Lars Koch
Lars Koch (1965) er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Danmark.
Han blev cand. scient. pol. fra Københavns Universitet i 1997.
Under og efter studierne har Lars Kochs hovedinteresse været udviklingspolitik. Særligt har de økonomisk, globale rammebetingelser været i centrum.
I 1998 blev han ansat i Nord/Syd-Koalitionen som gældsmedarbejder.
Fra 2001-2004 gik turen til Bolivia for IBIS og arbejde som regional rådgiver for de indianske organisationer i fortalervirksomhed.
Efter en tur omkring Københavns Universitet og MS har han siden 2006 arbejdet for IBIS.
I begyndelsen som governance rådgiver og senere som politikmedarbejder med hovedfokus på effektivitet i bistanden, råstofindustrien og kapitalflugt.
Men også andre udviklingspolitiske temaer som Verdensbanken, IMF, gæld, private investeringer og meget mere ryger over skrivebordet.
Han sluttede karrieren i IBIS – som i mellemtiden var blevet til Oxfam IBIS – som vice-generalsekretær.
Jeg var på Krogerup Højskole i fredags og holde oplæg, hvilket altid er en fornøjelse og giver perspektiv.
Min salig farfar, der grundlagde Krogerup har skrevet om demokrati, at det handler om dialog, og der er en overvurdering af ”afstemningen”, hvor ”den påstand, at det altid er flertallet, som har ret”, har bragt demokrati i vanry. Hal Koch skrev i 1946, og giver som eksempel, at ”Om så 99 procent af hele jordens befolkning er således indstillet, vil antisemitisme være både forbryderisk og uforenelig med demokrati”.
Denne debat er i dag desværre mere relevant end i mange år. Autoritære populister forsvarer flertalsdiktatur. Det gælder når østeuropæiske regeringer taler om illiberalt demokrati, afmonterer de civile rettigheder, domstole og medier, der skal forsvare mindretal og civile rettigheder.
Samme tendens ser vi i mange udviklingslande. Men også herhjemme, når f.eks. Dansk Folkeparti hånligt udtaler i forbindelse med detailstyringen af DR, at kunstnere og medier helt har misforstået det med armslængde, når de er finansieret af staten.
Mest skræmmende er Hal Kochs overvejelser om flertalsdiktatur i forhold til den stigende afmontering af menneskerettighederne og mindretalsbeskyttelse vi ser globalt og i Europa, særligt i forhold til migranter og flygtninge.
Frygt bruges til at underminere rettigheder
Et stort politisk flertal i Danmark mener, at Danmark skal stramme op i forhold til flygtninge og migranter.
Jeg har fuld forståelse for, at der opleves et behov for at kontrollere antallet der kommer, og bekymring om integration og hvordan det påvirker vores samfunds sammenhængskraft og økonomi.
Vi er mange, der er mindst lige så bekymrede for hvordan den populistiske nationalisme, som er blevet vakt ud fra en frygt for ’de fremmede’ påvirker vores demokrati og retssamfund baseret på de civile rettigheder.
Frygten for ’de fremmede’ bliver brugt til at underminere rettigheder for mindretal – flertallet har jo ret!
For at forsvare rettighedstabet for flygtninge og migranter – for at kunne fralægge sig ansvaret for mennesker på flugt og i nød – er det nødvendigt enten, 1) at underminere menneskerettighederne som universelle og også gældende for afrikanske og mellemøstlige ’mennesker. Eller 2) at de-humanisere flygtninge og migranter, for at forsvare, at de ikke skal behandles ligesom ’rigtige’ mennesker.
De-humaniseringen er når muslimer italesættes som en gruppeenhed med særligt umenneskelige og voldelige tendenser, deres kultur er middelalderlig, og de ikke kan og skal være en del af ’vores’ samfund. Der er uhyggeligt mange paralleller til hvad Hal Koch skrev om i 1946.
Den direkte vej til afmontering af demokratiet
Undermineringen af menneskerettighederne, de civile rettigheder for alle mennesker, er den direkte vej til at afmontere det demokrati, som vi møjsommeligt har opbygget over hundreder af år.
Når civile rettigheder kun gælder for de få, så er vi på vej mod det flertalsdiktatur, der på mange måder ikke er væsentligt forskelligt fra et egentligt diktatur, hvor minoriteter, afvigere og politiske modstandere undertrykkes, chikaneres, fængsles og i sidste instans udryddes – som vi har set det med jøderne.
Når regeringen og socialdemokratiet har besluttet, at Danmark som det eneste land ikke vil modtage kvoteflygtninge, så er det en underminering af det internationale samarbejde, der baseret på regler og fælles løsninger er det eneste mulige svar på migrationsudfordringen.
Men det er samtidig et søm yderligere i ligkisten på menneskerettighederne og dermed det liberale demokrati – alt det som Danmark traditionelt har stået for, alt det, der står med store bogstaver i udenrigs- og udviklingspolitiske strategier.
Kun Europa forsvarer demokrati og menneskerettigheder
I det store historiske perspektiv – som Krogerup og Hal Koch inviterer til – er afmonteringen af menneskerettigheder og demokrati som svar på migrationsudfordringen og tilpasning til national-populisterne, en uhyggelig og forkert strategisk retning for Danmark og Europa.
Europa er demokratiets vugge. Hvis vi ikke forsvarer demokrati og menneskerettigheder, så er der ingen, der vil gøre det. Når økonomien og magten flytter mod et kinesisk diktatur, hvor overvågning og undertrykkelse er normen, og hvor demokrati og menneskerettigheder er en by i Europa, så er der kun os selv tilbage til at forsvare rettigheder og demokrati, også for denne verdens svageste og minoriteter.
Vi må ikke kaste demokrati og menneskerettigheder ud med badevandet i en national-populistisk tilpasningspolitik, som vi jo godt inderst inde véd, ikke har nogle anden ende end gaskammeret. Vi skal stå på mål for vores værdier, sige stop for flertalsdiktatur og nedgøring af minoriteter. Og vi skal selvfølgelig i samarbejde med resten af verden finde beskyttelse til denne verdens mest udsatte – kvoteflygtningene.
Vi kan sagtens afskaffe sult i verden
Migration er drevet af ulighed – ulighed mellem kontinenter, og den ulighed inden for landene, hvor en lille økonomisk-politisk elite fratager store befolkningsgrupper værdige livsvilkår.
I en verden, hvor vi aldrig har haft så mange ressourcer, hvor vi kunne udrydde den fattigdom, der udløser migration, konflikter og flygtninge, er det et dagligt bevidst politisk valg, at vi lader en lille milliard mennesker gå sultne i seng hver aften.
Vi kunne sagtens løse det problem. I stedet har – politisk og demokratisk – valgt at forgylde den globale 1 procent, så de kan leve et liv i en helt ufattelig luksus.
Tænk, hvis vi gik sammen om at sparke til det system, der genererer en ekstrem ulighed, i stedet for at sparke nedad mod de svageste og fattigste, der tager migration som den sidste udvej for at få et værdigt liv.
Hal Koch var en god Socialdemokrat – og jeg véd, at der fortsat er mange gode socialdemokrater og borgerlige, der vil forsvare demokrati og menneskerettigheder til deres dødsdag – som de historisk har gjort, og række en hånd ud til denne verdens mest udsatte og forfulgte. Kom ud af busken og stå ved jeres værdimæssige grundlag!