Kongressen i USA kunne ikke nå til enighed om den forsatte finansiering af Ukraine, og på EU-topmødet midt i december blokerede Ungarn for EU’s budget til Ukraine for de næste fire år.
Selvom Ukraine på topmødet fik den eftertragtede status som kandidatland, så kan nok så meget EU-fremtidsperspektiv hverken bruges til at betale løn eller pensioner i den krigshærgede nation. Og her og nu er Ukraine hårdt trængt økonomisk. Kiev håber på 43 milliarder dollar i finansiering fra det internationale samfund til at dække underskuddet på 39 milliarder dollar i 2024 budgettet.
Der gik ikke mange dage efter Ruslands invasion i februar 2022 før den russiske centralbanks midler og værdipapirer blev indefrosset af banker og clearing houses i Europa og USA. Lige siden har spørgsmålet, om hvordan man kunne bruge de beslaglagte midler til at betale for krigsskader og den kommende genopbygning af Ukraine, hængt i luften med et lokkende svar.
“Planen har en stor fejl”
To årsdagen for invasionen 24. februar nærmer sig, og meget tyder på, at nationerne i G7-gruppen – USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien – gør klar til at tage et samlet skridt op til mærkedagen.
I sidste uge kom Europa-Kommissionen med et længe ventet forslag til brug af de indefrosne russiske midler. Det er dog skarpt afgrænset til at bruge det renteafkast og overskud, som midlerne har givet undervejs. Ikke selve midlerne. Det ville være at gengælde en ulovlig angrebskrig med en ulovlig konfiskation, lyder ræsonnementet i EU.
Ikke desto mindre er det den tanke USA arbejder med i loven kaldet Repo Act (Rebuilding Economic Prosperity and Opportunity for Ukrainians Act), der har bred støtte i kongressen.
Juridisk støtter man sig på den kompensationsmodel, der blev udviklet efter Iraks invasion af Kuwait i 1990.
Men Oona A. Hathaway, professor i jura og medforfatter til bogen “War Reparations: The Case for Countermeasures”, advarede for nylig mod at gå ned ad den vej i et indlæg i Washington Post:
”Planen har en stor fejl: Den reagerer på en klart ulovlig handling – den russiske invasion af Ukraine – med en anden: Beslaglæggelse af suveræne aktiver i strid med et internationalt princip kendt som suveræn immunitet,” skriver Hathaway.
“Dette princip garanterer, at fremmede stater og deres aktiver vil være immune over for retshåndhævelse fra andre stater. Beskyttelsen omfatter udenlandske centralbankaktiver, herunder også Ruslands. Beslaglæggelse og overførsel af Ruslands aktiver ville åbne døren til en bølge af lignende ekspropriationer fra Rusland og andre lande, og i sidste ende destabilisere den beskyttende ramme, som global finans og handel afhænger af – en ramme, som USA har brugt årtier på at forsøge at bygge og forstærke.”
Frygt for dalende tillid til euroen
Selv Kommissionens foreslåede model, hvor man afgrænser sig til renteafkastet, giver anledning til store betænkeligheder fra blandt andre Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. I et intern notat, der blev lækket til pressen, hed det:
“Konsekvenserne kan være betydelige. Det kan føre til en diversificering af reserver væk fra euro-denominerede aktiver og øge finansieringsomkostningerne for europæiske stater”.
Frygten for at det kan svække tilliden til euroen som global valuta og skade den finansielle stabilitet, genfinder man hos professor Hathaway. Men her handler det om dollarens position, der opleves som stadig mere udfordret, blandt andet af Kina og BRIK-landenes udvidelse af deres kreds:
”Beslaglæggelse af russiske centralbankaktiver vil sandsynligvis også fremskynde processen med global “de-dollarisering”. Investorstater, der leder efter et sikkert sted at parkere deres egne centralbankreserver, vil tænke sig om to gange, før de vælger amerikanske finansielle institutioner. En svækkelse af dollaren som den foretrukne globale reservevaluta ville skade Washingtons evne til at udnytte sine finansielle muskler på den internationale arena.”
Kommissionens iver
En EU-diplomat, der udtaler sig anonymt til Globalnyt, taler om at tisse i bukserne for at holde varmen. Og det trick virker som bekendt kun på ret kort sigt:
”Både teknik og jura bag Kommissionens forslag er usikker. Det kan ende som en boomerang. Nogle sammenligner det med at lege med en atombombe. Både Storbritannien og Tyskland tøver stærkt, og Frankrig er irriteret over Kommissionens iver. Men den har nu taget teten, og er bestemt ikke håndsky,” siger EU kilden, der ser Kommissionsformand Ursula Von der Leyens trang til at agere som del af hendes løfte om en ”geopolitisk Kommission” – og hendes ønske om få fem år til i formandsstolen.
Belgien overtager formandskabet i EU fra januar, og landets EU-ambassadør Willem Van de Voorde bekræftede tirsdag over for Bruxelles-pressen, at Belgien vil fremme Kommissionens forslag om at bruge afkastet af indefrosne russiske midler.
”Vi skal videre med forslaget så hurtigt som muligt, og gerne sammen med G7-landene. Det er vigtigt at arbejde i en større kreds for at undgå at vores initiativ til bliver omgået,” sagde Van de Voorde. Om det betyder, at EU også vil lade sig inspirere af USA’s tilgang står uklart.
Belgiens særlige rolle
Belgien har en særlig rolle fordi en meget stor del af de indefrosne russiske aktiver befinder sig i Belgien, der huser Euroclear banken, der skal have indefrosset i omegnen af 191 milliarder euro ud af de 210 milliarder i EU, der også inkluderer Frankrig og Schweiz.
Ifølge en opgørelse fra den britiske avis Financial Times drejer det sig om 260 milliarder euro indefrosne midler i G7 landene, Australien og EU. USA står kun for 4,6 milliarder euro.
Belgien er allerede gået forud for alle andre lande ved at beskatte overskuddet af de frosne midler, og sende pengene, tre milliarder euro, til Ukraine.
På et andet punkt er Belgien også i en central rolle. Fra årsskiftet træder der et generelt EU-forbud mod handel med russiske diamanter i kraft. Det vil især ramme den vigtige diamantbørs i den belgiske havneby Antwerpen, der har en lang historie med slibning og salg af diamanter.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.