”Regeringen kommer ikke udenom at opprioritere klimabistanden, hvis den vil have SF og Radikale Venstre med i den nye finanslov.”
Det fastslog udviklingsordførerne fra de to partier over for Altinget midt i november.
Men da finansaftalen for 2025 fredag i sidste uge blev annonceret – med opbakning fra de to partier – var det uden ekstra klimabistand. Og med ganske få og små indrømmelser på klima- og udviklingsområdet.
De to partier var også på en ganske svær opgave.
Finansminister Nicolai Wammen havde på forhånd gjort klart, at der kun – akkurat som i 2023 – var en reserve på 500 millioner kroner at forhandle om.
Ud af 38 lokale initiativer rummer kun få et globalt perspektiv
Det gælder:
Foreningen Plastic Change er ny på finansloven og modtager i 2025 et midlertidigt tilskud på to millioner kroner, der skal understøtte foreningens arbejde med at reducere plastikforurening både i Danmark og globalt.
Etisk Handel Danmark har tidligere været på finansloven med årlige tilskud på to millioner kroner i 2022 og 2023. Samme beløb får de i 2025 til arbejdet med at fremme en mere ansvarlig og bæredygtig global handel.
Børns Vilkår får toenhalv millioner kroner i 2025 til at understøtte foreningens indsats med at hjælpe fordrevne børn og forældre fra Ukraine til en god start i Danmark. Og lidt mere Ukraine:
Den Ortodokse Kirke i Ukraine i Danmark får en halv million kroner i støtte til sit sociale, kulturelle og diakonale arbejde i 2025.
FN-forbundet får i 2025 400.000 kroner til at understøtte organisationens arbejde med at styrke interessen for FN og forståelsen for nationers gensidige afhængighed og fælles ansvar. Pengene kommer oven i FN-forbundets årlige bevilling på 2 millioner kroner.
Og så endte det – også som i 2023 – uden ekstra penge til klima og udvikling. Modsat lykkedes det i de foregående års finanslovsforhandlinger at få ekstrabevillinger igennem: I 2020 var det 150 millioner kroner ekstra, og både i 2021 og 2022 fandt man 100 millioner kroner ekstra.
Men sådan skulle det altså ikke gå i år.
Finanslovsforhandlerne har haft blikkene stift rettet mod danske initiativer som skolemad og håndværkerfradrag, da forhandlingsreserven skulle fordeles. Derudover blev der fordelt 75 millioner kroner til en række “lokale initiativer,” hvoraf kun et fåtal har et globalt perspektiv (ses faktaboks).
Af samme grund blev en del organisationer skuffede over årets finanslov.
En af de internationalt orienterede organisationer, der forgæves havde håbet på støtte, er Operation Dagsværk.
Den elevdrevne organisation, som i over 40 år har engageret unge i solidaritetsarbejde, slås med økonomiske problemer og har været på randen af konkurs på grund af skolelukninger og dalende skoletilslutning.
Det fik under forhandlingerne SF til at foreslå en bevilling på to millioner kroner til at sikre organisationens overlevelse.
Men selv om forslaget blev modtaget positivt af Venstres udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, kom det ikke med i den endelige aftale.
”Det er vi selvfølgelig kede af. Det havde betydet meget at komme på finansloven og få sikret vores økonomi,” siger Rhona Geddes fra Operation Dagsværks bestyrelse til Globalnyt.
”Men vi opgiver ikke. Vi kæmper videre.”
Ærgrelse blandt civilsamfundsorganisationer
”Ærgerligt.” Sådan lyder kommentaren fra Mads Busck, politisk seniorkonsulent hos Oxfam Danmark til en finanslovsaftale med så begrænset globalt udsyn.
”Også fordi det kommer oven i et klimatopmøde, COP29, hvor Danmark ikke har haft en krone op af lommen. I modsætning til COP’erne de seneste par år, hvor Danmark annoncerede betydelige klimabidrag, bl.a. til den nye fond for tab og skader, og fik positiv omtale af det verden rundt,” siger Mads Busck og tilføjer::
Det havde betydet meget at komme på finansloven og få sikret vores økonomi
Rhona Geddes, Operation Dagsværk
“Det havde været oplagt at følge op på det. Både under COP29 og under forhandlingerne om finansloven. Og de ekstra penge behøvede jo ikke at gå fra noget andet, men kunne for eksempel komme fra en ekstra klimaskat på flyrejser, som andre lande har indført.”
De ekstra penge behøvede jo ikke at gå fra noget andet, men kunne for eksempel komme fra en ekstra klimaskat på flyrejse
Mads Busck, Oxfam Danmark
Mads Busck og andre kritikere kan dog trøste sig med, at regeringen ikke valgte at lave en finanslovsaftale med oppositionens fire blå partier, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
De foreslog nemlig at sætte den planlagte bevilling til Mellemfolkeligt Samvirke på 129 millioner kroner ”på pause” på grund af to MS-medlemmers påståede antisemitiske ytringer på sociale medier.
De blå partier ville i stedet bruge pengene til at finansiere hjælp til forfulgte, religiøse mindretal, særligt kristne. Men det blev altså ikke til noget.
11 stillinger i Udenrigsministeriet bortfalder
I forbindelse med finanslovsaftalen er der også indgået en aftale om ”politisk prioriteret opgavebortfald,” som indeholder en liste over de i alt 1.000 statslige stillinger, der skal bortfalde.
Her fremgår det, at Udenrigsministeriet står for 11 af de stillinger i den statslige administration, der skal væk. De 11 stillinger skal findes ved at nedskalere kommunikationsindsatser, verdensmålindsatser og ”tilstedeværelse og engagement i en række lande”.
Også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver ramt. Her bortfalder i alt 42 stillinger, hvoraf et ikke nærmere angivet antal skal findes ved en ”nedjustering af diverse internationale indsatser,” der for en stor dels vedkommende finansieres af udviklingsbistanden.
