Afrikas programsamarbejdslande får reelt ikke flere penge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Uanset VK-regeringens erklærede intentioner om at give mere til Danidas særligt udvalgte partnerlande i Afrika viser tal i regeringens nye u-landsplan sammenholdt med Danidas seneste årsberetninger, at disse fattige nationer ikke vil få flere danske u-landsmidler i forhold til under de sidste år med den forrige SR-regering. Snarere tværtimod. De vil endog efter alt at dømme modtage mindre bistand samlet set om nogle år end i 2002, det første år med de borgerlige ved roret.

Det viser “u-landsnyt.dk”s nærlæsning af “En verden til forskel”, som er den borgerlige regerings oplæg til udviklingsbistanden 2004-2008. Oplægget var mandag til drøftelse i Folketingets Udenrigsudvalg.

Således fik de afrikanske programsamarbejdslande, som dengang talte 12 stykker, i 2001 under SR-regeringen i alt 2,731 milliarder kr. i projekt- og programbistand og anden statslig bistand (NGO-midler ikke medregnet). Allerede i 2002, det første hele år med de borgerlige, faldt dette til 2,316 milliarder, altså et hug på over 400 mio. i bistanden til de danske “kernelande” på verdens fattigste kontinent.

En af årsagerne var, at de borgerlige skar 3 lande ud af kredsen, nærmest fra den ene dag til den anden: Zimbabwe, som der var almindelig enighed om, og så Malawi og Eritrea – til stor fortrydelse for mange bistandskyndige. I begge disse lande var der opbygget lovende sektorprogrammer, bl.a. indenfor uddannelse. Samtidig blev der ikke kompenseret for hugget ved at overføre tilstrækkeligt store midler til andre afrikanske programsamarbejdslande eller vælge nye, så et samlet tab kunne undgås.

Af plantallene i “En verden til forskel” for årene 2004 til 2008 fremgår det, at Danidas afrikanske programsamarbejdspartnere på intet tidspunkt står til at få mere samlet set end i 2001 og 2002. Faktisk udgør stigningen i de såkaldte landerammer for disse p.t. 9 lande tilsammen siger og skriver 35 mio. kr. fra 2004 til 2008: Fra 1,970 milliarder i 2004 til 2,030 mia. kr. 4 år senere.

Det er et meget begrænset økonomisk svingrum for den fokusering på programbistand og på Afrika, som regeringen og udenrigsminister Per Stig Møller (K) proklamerer i “En verden til forskel”. Regeringen fremstiller selv stigningen som meget større, nemlig ved at sætte den i forhold til sin egen udmelding i budgettallene for finanslov 2003.

I forhold hertil får de afrikanske hovedpartnere 405 mio. kr. oven i hatten Men altså kun fordi regeringen oprindeligt havde skåret endnu hårdere ind til benet. Man kan lidt uvenligt sige, at regeringen er rimelig imponeret af sig selv.

Indenfor den afrikanske “Danida-klub” er der betydelige udsving i de beløb, som er tiltænkt de forskellige lande. Især Kenya og Mozambique får mere, mens f.eks. Egypten tildeles et ordentligt hug og på sigt glider helt ud af kredsen.

Her de såkaldt indikative plantal for bistanden land for land, angivet i millioner kr.

 ›› 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Benin 160 180 180 180 180 180
Burkina Faso 175 195 195 195 195 195
Egypten 160 95 95 95 95 95
Ghana 290 290 290 290 290 290
Kenya 70 120 120 130 130 130
Mozambique 270 290 290 290 290 320
Tanzania 370 380 380 380 380 380
Uganda 250 250 250 250 250 250
Zambia 150 170 180 190 190 190
I alt 1.895 1.970 1.980 2.000 2.000 2.030

Se også “Egypten og Bhutan udfases..”,12.08.03, under “Dansk bistand” og “Opfordring til regeringen: Genindfør fast procentsats..”, 02.07.03 i nyhedsarkivet.