Hellere vækst i højden end i bredden.
Det er anbefalingen fra World Resources Institute (WRI), som i en rapport har kigget nærmere på storbyernes vækst og konsekvenserne af den.
Den viser bl.a., at byer i udviklingslande har tendens til at vokse horisonalt, mens byerne i rigere lande har en mere vertikal udvikling.
Byudviklingen i de fattigere egne giver flere udfordringer, lyder det fra den grønne tænketank.
“Disse byer har færrest finansielle ressourcer til at håndtere deres vækst, men forventninger er, at de kommer til at huse 2 milliarder flere mennesker i 2050”, skriver Jillian Du og Anjali Mahendra fra WRI i et blogindlæg.
“Mens befolkningen vokser i disse byer, kan en fortsættelse af deres vækst i areal skubbe dem ind i en krise”, fortsætter de.
Ekspontiel vækst i verdens storbyer
Der har været en befolkningsstrøm fra landet til byerne i århundreder på kloden. Og urbaniseringen ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt.
Ifølge rapporten forventer man, at størrelsen på urbane områder vil blive tredoblet i perioden fra 2000 til 2030.
Særligt voldsom ser udviklingen ud i tre lande – Indien, Kina og Nigeria – hvor 35% af byvæksten vil foregå.
Nigerias hovedstad, Lagos, bliver brugt som eksempel i opslaget på WRI’s hjemmeside.
Byen er vokset fra en lille kystby til en metropol, som i dag huser 22 millioner mennesker og strækker sig over 1.170 kvadratkilometer.
Dette tempo har infrastrukturen slet ikke kunne følge med til.
I dag lever mindre end 10% af indbyggerne i hjem, som er forbundet til kloaker og mindre end 20% har adgang til rindende vand i hanen, skriver de to forskere.
“Forestil dig nu Lagos dobbelt så stor”, lyder det fra skribenterne.
“Når byerne udvider sig udadtil i stedet for opad, som Lagos har, kan det forværre den rumlige ulighed og presse økonomier og naturressourcer”, fortsætter de.
Miljøbelastning
Ulighed og økonomisk pres er to af de tre udfordringer, som den horisontale byvækst giver grobund for.
En tredje er en øget miljøbelastning. Når byerne bliver større, tager de mere land og ødelægger mere natur.
Det går ud over fødevareforsyningen og modstandsdygtigheden mod klimaforandringer.
Nogle af de hastigste byudvidelser foregår i naturområder, som værner mod eksempelvis oversvømmelser. Derudover har Mexico City, Bangalore og Jakarta problemer med, at indbyggere graver uregulerede brønde, som forårsager, at hele bykvarterer synker.
I 2016 blev regeringsledere under FN enige i en plan for en hensigtsmæssig udvikling i verdens storbyer. Der er også fokus på at gøre klodens urbane centre grønnere i et projekt med den internationale naturorganisation IUCN i spidsen.
