I ugerne efter militærkuppet i Niger var gaderne i landets hovedstad, Niamey, fyldt med demonstranter med kreative skilte. ”Ned med Frankrig, leve Putin!”, stod der på et. Et andet kræver, at ”Frankrig skal ud”, mens et tredje skilt afbilleder et sort dødningehoved tegnet hen over det franske flag. Samtidig vejrer Nigers orange, grønne og hvide farver side om side med russiske flag i folkemængderne.
For en udenforstående dansker kan det virke sært. Hvad har Frankrig gjort, der kan være skyld i en sådan vrede? Og hvor kommer begejstringen for Rusland fra?
Manglende opgør med kolonitiden
Ifølge Holger Bernt Hansen, der er professor emeritus på Københavns Universitets Center for Afrikastudier, hænger vreden mod Frankrig sammen med, at der aldrig fandt en egentlig afkolonisering sted i de franske kolonier. Landene fik ganske vist uafhængighed, men Frankrig gjorde sit for at fastholde sin tilstedeværelse.
”Fremfor et opgør med fortiden har der været en reformation og en videreudvikling af fortiden,” forklarer han.
Han uddyber, at Frankrig ganske vist gav landene selvstændighed, men holdt de tidligere kolonier i et politisk jerngreb, blandt andet ved at indføre CFA-francen som landenes officielle møntfod og derved gøre landene indirekte økonomisk afhængige af Frankrig.
Frankrig holdt sig heller ikke for god til at støtte diktaturer, hvis det var i dets interesse. I de seneste år har Frankrig især gjort sig negativt bemærket i kampen mod de islamiske terrorgrupper, der huserer i regionen. Det franske militær har fyldt for meget og samtidig gjort for lidt, lyder kritikken.
(Foto: Fred Marie/Art In All Of Us/Corbis via Getty Images)
Militæret udnytter utilfredsheden med Frankrig
Holger Bernt Hansen påpeger dog, at kupmagerne også udnytter den anti-franske holdning og er med til at gøre den stærkere.
”Opposition mod Frankrig bliver kørt ud til det yderste og bruges som en begrundelse for, at militæret kan sidde ved magten. De kører det meget op, og bygger en antifransk holdning op. Det er sådan, man retfærdiggør magtovertagelsen – det er fordi de skal holde Frankrig ude. Og det fænger så i befolkningen,” forklarer Holger Bernt Hansen.
Men der er også stærke kulturelle bånd mellem det nordvestlige Afrika og Frankrig. Mange af de militærchefer, der nu er med til at smide franskmændene ud, er uddannet i Frankrig. Skolesystemet er fransk. Og så er der selvfølgelig sproget.
”Der er flere fransktalende i Afrika, end der er i Frankrig!” siger Holger Bernt Hansen, der påpeger, at fransk også er det eneste fælles sprog blandt landenes mange forskellige etniciteter. Derfor siger det noget om voldsomheden i opgøret med Frankrig, at Mali ikke længere vil have fransk som officielt sprog.
”Frankrig er overrasket over styrken i det her. Al den indsats, man har lavet for at fastholde fransk civilisation, fransk kultur og franske traditioner, den er gået fløjten.”
Frankrig har handlet for sent og for lidt
”Macron har forsøgt, men kommer for sent til at ændre forholdene, og har måske aldrig forstået alvoren og nødvendigheden af at modernisere forholdene,” siger Holger Bernt Hansen.
Han understreger, at der er noget særligt fransk over den måske lidt arrogante holdning til de tidligere kolonier. Det er svært for Frankrig at holde sig i baggrunden.
Det afspejler meget godt, hvad tidligere den ministerpræsident i Mali, Moussa Mara, har sagt om de franske politikeres ageren i Vestafrika.
”De bliver nødt til at være stille og sige så lidt som muligt – hvert et ord de siger, bliver brugt imod dem. Men den franske attitude betyder desværre, at de ikke kan være stille,” har Mara udtalt til Bloomberg.
Den russiske forbindelse
Den begejstring for Rusland, som flere nigerere giver udtryk for med russiske flag og velkomsthilsner, har også historiske rødder. Holger Bernt Hansen peger på, at Rusland, der dengang var Sovjetunionen, under den kolde krig gjorde et stort nummer ud af at støtte de lande, der ønskede selvstændighed og et opgør med de gamle kolonimagter.
”Rusland fremhæver i meget høj grad, at man er en gammel bekæmper af imperialismen og kolonialismen. Nu kommer russerne så og tilbyder sig på alle måder og siger ’Vi har altid været venner af den antikolonielle kamp’,” forklarer han.
Mange frygter derfor, at Wagner-gruppen, ligesom i Mali og Burkina Faso, vil blive budt velkommen af Nigers militær. Ifølge flere internationale medier, blandt andet nyhedsbureauet AP, har militærstyret i Niger da også rakt ud til gruppen.
Ikke alle nigerere mener dog, at Rusland har noget at gøre i landet. BBC har snakket med bonden Moutaka, der ikke er begejstret for hverken kupmagerne eller deres nye venner.
”Jeg støtter ikke russernes ankomst her i landet, for de er alle europæere, og ingen vil hjælpe os. Jeg elsker mit land og håber, vi kan leve i fred,” siger han til det britiske medie.
Nabostater truer med militær intervention
De vestafrikanske staters økonomiske forbund, ECOWAS, har været ude at true med en militær intervention i Niger, hvis ikke den afsatte Mohamed Bazoum bliver genindsat som præsident og demokratiet genoprettet. Hvordan det kommer til at udspille sig, er ikke klart endnu.
Hvad er ECOWAS?
ECOWAS står for ”Economic Community of West African States”. Man kan med lidt god vilje kalde det Vestafrikas svar på EU: Et økonomisk samarbejde mellem lande, der også deler et værdifællesskab. I ECOWAS’ traktat står der blandt andet, at medlemsstaterne forpligter sig til at promovere og konsolidere den demokratiske styreform i landene.
Oprindeligt var der 15 medlemmer, men fire stater er blevet suspenderet efter de seneste års militærkup: Mali, Burkina Faso, Gambia og nu Niger.
Formanden for ECOWAS er den nigerianske præsident, Bola Tinubu.
Kilde: ECOWAS
”Sikkerhedsmæssigt set er det en alvorlig situation, og derfor reagerer man meget stærkt denne gang. Militær intervention er en mere realistisk mulighed end tidligere, men hvad det bliver til, det må vi se i de kommende uger,” siger Holger Bernt Hansen.
Han mener, at ECOWAS reagerer særligt kraftigt på kuppet i Niger, fordi det er det tredje store kup inden for få år. Tidligere aftaler med militærstyrerne i Mali og Burkina Faso har ikke været effektive nok til at sikre landenes demokratiske grundlag, hvilket er noget ECOWAS ligger særlig vægt på, fortæller Holger Bernt Hansen.
”ECOWAS er blevet beskyldt for at have været for bløde i reaktionen mod Mali og Burkina Faso, at man er gået for langt i forhandlingsrelationen, og derfor ser man, at de denne gang sætter kraftigere ind.”
Tomrummet efter Frankrig
”Som jeg tolker det, så er ECOWAS ligesom på vej til og ønsker at fylde det tomrum ud, som den franske tilbagetrækning skaber. Og det hænger så igen sammen med det, som er sloganet i Mali, at vi skal have afrikanske løsninger, og det skal være Afrika selv, der skal løse sine egne problemer,” siger Holger Bernt Hansen.
Foreløbig forsøger Frankrig dog stadig at holde fast i resterne af sin indflydelse. Landet har allerede meddelt, at det vil være klar til at støtte en militær intervention ledet af ECOWAS, og Holger Bernt Hansen påpeger, at ECOWAS nok vil få brug for enten fransk eller amerikansk hjælp til at gennemføre en aktion, selvom det ikke vil være godt for gruppens image.
”Jo mere afhængige de er, og jo mere Frankrig tilbyder at hjælpe, jo mere svækket bliver ECOWAS,” afslutter han.
Bonus: Den franske komedieserie ”Au Service de la France” illustrerer i dette klip fra YouTube meget godt, hvad det er for en fransk attitude, de vestafrikanske lande føler sig mødt af – også den dag i dag:
