Den 20. november holder Danmarks gymnasieelever fri.
Eller, fri fra skole, i hvert fald, når oldtidskundskab og matematik for en stund afløses af arbejde for Operation Dagværk. Nogle sælger pandekager, andre tager en ekstra vagt på deres arbejdsplads. Pengene går til årets Operation Dagsværk-projekt, som i år under overskriften ’De unges kamp’ fokuserer på Zimbabwes mentale sundhedskrise.
Arbejdsløshed, stigende leveomkostninger og et undertrykkende politisk system, der primært tilgodeser landets altdominerende parti, ZANU-PF og dets allierede, har skabt en ungdom med ondt i sindet.
Statistikker for angst, depression og selvmord er alt andet end opløftende, og læg hertil at Zimbabwe har færre end 20 uddannede psykiatere til sine godt 17 millioner indbyggere. Mange unge får aldrig den hjælp, de har brug for. Af samme grund er organisationer som House of Arts Association i høj kurs blandt de unge.
Ved første øjekast ser stedet ikke ud af meget. ”Er det virkelig her, I holder til?”, er min første bemærkning, da direktør Casper Chigama viser rundt i den lille gård for enden af et netværk af mudrede grusveje i Hatcliffe, en socialt belastet forstad til hovedstaden Harare.
En håndfuld betonbygninger er omkranset af et lettere klaustrofobisk plankeværk. Den grå himmel flyder næsten sammen med faciliteterne, havde det ikke været for en farverig graffitiudsmykning med opmuntrende budskaber på betonen: ’MENTAL HEALTH MATTERS’ og ’NO TO DRUGS’.
Operation Dagsværk
- Operations Dagsværk er en danskdrevet, global elevbevægelse.
- Siden 1985 har Operations Dagsværk arrangeret Dagsværkdagen. I stedet for at gå i skole tager danske gymnasieelever en dag ud af kalenderen. Her tjener de penge til et velgørende formål ude i verden målrettet unge.
- Det er danske gymnasieelever, der vælger, hvilke projekter der skal støttes. Helt konkret, så afgøres udvælgelsen af projekter via det såkaldte ungdomsdemokrati, hvor elever på Operations Dagsværks medlemsskoler stemmer om udfaldet.
- Operations Dagsværk har i årenes løb støttet alt fra oprindelige folks klimaaktivisme i Thailand og Malaysia, social forandring hos unge i Grønland og bekæmpelse af diskrimination af LGBTQIA+-personer i Kenya (Kilde: OD.dk)
- I år er valget faldet på ungdommens mentale sundhedskrise i Zimbabwe. De mest hyppige forklaringer på den zimbabwiske ungdoms psykiske problemer er arbejdsløshed, økonomisk ustabilitet og stigma (Kilde: Verdenssundhedsorganisation, WHO).
Men det spartanske ydre snyder. House of Arts Association yder en uvurderlig indsats for områdets unge. Det fortæller 24-årige Lonica Kenneth til Globalnyt. Hun er blevet undervist i blandt andet mobiljournalistik og life skills, og – vigtigst af alt – så har hun lært at sætte sig klare mål og siden følge dem.
”Jeg er jo på en måde et vidnesbyrd om, hvad House of Arts står for. House of Arts har ændret mit liv. I dag har jeg to jobs og forsørger min familie.”
Kunst er terapi
House of Arts Association har en klar vision. Gennem kunst og kreative projekter vil organisationen gøre livet bare en smule lettere for unge mennesker fra Hatcliffe og andre af Harares såkaldte ghettoer.
Og de er allerede i fuld gang. Siden 2016, hvor direktør Casper Chigama stiftede dét, der siden er blevet til House of Arts Association, har man blandt andet afviklet kunstterapi, sportsaktiviteter, musikfestivaler, filmscreeninger og faciliteret uddannelsesprogrammer for hundredvis af unge.
Med tiden indså Casper Chigama og hans kollegaer, at kunstens potentiale var større, end de i første omgang havde forestillet sig.
”Vi begyndte at udvikle interesse for de udfordringer, som unge mennesker i og uden for Hatcliffe står over for,” siger han og tilføjer:
“I dag bruger vi kunsten som et redskab, der gør det muligt at engagere os i de unges liv og finde initiativer, der kan løse de udfordringer, de står over for. Og så skaber vi platforme for dialog mellem de unge og myndighederne.”
Særligt kunstterapien fremhæves af flere af de unge. I samvær med jævnaldrende får man igennem kunstmalerier mulighed for at udtrykke følelser, der kan være svære at sætte ord på.
På den måde bliver kunsten en effektiv udtryksform i et samfund, hvor mental sårbarhed er præget af kulturelle og sociale stigma.
”House of Arts startede som et netværk af unge kunstnere, der ønskede at gøre deres egne ting, skabe deres egne platforme og udvikle deres eget talent”, siger direktør Casper Chigama, som har en baggrund i musikbranchen. Hans makker Freddy Kachakwara er tidligere basketballspiller.
Den glemte ungdom
Afrikas unge fremtid
Afrika har klodens yngste befolkning – og de ældste ledere. Men hvad drømmer Afrikas ungdom om? Hvilke udfordringer og muligheder møder den? Og hvordan går det med det danske ønske om at møde afrikanerne i øjenhøjde? Det undersøger Buster Kirchner i de kommende måneder.
Pengene fra Dagsværkdagen skal gå til noget ganske konkret, siger Casper Chigama: Et nyt kunststudie.
Det skal bygges midt i den mudderpøl, der i dag udgør House of Arts Associations parkeringsplads.
En af de unge kunstnere, der er under vingerne på House of Arts Association, er Blessing Chikayanga.
Faktisk har Blessing Chikayanga allerede sit eget studie i barndomshjemmet i Mbare, Harares ældste township.
I studiet, velsagtens 10 kvadratmeter, er der hverken tapet på væggene eller polstrede møbler, men luften er tyk af kunstnerens tankespind, gulvet plastret til med alverdens malerier.
Chikayangas mest bemærkelsesværdige værk bærer titlen ”forgotten” (glemt red.). En installation, forklarer kunstneren, der er sammensat af kvægklove, han har fundet i nabolaget, og forskelligfarvet stof.
”Jeg prøver at stå op for os unge og sige, at vi bliver glemt. Vi har ikke de samme muligheder, som andre har. Vi forsøger at arbejde. Vi forsøger at blive set. Vi forsøger at blive hørt, men ingen hører os. Ingen er opmærksomme.”
En undersøgelse fra Afrobarometer viste sidste år, at Zimbabwes unge pegede på arbejdsløshed som landets mest presserende problem.
Arbejdsløshed var i øvrigt tæt forfulgt af ’håndtering af økonomien’ og ’infrastruktur’. Ifølge undersøgelsen står 41 procent af landets unge uden job, og dét på trods af, at Zimbabwes ungdom er mere veluddannet end ældre generationer.
Trods de mange udfordringer, der danner rammen om tilværelsen for Zimbabwes ungdom, så understreger Blessing Chikayanga, at de unge ikke bør betragtes som ofre. Det ville kke være i tråd med virkeligheden, mener han:
”Det er virkelig hårdt i Zimbabwe, men du kan se, at de unge hustler. Du kan se, at de forsøger at klare sig endnu en dag. Så jeg vil minde om, at de fleste unge i Zimbabwe er rigtig stærke. De kan tilpasse sig enhver situation, uanset hvor hårdt det er, for livet har altid været hårdt i Zimbabwe. Bliver vi ramt af et vildt tordenvejr, tilpasser vi os bare.”
