Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er et digitalt aktiv, der er udviklet som et byttemidel. I praksis kan kryptovaluta bruges, på samme måde som man bruger penge digitalt.
Hvor vores ”almindelige” digitale penge har centralbankerne som garant, er der ikke nogen finansiel institution, der står bag en kryptovaluta eller kontrollerer netværket, hvor man handler med enhederne.
I stedet er det netværket og brugerne selv, der står for overførslerne – ligesom du kender det fra netbank. Til forskel fra din private netbank er kryptonetværk såkaldt open source, hvilket vil sige, at enhver så at sige kan kigge ned i maskinrummet og følge med i de enkelte transaktioner. Selvom man kan kigge, garanterer den decentrale struktur, at man ikke kan hacke systemet. Det ville kræve, at man hackede alle brugere af netværket samtidig.
”Kryptovalutaer er simpelthen det rene fup,” stod der i det anerkendte amerikanske erhvervsmagasin Forbes i november 2018.
Fordømmelsen kom i kølvandet på et krak, hvor bitcoin på under et år var faldet fra en pris på næsten 20.000 dollars stykket (cirka 125.200 kroner) til godt 3.000 dollars (cirka 18.780 kroner). Et prisfald på 85 procent. Krakket sugede også værdien ud af andre kryptovalutaer, hvilket resulterede i, at nogle af dem mistede mere end 90 procent af deres værdi.
Bitcoin-raketten, der i løbet af få år havde gjort folks investeringer på et par tusinde dollars mange millioner værd, var styrtet til jorden med et brag. Kryptomarkedet blev erklæret stendødt.
Men finansfolkene, der afskrev kryptovalutaerne som en hurtig fidus, var måske selv for hurtigt ude. Markedet trækker stadig vejret, og per 20. september 2020 stod bitcoin til en værdi på cirka 70.000 kroner.
Samtidig viser tal fra det amerikanske blockchain-forskningsselskab Chainalysis, at antallet af kryptotransaktioner i Afrika nåede nye højder hen over sommeren. Alene i juni blev der flyttet kryptovaluta til en værdi af cirka 2 milliarder kroner. Sammenlagt steg antallet af transaktioner med mere end 55 procent, og nogle kryptobørser på kontinentet kunne rapportere, hvordan aktiviteten på deres platforme på få måneder var femdoblet.
Gebyrfrit alternativ
De virtuelle valutaer, som af kritikere ofte bliver beskyldt for at være falske penge, er i dag pendant til de traditionelle valutaer flere steder i Afrika.
Som verdens første kryptovaluta spiller bitcoin en særlig rolle i kryptosfæren. Men bitcoins popularitet har ledt til relativt høje transaktionsgebyrer og langsomme transaktionstider, når der er pres på netværket. Det har vist sig at være en hæmsko for brugen af bitcoin som et alternativ til etablerede betalingssystemer i Afrika, da disse har været billigere og hurtigere at benytte.
Krypto-boomet i Afrika er i stedet drevet af andre kryptovalutaer, der er blevet udviklet hen over årene med inspiration fra bitcoin. Mange af disse ”tilbyder et decentraliseret netværk ligesom bitcoin, men er til gengæld hurtigere og billigere at benytte,” fortæller Andy Johnson, der er kommunikationsdirektør ved The Nano Foundation, et softwarefirma der arbejder med udviklingen af kryptovalutaen nano.
De billigere og hurtigere løsninger tilbyder ikke bare et mere gnidningsfrit alternativ til de lokale valutaer, men også i forhold til remitter, som er de penge, migranter sender hjem til deres familier. Hvor etablerede aktører som Western Union kræver transaktionsgebyrer, er det gebyrfrit at overføre penge med flere af de kryptovalutaer, der er på markedet i dag.
Tilløb til kryptosommeren
Kombinationen af den coronarelaterede nedgang i den globale økonomi, mavepusteren fra de nationale nedlukninger og færre indtægter fra olieeksporten har bragt flere afrikanske økonomier i knæ og fået de lokale valutaer til at styrtbløde.
”Manglen på amerikanske dollars og et ønske om at søge ly fra de volatile lokale valutaer fik mange afrikanere til at søge mod kryptovaluta,” siger Andy Johnson.
Siden februar er den kenyanske shilling, den nigerianske naira, den sydafrikanske rand og den ghanesiske cedi alle faldet med mellem 15 og 18 procent. I det lys har det ellers notorisk svingende kryptomarked pludselig ikke virket så ustabilt længere.
Coinify er en København-baseret virtuel valutaplatform, der blandt andet arbejder med at integrere kryptovalutaer i det globale etablerede finansielle system. Coinfy har indgået et partnerskab med The Nano Foundation.
Ifølge Mikael Breinholst, der er ansvarlig for forretningsudvikling i Coinify, skal eksplosionen i brugen af kryptovaluta i Afrika hen over sommeren også ses i et større perspektiv:
”Der er sket rigtig meget i Afrika de seneste år med opbyggelsen af en mere stabil internetinfrastruktur. Derudover ser vi flere steder i Afrika en ung og enormt teknologikyndig befolkning, der sprang computeræraen over og hoppede direkte videre til smartphones. Brugen af kryptovaluta er meget attraktivt for denne voksende del af den afrikanske befolkning.”
Myndighederne er dog ikke lige så begejstret for kryptovalutaerne som de unge.
Regulering frem for forbud
”Kryptovaluta er ikke et legalt betalingsmiddel i Zambia,” lød det i en pressemeddelelse fra Zambias nationalbank tilbage i 2018.
En lignende erklæring er kommet fra blandt andet Namibias og Tanzanias nationalbanker, og Nigerias nationalbank har i et cirkulære forbudt landets finansielle institutioner at handle med kryptovalutaer.
I de fleste tilfælde begrundes afvisningen af kryptovalutaer med, at de underminerer nationalbankernes eneret til at monitorere og til dels styre de respektive landes pengepolitik. Derudover frygter myndighederne, at kryptovalutaers uregulerede natur kan lede til hvidvaskning og terrorfinansiering.
En række sager om pyramidespil med kryptovaluta, som har resulteret i, at afrikanske borgere har tabt store millionbeløb, har også ført til et ønske fra myndighedernes side om at sanktionere de virtuelle penge i et forsøg på at beskytte borgerne og økonomien mod svindel.
Kritikken og bekymringerne i forhold til kryptovalutaer er ikke ny. Også i EU og USA har der været lignende forbehold og diskussioner af, hvilken strategi myndigheder og banker bør anvende, og hvorvidt man skulle forbyde kryptovalutaer.
”At forbyde kryptovaluta ville være et udtryk for, at man ikke har forstået teknologiens fordele for økonomien,” skrev det amerikanske finansielle rådgivningsselskab Mondaq tilbage i juli i forbindelse med en lignende diskussion om et forbud mod kryptovalutahandel i Indien.
I stedet taler Mondaq for, at man indfører en hensigtsmæssig regulering, der på den ene side kan give myndighederne og bankerne ro i sindet, og på den anden side kan forebygge et sort marked med kryptohandel, som med stor sandsynlighed ville opstå, hvis man gennemførte et totalt forbud.
Også i Danmark har industrien ventet på offentlige retningslinjer, fortæller Mikael Breinholst:
”Hos Coinify efterspurgte vi længe regulering fra myndighedernes side. Den er først kommet inden for de seneste par år, og i mellemtiden havde vi selv implementeret meget af det, reguleringen krævede.”
Hvis den stigende brug af krytovalutaer i Afrika fortsætter, vil der i højere grad komme et pres på de afrikanske lande om at forvandle forbud og advarsler til konkret lovgivning på kryptoområdet.
I den proces er det amerikanske medie CNBC’s kommentar i starten af 2020 værd at holde sig for øje:
”Kryptovalutaer er nok kommet for at blive.”
