder.
(Jeg har lejlighedsvis konsulteret for WTW siden november 2022, men var ikke involveret i udarbejdelsen af den omtalte rapport.)
Det er et langt højere spring end for nogen anden region. Og i en undersøgelse offentliggjort sidste sommer af Den Europæiske Unions Handelskammer i Kina, sagde 23 procent af virksomhederne, at de havde planer om at flytte aktiviteter ud af landet.
“Det eneste forudsigelige ved Kina i dag er dets uforudsigelighed, og det er giftigt for erhvervsmiljøet,” sagde Bettina Schoen-Behanzin, der er vicepræsident for kammeret, da undersøgelsen blev offentliggjort.
Geopolitiske spændinger flytter produktionen til venskabslande
Virksomheder reagerer på den stigende risiko med såkaldt ‘friendshoring’. Det er en proces, hvor virksomheder omdirigerer dele af deres produktion, forsyningskæder og salg til mere venligt indstillede lande.
Apple er langt fra den første virksomhed, der overvejer at flytte produktion til Vietnam og Indien. Indtil videre har de fleste store virksomheder ikke trukket sig helt fra Kina – i stedet er de blevet bevidste om farerne ved at lægge alle deres æg i én kurv. Kinas tumultariske indenrigspolitik og politiske ændringer i løbet af de sidste tre år har fået mange til at genoverveje landets stabilitet.
Men de politiske omkostninger ved at drive forretning i en stat, der i stigende grad ligner en fjende i Vesten, bliver større. Og når verden er ved at dele sig i to stadigt tydeligere geopolitiske blokke, er risiciene ikke længere kun forbundet med kinesisk forretningsliv.
I en rapport, der bliver offentliggjort senere på måneden, har WTW og analysefirmaet Oxford Analytica risikovurderet 61 lande og territorier, der typisk indgår i rapporter om politiske risici. Det gælder lande uden for Vestens politiske sikkerhedssfære (der også omfatter lande som Japan og Sydkorea), men hvor markederne stadig er betydelige nok til, at internationale virksomheder kan have eller få et ønske om at operere i dem.
Rapporten viser, at 25 af landene læner mod Vesten, mens 18 læner sig mod øst og er imod de vestlige magter i mange nøglespørgsmål. Landene spænder fra velhavende som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) over folkerige stater som Indien, Pakistan og Nigeria og til mindre og mindre velhavende lande som Myanmar og Cambodja, der er populære blandt internationale producenter.
Begge blokke er meget løst organiserede, især østblokken på grund af Kinas mangel på formelle alliancer, mens vestblokken under USA’s og EU’s ledelse er mere sammenbunden. Ligesom under den kolde krig er der også en alliancefri gruppe. Af de 61 lande i WTW og Oxford Analyticas undersøgelse forsøger 18 at holde sig neutrale.
“Geopolitiske tilhørsforhold dikterer ikke nødvendigvis handelsforhold,” siger Sam Wilkin, der er leder af afdelingen for politisk risikoanalyse hos WTW.
“Der er mange lande, der har stærke handelsforbindelser med Østen, men stærke geopolitiske bånd til Vesten. Men geopolitiske overvejelser driver i stigende grad investeringsrisikoen.”
Det udgør en grundlæggende risiko for virksomheder, som siden 1991 har været i stand til at etablere sig stort set hvor som helst i verden uden at skulle bekymre sig om større geopolitik, kun lokale konflikter og ustabilitet. Lande, der tilsluttede sig den globaliserede økonomi, var tværtimod i stand til at gøre det uden at vælge side. Vietnam handler for eksempel med både USA, Kina og Japan.
Afstraffelse af virksomheder er ny geopolitisk strategi
For vestlige virksomheder så verden markant anderledes ud før denne nye konfliktæra, hvor salgs- og produktionsmuligheder overtrumfer alle andre overvejelser. Kinas multinationale selskaber har længe været klar over, at deres skæbne afhænger af regeringens politiske beslutninger, hvorimod Vestlige virksomheder har nydt en relativ arbejdsro. Deres egne regeringer udgør sjældent et problem, men det gør det til gengæld at samarbejde med en autokratisk stat i en tid med geopolitisk fjendtlighed.
Mange vestlige lande har også længe haft stærke handelsforbindelser, ikke bare med Kina og Rusland, men også med andre lande i den nye østblok. De vestlige virksomheder bliver nu nødt til at være meget opmærksomme på øst-nationernes holdninger for at sikre, at de ikke støder på geopolitiske problemer. Det udgør en betydelig risiko, hvis de opererer i et land, der beslutter sig for at tage til genmæle mod deres hjemstater.
Kina har været foregangsland på at gøre det til geopolitisk strategi at afstraffe udenlandske firmaer. Beijing har for eksempel hævnet påståede lovovertrædelser fra regeringerne i Sverige, Litauen og Australien ved at straffe landenes virksomheder, specifikke sektorer eller hele private sektorer.
Straffen kan være meget streng – efter Australiens regering opfordrede til en uafhængig undersøgelse af oprindelsen af COVID-19, indførte Beijing straftold på australsk vin. Tolden fik australsk vineksport til Kina – det største eksportmarked for australske vinproducenter – til at falde med 96 procent. Og da Litauen tillod Taiwan at åbne et repræsentationskontor i Vilnius, blokerede de kinesiske myndigheder import af stort set alle varer, der indeholdt litauiske dele. Andre lande i den østlige alliance kan i fremtiden blive inspireret til at bruge lignende taktikker.
At verden opdeler sig i blokke, kommer til at give særligt store problemer i regioner som Fjernøsten, hvor tætte handelspartnere nu slutter sig til forskellige blokke.
Men i modsætning til NATO og Warszawapagten under den kolde krig kræver nutidens blokke ikke formelt medlemskab – og det betyder et svingende antal lande i blokkene og endnu større risici. I løbet af de seneste fem år har fire lande (blandt andre Filippinerne) rykket sig mod Vesten, mens ti (herunder Hviderusland og Iran, men også Pakistan og Myanmar) har allieret sig mere Østen. Ifølge WTW og Oxford Analytica der der i dag fem færre lande, der læner sig mod vest, end for fem år siden.
Faktisk er Vesten ved at miste venner. For fem år siden var 13 af nutidens vestligt orienterede lande at regne for nære allierede. I dag er kun fem lande tilbage, blandt andre Jordan, Mexico, Qatar og Taiwan. Yderligere 15, herunder Argentina, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, har ifølge WTW og Oxford Analytica bevæget sig i retning af neutralitet. Vietnam har til gengæld bevæget sig fra at være tæt forbundet med Kina til en mere neutral holdning. Det har klart gjort landet attraktivt at investere i for vestlige virksomheder.
Friendshoring kræver friends
Paradoksalt nok er en sådan neutralitet gode nyheder for Vesten, fordi det tyder på, at lande er villige til at lægge afstand til Kina på trods af mulighederne for store kinesiske investeringer.
“40 lande undlod at støtte FN’s resolutioner, der fordømmer den russiske invasion af Ukraine,” påpeger Michael Fallon, tidligere britisk forsvars- og erhvervsminister.
“Vesten er nødt til at arbejde hårdere på at udvide og uddybe respekten for den regelbaserede orden og de forsvarsalliancer, som gensidig fremgang afhænger af.”
Naturligvis vil mange lande – særligt de 18, der i øjeblikket indtager neutrale positioner – være lette at gøre kur til. Men i dag, hvor selv Sverige og Finland har ansøgt om NATO-medlemsskab, tyder geopolitisk neutralitet snarere på, at landene mener, de kan opnå mere ved at spille kostbar.
“Tyrkiet, Argentina og en række afrikanske stater syd for Sahara kan spille supermagterne ud mod hinanden,” siger risikoanalytikeren ved WTW, Sam Wilkin.
Men at vinde deres gunst kan stadig være besværet værd. Tendensen med friendshoring accelererer, og at få vigtige varer fremstillet i lande, man kan regne med, er utvivlsomt en fordel. Mange vestlige virksomheder, der arbejder på at reducere deres tilstedeværelse i Kina, kigger for eksempel mod Tyrkiet.
Vestens regeringer og virksomheder har brug for tilstrækkeligt mange pålidelige lande, også selvom de ikke er så nære venner af Vesten som Taiwan. Ellers vil afglobaliseringen resultere i meget små handelsblokke. Friendshoring kræver, at man vinder venner.
Artiklen er oprindeligt bragt af Foreign Policy og oversat til dansk af Søren Steensig.
