I begyndelsen af dette år skrev vi denne analyse, hvori vi understregede, at mens konflikterne i Gaza og Ukraine fortsat dominerer overskrifterne, er det vigtigt, at vi husker på de mange andre kriser som alt for nemt bliver glemt af medierne og forsømt af nødhjælpsdonorerne.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af online-mediet The New Humanitarian, der dækker global udviklingspolitik og verden generelt.
Mange millioner mennesker i de kriseramte områder er udsat for ekstrem sult eller fare. Begrænsede midler og adgang betyder, at mange ikke kan få hjælp fra det internationale nødhjælpssystem, som er overbebyrdet og mere fokuseret på andre steder.
Nu er der gået et halvt år, og det er på tide, at vi igen ser på disse oversete kriser, ny data og analyser.
Sudan: Millioner ramt af hungersnød mens konflikten raser
Tal: 10 millioner fordrevet siden april 2023, 26 millioner mennesker i fødevareusikkerhed, 14 områder erklæret “i fare” for hungersnød.
Nu i sit andet år har krigen mellem de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær skabt verdens største fordrivelseskrise med 10 millioner fordrevne og også den største sultkrise. En undersøgelse har forudsagt 2,5 millioner dødsfald på grund af sult inden september, mens andre advarer om verdens værste hungersnød i 40 år.
Frygten for, at Sudan stod over for en Libyen-lignende splittelse (mellem et RSF-kontrolleret vest og et nord og øst kontrolleret af hæren) er blevet erstattet af bekymringer om, at RSF forsøger at få kontrollen over hele landet. Den paramilitære styrke overtog Gezira-staten (syd for Khartoum) sent sidste år og har nu rykket ind i den nærliggende Sennar-stat. Gruppen er også i gang med en brutal belejring af El Fasher, den eneste by i Darfur, hvor hæren og allierede grupper stadig har en stor tilstedeværelse.
Læs også Globalnyts: Slaget om El Fasher
Myanmar: Ændrede konfliktdynamikker fører til flere overgreb og desperation
Tal: Mere end 3 millioner fordrevet, herunder 800.000 alene fra slutningen af oktober 2023 til marts 2024. Nødhjælpsresponsplanen for 2024 har fået mindre end 15 procent af den nødvendige finansiering.
Da væbnede grupper begyndte at forene sig for at bekæmpe den herskende militærjunta sidst på året, blev deres territoriale fremskridt set af nogle som en chance for en ny begyndelse for Myanmar. Men der blev også advaret om, at den intensiverede konflikt ville forværre landets humanitære krise på kort sigt. Siden da er antallet af fordrevne steget til over 3 millioner mennesker, og en af de mest fremtrædende væbnede grupper, Arakan-hæren, er blevet beskyldt for overgreb mod den muslimske minoritetsgruppe Rohingyaerne. Det omfatter blandt andet tvangsrekruttering af unge mænd, afbrænding af Rohingya-hjem og mennesker, der forsvinder. Arakan-hæren har afvist disse påstande, men Rohingya-kilder fortsætter med at anklage gruppen for overgreb, der minder om dem, som alle regeringer i Myanmar har udført siden 1982, da Rohingyaerne blev frataget deres statsborgerskabsrettigheder. Samtidig fortsætter juntaen, der konsoliderede magten i et kup i februar 2021, med at praktisere tvangsrekruttering og udføre luftangreb, der dræber store antal civile.
På grund af de skiftende forhold er FN og de internationale nødhjælpsorganisationer under fornyet pres for at genoverveje deres politik om kun at yde bistand gennem juntaen.
Lyt med på Globalnyts podcast Højtryk: Derfor skal vi bekymre os om, hvad der foregår i Myanmar
Haiti: Udenlandsk politi indsættes, mens stabiliseringsindsatsen intensiveres
Tal: Næsten 5 millioner haitianere – tæt på halvdelen af befolkningen – sulter, mens 1,6 millioner er i fare for at ende i decideret hungersnød. Mere end 578.000 mennesker er fordrevet af bandekriminalitet, herunder omkring 300.000 kvinder og piger.
Den anden gruppe af kenyanske politibetjente ankom til hovedstaden Port-au-Prince den 16. juli som en del af en FN-godkendt og USA-finansieret styrke, der har til opgave at begrænse den udbredte bandekriminalitet og bane vejen for Haitis første valg siden 2016. Nationen blev kastet dybere ud i kaos efter mordet på præsident Jovenel Moïse i juli 2021, men haitianere er skeptiske over for udenlandsk intervention. Det skyldes årtiers amerikanske og FN-interventioner, der har ført til udbredte overgreb, en dødelig koleraepidemi og opfattelsen af, at det er landets korrupte eliter, der bliver støttet.
Et midlertidigt præsidentråd har forsøgt at bringe landet videre, siden koordinerede bandeangreb i februar førte til afsættelsen af den fungerende premierminister Ariel Henry. Den udbredte vold har fået antallet af fordrevne til at stige til næsten 580.000 mennesker, en stigning på 85 procent siden slutningen af sidste år. Sulten i landet har nået hidtil usete niveauer, og det samme gælder omfanget af voldtægter og kønsbaseret vold.
Den relative ro, der har været mens den multinationale stabiliseringsstyrke er blevet stykket sammen, har gjort meget lidt for at afhjælpe den humanitære krise, hvor nødhjælpsorganisationer stadig kæmper med at få adgang og for at udarbejde nye nødberedskabsplaner i tilfælde af en yderligere eskalering.
Læs også Globalnyts: Haiti har gennemlevet sit værste år i seks årtier
Vestafrikansk Sahel: Juntaer strammer grebet, mens oprør forværres
Tal: Fra maj var 2,6 millioner mennesker fordrevet på tværs af Burkina Faso, Mali og Niger. 15,2 millioner mennesker har behov for humanitær hjælp.
Civile lider voldsomt, mens militærlederne i Burkina Faso, Mali og Niger konsoliderer deres magt og intensiverer de blodige militærkampagner mod militante jihadistiske grupper. Burkina Fasos junta udvider dets styre, selvom utilfredsheden internt i militæret vokser, efter at oprørere dræbte over 100 soldater i juni. Soldaterne har udført deres egne massakrer og fortsætter med at kidnappe kritikere og sende dem til frontlinjerne.
I Mali er regimet også blevet anklaget for at udføre flere og flere overgreb mod civile. Regimet har også slået hårdt ned på oppositionsgrupper og politiske partier i år, mens den lovede tidsplan for overgangen tilbage til demokrati forsømmes. Væbnede grupper – både jihadistiske og ikke-jihadistiske –anvender belejringstaktikker mod stadigt større byer og regioner og forstyrrer de lokale økonomier.
Endelig står militærlederne i Niger over for voksende sikkerhedsudfordringer her et år efter deres kup, med jihadister, der udfører angreb, og nye anti-junta-grupper, der kidnapper soldater og angriber infrastruktur.
Læs også Globalnyts: Vesten er “den store taber” i kuplandes forliste forhold til naboerne i Vestafrika
Afrikas Horn: Tørker, oversvømmelser og politisk drevne katastrofer
Tal: Næsten 64 millioner mennesker i Afrikas Horn har brug for hjælp og beskyttelse – det svarer til 22 procent af den globale humanitære bistandsbyrde. Sudan og Etiopien er to af verdens fem største humanitære katastrofer.
I hele regionen fortsætter de humanitære behov med at være drevet af konflikt, oversvømmelser fremkaldt af vejrfænomenet El Niño og de vedvarende konsekvenser af ekstreme, sammenhængende tørkeperioder, der har ødelagt mange menneskers levebrød.
I Sudan forårsager borgerkrigen et omfang af fødevareusikkerhed, der aldrig før er registreret i landet (se ovenfor). I Etiopien er 21 millioner menneskers liv blevet vendt på hovedet af klimachok, igangværende oprør – særligt i Amhara– og Oromia-regionerne – og urolighedernes negative påvirkning af landets økonomi. I Sydsudan er skæbnen for det valg, der var planlagt til december – landets første siden uafhængigheden i 2011 – stadig er usikker, mens uro forværrer den humanitære krise, der påvirker halvdelen af befolkningen. Somalia er endnu en langvarig nødhjælpszone. Der har dog været nye men forsigtige opfordringer til dialog omkring den fastlåste krig med den jihadistiske gruppe al-Shabab, på trods af de bomber, der stadig eksploderer i hovedstaden Mogadishu.
Læs også Globalnyts: Etiopien: Videre ad vejen mod statskollaps?
Den Demokratiske Republik Congo: Regional konflikt og et mislykket kup
Tal: 7,3 millioner internt fordrevne mennesker, 23,4 millioner mennesker i fødevareusikkerhed.
Konflikten mellem M23-oprørsgruppen og den congolesiske hær er betydeligt forværret, og kampene ligner i stigende grad en regional mellemstatslig krig. Rwanda har øget sin støtte til M23 og placeret tusindvis af tropper i området, mens styrker fra syd – Malawi, Sydafrika og Tanzania – samt burundiske soldater og lokale militser kæmper sammen med de congolesiske regeringsstyrker mod dem.
M23 har overtaget en hidtil uset stort territorium, og antallet af civile omkomne er steget kraftigt, da stadig tungere og mere avancerede våben tages i brug. Andre væbnede grupper har også intensiveret deres operationer, især de Allierede Demokratiske Styrker, som dræber flere civile end nogen anden milits. Et kupforsøg i maj har øget ustabiliteten, og i den forbindelse venter dusinvis af congolesere og udenlandske statsborgere på en dom.
Læs også Globalnyts: FreeCongo: Verdens største virksomheder kapitaliserer på elendighed i DR Congo
Syrien: Fordrivelse topper, mens finansiering kollapser
Tal: 16,7 millioner mennesker har brug for hjælp – næsten 1,5 millioner mere end sidste år – og der er 7 millioner internt fordrevne. En FN-koordineret hjælpeplan mangler stadig mere end 80 procent af sin finansiering.
Flere syrere har brug for humanitær bistand i år end på noget andet tidspunkt, siden landet brød ud i borgerkrig for mere end 13 år siden. Tiltagende fjendtligheder mellem regeringen (med sine russiske allierede) og forskellige oprørsstyrker i nordvest, der startede i oktober sidste år, er fortsat ind i 2024. Dertil har Tyrkiet udført luftangreb på grupper, landet anser for at være forbundet med det kurdiske arbejderparti PKK i den nordøstlige del af landet.
En FN-kommission vurderer, at luftangrebene og overgrebene foretaget på de forskellige fronter sandsynligvis er krigsforbrydelser. Mange i landet er fanget i økonomisk frit fald. Dette blev forværret af jordskælvene i februar 2023, og omkring 90 procent af syrerne lever nu under fattigdomsgrænsen. Bistand kunne i det mindste give en midlertidig lindring, men donorerne ser ud til at være uvillige til at fortsætte med at finansiere, hvad der nu er en voksende og langvarig krise, og mange syrere mærker nu virkningen af nedskæringerne.
På en konference i maj sagde donorer, at de ville give 8,1 milliarder dollars i lån og tilskud, men de penge er ikke kun øremærket til dette år og vil heller ikke gøre en væsentlig forskel for FN’s drastisk underfinansierede planer for at hjælpe syrere, hverken i landet eller de mange flygtninge i regionen.
Yemen: Et årti med vedvarende og skiftende konflikt
Tal: 18,2 millioner mennesker har brug for hjælp. 17,6 millioner mennesker er i fare for alvorlig sult. En FN-koordineret hjælpeplan har modtaget lidt over 20 procent af dens efterspurgte finansiering.
Yemen gik ind i sit tiende krigsår i marts, og selvom en de facto våbenhvile forbliver på plads mellem de vigtigste krigsførende parter, har centrale elementer i konflikten ændret sig. Siden 2015 har Houthi-oprørerne kæmpet mod en internationalt anerkendt (men splittet og mest i eksil) regering, støttet af en Saudi-Arabisk og UAE-ledet koalition, som stort set har trukket sig fra konflikten.
Men fra oktober 2023 har houthierne også angrebet internationale skibe i Det Røde Hav. Houthierne siger, at deres missil- og droneangreb er i solidaritet med palæstinenserne og rettede mod skibe med forbindelser til Israel, USA eller Storbritannien – selvom mange af skibene ikke har nogen klar forbindelse til krigen. Som svar på houthi-kampagnen har USA og Storbritannien udført hundredvis af bombninger på Houthi-mål. I mellemtiden har USA igen udpeget houthierne til global terrorgruppe, hvilket ifølge hjælpeorganisationer gør deres arbejde sværere og har haft en negativ indvirkning på remitter i et land, der allerede er i dyb økonomisk krise. Der er to konkurrerende centralbanker, forskellige veksel- og inflationsrater og siden april en ny houthi-møntfod, hvilket har kompliceret de finansielle forhold endnu mere.
I slutningen af juni arresterede houthierne mindst 13 FN-medarbejdere og snesevis af ansatte i ngo’er og anklagede dem for at være tilknyttet en “amerikansk-israelsk” spionring.
Læs også Globalnyts: Yemens houthier har igen lagt sig voldsomt ud med Vesten
Venezuela: Afgørende valg med fremtiden på spil
Tal: 7,7 millioner flygtninge og migranter; heraf 6,6 millioner i Latinamerika. 7,6 millioner mennesker har brug for humanitær bistand i Venezuela, to millioner har behov for akut fødevarehjælp.
Når venezuelanerne går til valg 28. juli er alt på spil. Hvis oppositionskandidaten Edmundo González vinder (eller får lov til at vinde) – som meningsmålingerne tydeligt viser, at han burde – kan alt være muligt. Det inkluderer en lempelse af USA’s sanktioner, et boost i humanitær bistand og tilbagevenden (over tid) af nogle af de mennesker, der er flygtet fra landets økonomiske kollaps og stigende autoritære tendenser.
Hvis Nicolás Maduro derimod vinder, siger mange af dem, der er tilbage i Venezuela, at de vil slutte sig til enorme udvandring, især hvis præsidenten – som har intensiveret sin undertrykkelse – menes åbenlyst at have stjålet valget. Næsten 7,8 millioner venezuelanere er allerede flygtet siden 2015, og de omkring 30 millioner, der er tilbage, kæmper med et ødelagt sundhedssystem og tiltagende sult.
Washington genindførte sanktioner, efter at Maduro trak sig fra en aftale, der var indgået med USA bag lukkede døre sidste år. Men der er stadig håb om, at et stærkt nok resultat fra González kan føre til en overgang og en ny begyndelse. I mellemtiden, midt i voksende fremmedhad og dalende økonomiske muligheder i regionen, har et stort antal venezuelanere begivet sig på den farefulde færd nordpå mod USA.
Læs også Globalnyts: Krisen er dyb i Venezuela, men den seneste aftale med oppositionen giver håb
Afghanistan: Små skridt mod øget engagement
Tal: 23,7 millioner mennesker har brug for hjælp, hvilket er mere end halvdelen af befolkningen. 12,4 millioner mennesker er i fødevareusikkerhed, hvoraf 4 millioner er akut underernærede, de fleste af dem børn.
For første gang siden deres tilbagevenden til magten i august 2021 deltog Taliban officielt i et FN-ledet møde, der fokuserede på forholdet mellem landets regering og omverdenen. Mødet, der blev afholdt i slutningen af juni i Qatar, fandt sted kort efter at højtstående amerikanske diplomater indikerede, at USA var åbne for et større engagement trods alvorlige bekymringer omkring afghanske kvinder og pigers rettigheder.
Taliban håber, at sådanne møder vil bringe dem tættere på formel anerkendelse, ophævelse af sanktioner og tilbagelevering af milliarder af dollars fra den afghanske centralbank fra USA og Storbritannien. Behovet for mere engagement – ikke kun fra regeringer, men også fra internationale nødhjælpsorganisationer – er presserende, da Afghanistan repræsenterer en af verdens største humanitære kriser, og situationen kun bliver værre. I løbet af det sidste år har Pakistan og Iran deporteret hundredtusindvis af afghanere, hvilket bidrager til en langvarig intern fordrivelseskrise, der er forværret af økonomisk kollaps og stigende fattigdom.
Lyt med på Globlnayts podcast Højtryk: Taliban slår til mod Globalnyt – men ikke så hårdt som sidst
Artiklen er oprindeligt bragt på The New Humanitarian og skrevet af mediets redaktion.
Den er oversat til dansk af Emil Gundel. The New Humanitarian er ikke ansvarlig for oversættelsens nøjagtighed.
