For mange yemenitter har 2023 faktisk været et lidt bedre år, end de længe har oplevet. Risikoen for at blive dræbt eller for at dø af sult eller sygdomme er faldet en smule. Men det kunne se ud som om Houthi-bevægelsen, der kontrollerer den nordlige del af Yemen og hovedstaden Sana’a, har spillet hasard med de skrøbelige forbedringer. Det har de gjort i solidaritet med palæstinenserne i Gaza. Og de har ikke i sinde at lade sig tryne af USA’s og Storbritanniens angreb, lyder det fra Sana’a.
10 konflikter, vi holdt øje med i 2023
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med i det nye år. En liste, som vi på Globalnyt hvert år tager til os.
Hen over årsskiftet genbesøger vi de 10 store konflikter og giver en statusrapport:
-
- Ukraine ✔️
-
- Iran ✔️
-
- Yemen ✔️
-
- Etiopien ✔️
-
- Sahel ✔️
-
- Haiti ✔️
-
- Pakistan ✔️
-
- Taiwan ✔️
“Det houthierne selv har givet som begrundelse for at angribe fragtskibe, det er, at det er efter krav for den yemenitiske befolkning og i solidaritet med det palæstinensiske folk. Abdul-Malik al-Houthi, houthiernes leder, har i en tale lagt vægt på, at de har en etisk, moralsk og religiøs pligt til at intervenere sådan, det er humanitært, og de italesætter det som en blokade af Israel, indtil blokaden af Gaza bliver fjernet. De vil gerne opnå forbedret adgang for humanitær hjælp til Gaza, men selvfølgelig også et stop for den militære intervention,” fortæller seniorforsker og Yemen-kender Maria-Louise Clausen fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Houthierne styrker populariteten
“Når det så er sagt, så giver den her situation også houthierne mulighed for at positionere sig nationalt, regionalt og internationalt som en aktør, man bliver nødt til at forholde sig til. For det meste bliver de præsenteret som en iransk stedfortrædergruppe. Så de her angreb giver dem mulighed for at styrke og udbygge deres selvstændige regionale profil og at styrke deres popularitet internt i Yemen.”
Der blev indgået en våbenhvile i Yemen i april 2022, som er blevet forlænget, men nu er udløbet. Den holder alligevel nogenlunde, og så sent som i december sidste år roste FN’s særlige udsending, Hans Grundberg, parterne for at holde fast. De var ifølge FN tæt på at kunne offentliggøre en køreplan for fred, som skulle være et afgørende skridt hen imod en ny våbenhvile, og det kunne danne baggrund for fortsatte fredsforhandlinger.
“Det er jo også en betragtning, at houthierne bruger den her situation til at styrke deres popularitet og profil og forbedre deres forhandlingsposition overfor Saudi-Arabien. Houthiernes angreb til støtte for den palæstinensiske sag er vældig populære i regionen, men i høj grad også i Yemen, også ud over dem der egentlig støtter houthierne. I virkeligheden er houthiernes popularitet vokset siden den saudisk ledede intervention i marts 2015. De er i et vist omfang lykkedes med at placere sig som nogle, der forsvarer hele Yemen mod en ekstern aggression.”
Irans rolle er et stort spørgsmål
Da der har været en meget afdæmpet reaktion på krigen i Gaza fra andre arabiske stater, så kan houthierne spille på, at de da gør noget. De er klar til at risikere noget for palæstinenserne i modsætning til andre. Og så understreger Maria-Louise Clausen, at houthierne nok har en anden risikovurdering end de fleste andre. De har været igennem ni års militærintervention ledet af Saudi Arabien. Truslen om gengældelsesangreb, som dem de nu har været udsat for, har måske ikke haft samme vægt for dem som for andre. Deres barske indstilling kan booste deres popularitet.
Kan de have gennemført angrebene på skibene, uden at man i Teheran i det mindste har nikket ja til det?
“Det er svært at udtale sig skråsikkert om. Det bliver diskuteret, hvor meget Iran er involveret i houthiernes beslutningstagningen. Der er ikke nogen tvivl om, at houthiernes militære og politisk-organisatoriske kapabilitet er vokset med iransk støtte, men jeg synes, man skal passe på med at undervurdere dem og reducere dem til Irans forlængede arm. Det handler også om at skabe en selvstændig profil, og at de efterhånden har kapacitet til at agere selvstændigt. Houthierne og Iran har overlappende geopolitiske interesser, og der sker en koordination. Men i den nuværende situation kunne man også spørge, om Iran vil være i stand til at stoppe houthierne?”
Houthierne taler direkte med Saudi-Arabien
Med de aktuelle gengældesangreb fra især USA’s side, bliver der spekuleret i, om krigen i Gaza for alvor er ved at brede sig. Og hvad det betyder. De første reaktioner viser typisk vestlig støtte til gengældelsesangrebene på houthierne, mens deres stjerne i regionen ifølge Al Jazeera er for opadgående. USA’s præsident Biden er derimod kommet under beskydning fra begge sider hjemme, fordi han ikke har fået grønt lys fra kongressen til at bombardere houthierne.
Så nu er Yemens hovedstad, Sana’a, altså igen blevet bombet efter et år, hvor livet for mange indbyggere trods alt har været lidt bedre end mange af de foregående. Der har været færre luftangreb, der er begyndt at komme fly til hovedstaden, og den vigtige havn i Hodeidah har været delvis åben. Der er stadig brug for nødhjælpsforsyninger, men samtidigt breder der sig en frustration over, at det internationale samfund kun tænker humanitært, ikke på genopbygning og anden mere langsigtet støtte, siger Maria-Louise Clausen.
En anden frustration i dele af det yemenitiske samfund det er, at FN’s fredsforhandlinger foregår mellem houthierne og Saudi-Arabien – det Præsidentielle Råd som er den internationalt anerkendte regering, der blev indsat, da præsident Hadi gik af, ja det råd er ikke med i forhandlingerne. Som det ser ud lige nu er det sydlige Yemen, hvor de toneangivende grupper primært støttes af de forenede Arabiske Emirater, kørt ud på et sidespor.
Frygten er, at de forskellige grupper i Syd, der stort set kun har deres modstand mod houthierne til fælles, vil blive løbet over ende af deres landsmænd fra Nord, når både Saudi-Arabien og Emiraterne er trukket ud af ligningen.
Regeringen ikke til stede
“Det er i hvert fald en bekymring, som bliver rejst af den internationalt anerkendte regering. Der er et ønske om at fredsforhandlingerne i højere grad skal involvere interne yemenitiske aktører, og styrke deres evne til at udfordre houthierne, så der kan findes en mere holdbar løsning på konflikten,” siger Maria-Louise Clausen fra DIIS,
Generelt vurderer Maria-Louise Clausen dog, at Yemen trods alt er et skridt nærmere en fred. Regionaliseringen af konflikten har været en stor ulykke for Yemen. Hvis man kan tage det lag væk, fjerne indblanding fra Saudi-Arabien, Emiraterne, Iran og andre og overlade forhandlingsbordet til yemenitterne, så vil hendes forhåbninger om fred vokse. Men der er tidligere lavet aftaler, som aktørerne i konflikten har brugt til at positionere sig, for derefter at genoptage kampen.
“Houthiernes angreb på skibstrafikken er ikke beregnet på at besejre Israel militært, men har stor symbolsk betydning. Det handler for mig at se om at styrke deres regionale og nationale profil. Og de er ved at opnå det, som de i virkeligheden har talt om hele tiden, altså en international anerkendelse. Det er dem, der nu sidder ved forhandlingsbordet, mens den internationalt anerkendte regering er blevet undermineret.”