De 11 lande i The Great Green Wall Initiative
Burkino Faso
Djibouti
Eritrea
Ethiopien
Mali
Mauritanien
Niger
Nigeria
Senegal
Sudan
Tchad
Den skal være 15 kilometer bred og knap 8.000 kilometer lang. Afrikas Store Grønne Mur (The Great Green Wall) er et gigantisk projekt, der skal skabe et bælte af træer på tværs af kontinentet lige syd for Sahara.
Og der er fart i ”byggeriet”, lyder det i den allerførste statusrapport på projektet fra FN’s sekretariat for Konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD).
Lidt over fire millioner hektar land er gendannet langs ruten for muren, mens næsten 20 milliarder hektar er blevet genoprettet, hvis man tæller omkringliggende områder med.
Derudover er der skabt jobs og indtægter, konkluderer undersøgelsen.
”Finansieringen af indkomstskabende aktiviteter i forbindelse med land – typisk den vigtigste værdi de fattigste mennesker har – er måske den mest effektive vej til at sikre fred, sikkerhed, udvikling og godt helbred,” siger Ibrahim Thiaw, generaldirektør for UNCCD.
Data i den nye rapport kommer fra de 11 lande, der deltager i initiativet samt NGO’er, internationale institutioner og andre organisationer, som har indsigt i fremgangen.
Fra Djibouti til Dakar
Den store grønne mur blev for første gang diskuteret af afrikanske ministre ved et topmøde i 2005 i Burkino Faso. I 2007 blev det officielt præsenteret af Den Afrikanske Union som ‘The Great Green Wall Initiative’.
Initiativet er et svar på udfordringer med tørke og ufrugtbar jord samt de sociale følgevirkninger som fattigdom, sult og ekstremisme. Den grønne mur skal opføres på den sydlige grænse af Sahara og strække sig fra den lille kyststat Djibouti i øst til hovedstaden i Senegal, Dakar, i vest.
Der skal altså plantes meget grønt for at nå i mål, men det er ved at ske, fremgår det af FN’s statusrapport.
I alt er der altså gendannet fire millioner hektar land langs selve bæltet og noget mere i det bredere område, der omgiver muren. Særligt Etiopien har haft travlt, da det østafrikanske land står for 2,3 millioner hektar af det frodiggjorte land.
Samtidigt er der skabt 335.000 jobs inden for naturgendannelse og skovprodukter, som ikke er tømmer, konkluderer undersøgelsen. Over 220.000 mennesker har fået undervisning i bæredygtig produktion.
Aktiviteterne er alt i alt kommet 11 millioner mennesker til gavn, mens der er skabt indtægter for omkring 90 millioner dollars.
Det store projekt har modtaget støtte fra internationale projekter på i alt 870 millioner dollars, mens individuelle lande har fået bevillinger på 179 millioner dollars. De 11 lande i projektet har selv mobiliseret 54 millioner dollars.
Bistand til muren er “utilstrækkelig, uforudsigelig og usikker”
Den nye statusrapport peger imidlertid også på de udfordringer, der har været i projektet indtil nu.
Et problem har været mangel på ressourcer i forhold til at levere monitorering og afrapportering. Rapportering, der skal leve op til internationale standarder, er blevet krævende, og finansieringen til den del er utidssvarende.
Derfor bliver dette arbejde ofte overvældende for regeringer og institutioner, lyder det i rapporten, der også kalder den overordnede bistand til projektet ”utilstrækkelig, uforudsigelig og usikker”.
Det er desuden svært for regeringerne at tiltrække private investorer, da gendannelse af natur ikke betragtes som særligt profitabelt. Derfor kæmper landene en hård kamp for at finansiere initiativet.
”At gå hinsides traditionel kortsigtet udviklingsbistand baseret på bevillinger er udfordrende for mange regeringer. Komplekse og ofte krævende betingelser fra internationale finansielle institutioner skaber mange forhindringer,” fremgår det af rapporten.
Ikke desto mindre er der altså glæde over de første spæde skridt, der er taget i det store arbejde med konstruktionen af den grønne mur.
”Den Store Grønne Mur skaber gevinster her og nu for lokalsamfundene og gavner på langt sigt det globale økosystem. [Projeket] viser, at når lande tillader sig selv at drømme, samarbejder og tager de rigtige beslutninger, kan vi alle trives og leve i harmoni med naturen,” siger Ibrahim Thiaw.
Selvom der er kommet gang i det ambitiøse projekt, er der stadig et godt stykke vej til de overordnede mål for 2030.
Drømmen er, at der om ti år skal være genoprettet 100 millioner hektar land og skabt 10 millioner jobs. Rapporten vurderer, at 8,2 millioner hektar land skal gøres grønt igen årligt, hvis målsætningerne skal indfries. Det vil koste mellem 3,6 og 4,3 milliarder dollars hvert eneste år.
