Det fremgår af dette års udgave af Corruption Perceptions Index fra organisationen Transparency International (TI).
Indekset rangerer verdens lande på en pointskala fra 0 til 100, hvor 100 er ensbetydende men nul korruption.
Danmark er i år nummer ét på listen med 88 point foran New Zealand, Singapore, Schweiz, Canada og en række EU-lande – herunder de andre nordiske lande.
Helt i bunden af indekset finder vi de mest krigshærgede, ustabile lande som Somalia, Syrien, Sydsudan og Yemen.
Seychellerne er den afrikanske topscorer med 66 ud af 100 mulige point. Botswana og Kap Verde kommer lige efter med henholdsvis 61 og 57 point. Topscorererne er dog afvigere fra normen blandt de afrikanske lande, understreger TI.
Bundskraberen er Somalia med 10 points skarpt forfulgt af Sydsudan med 13 point. Somalia ligger allernederst på det globale indeks.
Tæt sammenhæng mellem demokrati og omfanget af korruption
Rapporten fremhæver manglen på demokrati i flere afrikanske lande som en væsentlig årsag til den høje korruption. På trods af at mange lande i dag har en eller anden form for demokrati, så er de autoritære og halv-autoritære regimer fortsat en væsentlig hindring for gennemsigtighed, kritisk journalistik og god regeringsførelse, når man ser på verdensdelen som helhed.
Læg dertil voldelige konflikter i flere lande, underfinansierede offentlige institutioner og stive bureaukratier, hvilket alt sammen er med til at gøde jorden for korruption.
Ikke alt er dog skidt. Senegal og Elfenbenskysten er for andet år i træk på vej op ad indekset. Senegal har flyttet sig fra 36 points i 2013 til 45 i 2018 og Elfenbenskysten har flyttet sig fra 27 points i 2013 til 35 i 2018. Det skyldes ifølge TI et mix af politiske og institutionelle reformer og en stigende politisk vilje til virkelig at bekæmpe korruptionen.
Også Gambia og Eritrea har bevæget sig en smule op ad indekset.
De dårlige nyheder kommer bl.a. fra Mozambique. Her spiller den omfangsrige svindel- og korruptionssag, hvor en række højtstående personer, herunder finansministeren, har været med til at lænse statskassen for milliarder. Globalnyt har tidligere gennemgået sagen grundigt.
Farvel til dos Santos-familien
Rapporten fremhæver en række lande, som værd at holde øje med i forhold til kampen mod korruption:
I Nigeria har præsident Buhari sat korruptionsbekæmpelse højt på den politiske dagsorden og det forventes at være et vigtigt valgtema, når landet skal vælge ny præsident i februar. Der er blevet nedsat en anti-korruptionskomite under præsidenten og der er blevet strammet op på procedurer inden for bl.a. offentlige indkøb. Det har dog indtil videre ikke resulteret i flere points på TI-indekset.
Angola var fra 1979 til 2017 ledet af Eduardo dos Santos i spidsen for partiet MPLA. Han placerede flere familiemedlemmer på ledende og særdeles lukrative poster. Således var hans datter Isabel Dos Santos bestyrelsesformand for det nationale olieselskab Sonangol og blev i 2013 kåret til Afrikas rigeste kvinde af de ansete finansmagasin Forbes. Hendes bror Jose Filomeno dos Santos var leder af landets oliefond indtil også han blev fyret i 2018. Han er nu anklaget for at have fiflet med pengene i landets oliefond.
De 38 år med dos Santos-familien ved roret trak Angola langt ned i korruptionsdyndet. Afløseren på præsidentposten Joao Lourenco har siden han kom til i 2017 for det første fyret dos Santos-børnene og i hvert fald på papiret indledt en kamp mod korruptionen.
For Sydafrikas vedkommende ser TI en forbedring i form af at præsident Jacob Zuma i februar 2018 blev afløst af Cyril Ramaphosa. Zuma havde en lang hale af korruptionsanklager hængende efter sig helt fra tiden før han blev præsident i 2009.
Sydafrika har 43 point på korruptionsindekset og ligger dermed blandt de højst placerede lande i Afrika.
Teknologien er i både Sydafrika og Kenya en faktor i indsatsen mod korruptionen. De to lande er teknologi-førende i Afrika og den store udbredelse af mobiltelefoner og adgang til internettet gør at det er nemt for almindelige borgere at klage, når de møder korruption. Ifølge rapporten er det dog stadig uvist om denne adgang rent faktisk får myndighederne til at reagere.
