Kirsten Brosbøl, tidligere miljøminister og medlem af Folketinget, er stifter og direktør i handlingstanken 2030beyond, som arbejder med at fremme implementeringen af verdensmålene gennem samarbejde og uddannelse. Handletanken arbejder blandt andet sammen med unge i Danmark og i udlandet i samarbejde med Danida og Danida Fellowship Centre.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
”Det er uden tvivl, hvad der sker med verdensmålene og 2030-dagsordenen, herunder FN’s generalforsamling og Summit of the Future, som finder sted i denne uge. Jeg har arbejdet med verdensmålene, siden de blev skabt, og følger nøje med i regeringernes engagement i verdensmålene. Mit mål er, at vi skal få fuldt tryk på det partnerskab frem mod 2030.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er sket en afmatning i, hvor stort fokus der er på målene. Verden over har der været nogle chok i den politiske udvikling, såsom corona og krig i Ukraine og Mellemøsten, hvilket har skubbet verdensmålene i baggrunden. Der har ikke været politisk vilje eller fokus på at leve op til det, man har lovet i 2030-dagsordenen.
Et aktuelt spørgsmål er, om vi kan nå verdensmålene. Vi hører nogle argumentere for, at vi skal sænke ambitionerne, fordi vi ikke når målene alligevel. Andre siger, at vi skal forlænge verdensmålene til 2050 og i stedet lave nogle milepæle i 2030 og 2040, så vi sikrer, at der er fremdrift.
Herudover er jeg meget optaget af trivselsøkonomi som en forudsætning for, at vi kan nå verdensmålene. Det er en økonomisk model, hvor vi får mindre fokus på udelukkende at måle vores succes i økonomisk vækst, men også kigger på andre parametre, så vi kan holde vores vækst inden for de planetære grænser. Det er en nyere dagsorden, som heldigvis begynder at fylde mere, og som jeg ser som afgørende for, at vi kan skabe en bæredygtig udvikling for alle.”
”Heldigvis,” tilføjer hun et par dage efter i en e-mail,”er det nu også en del af FNs Pact for the Future.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
”Det er uden tvivl de unge, vi arbejder med, både i Danmark og ude i verden. Igennem de samarbejder, vi har med erhvervsskoler, oplever vi en kæmpe entusiasme og interesse for at give de unge en forståelse for global udvikling og verdensmålene.
De unge, vi får i hænderne i vores projekter, som kokkeelever, tømrerlærlinge eller kommunikationselever, vokser enormt meget, når de oplever, at de faktisk gennem deres fag også kan bidrage til at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Det giver dem en oplevelse af handlekraft, som er ekstremt vigtig i en verden, hvor man ellers godt kan føle sig magtesløs.
Vi hører om unge, der oplever at få klimaangst og ikke ved, hvad man kan gøre. Det er virkelig positivt at opleve de unge, som vi har med at gøre, der virkelig ser, hvordan de kan være med til at skabe forandring.
Derudover har vi gennem vores samarbejde med Danida Fellowship Centre lavet programmer for unge i det globale syd. Det er bekræftende at se den unge generation, vi har med at gøre i Afrika, med deres kæmpe power og motivation til at skabe en bedre fremtid. Det er meget motiverende for mig, at vi kan give dem redskaber og indsigt i, hvad man kan med verdensmålene. Det giver virkelig håb og tro på, at de både kan og vil bidrage til en bedre verden, som ikke alene kommer dem selv til gode, men også alle andre.”
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
”Ja, jeg bevæger mig jo lidt på tværs af forskellige brancher, men det, der irriterer mig, og er en bred kamp, det er, at vi stadigvæk tænker enormt meget i siloer, både inden for udviklingsverdenen, fondsverdenen og inden for det politiske. Vi har ikke i tilstrækkelig grad været i stand til at tænke på tværs, og det er jo lige præcis det, som verdensmålene kalder på.
Vi skal blive bedre til at tænke vores globale udfordringer som sammenhængende, et sæt af udfordringer, som kalder på mere holistiske løsninger. Her er verdensmålene vigtige, da de igennem deres delmål og indikatorer konkretiserer problemerne.
Jeg savner, at vi i højere grad er i stand til at implementere konkrete tiltag. Hvis man arbejder med fonde, får man ofte at vide, at de arbejder med specifikke verdensmål, men ikke verdensmålene samlet. Her arbejder vi som handletank for verdensmålene på tværs af alle mål. Det kan til tider godt være en udfordring at skabe opbakning til – og få finansiering til – at arbejde holistisk med det.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
”Ikke overraskende er det, hvordan vi kommer til at nå verdensmålene, nu hvor vi er på vej ind i slutspurten. For tiden er verdensmålene trængt i baggrunden af andre presserende ting, som konflikter i Ukraine og Mellemøsten. Og jeg kan jo godt forstå, at de konflikter fylder meget i dagsordenen.
Ikke desto mindre er verdensmålene præcis det roadmap, der kan hjælpe os med at forebygge fremtidige kriser, undgå migration og yderligere konflikt og sikre, at de unge i Afrika kan få den fremtid, de ønsker sig. Det er verdensmålene, vi skal implementere, hvis vi skal løse de her udfordringer.
Det undrer mig, at vi ikke har været i stand til at holde fokus på det. Jeg forstår godt, at krig i Ukraine og Mellemøsten trækker politisk fokus og statsstøtte. Det må bare ikke være på bekostning af, at vi også fortsat investerer i den langsigtede bæredygtige udvikling, som skal sikre, at vi ikke står med endnu større kriser i fremtiden.”
Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge-tip?
”Jeg har lyst til at anbefale forløbet The Week, som er tilgængeligt for alle på nettet. Det er et forløb, der sker over en uge, hvor man i en gruppe ser tre film om klima sammen. Det er en gruppeøvelse, som man kan lave på sin arbejdsplads, i sin vennekreds eller i sin familie.
Det handler om at give folk motivation til at handle og er til dem, der sidder med tvivl om, hvad de selv kan gøre. Forløbet forklarer, hvilke kriser vi står i, og handler om at finde et fællesskab for handling.
Og hvis jeg må komme med en mere, som jeg synes er fed, så er det Wellbeing Economy Alliance, som også er i Danmark. Den samler information og viden om, hvordan vi kan skabe en økonomi og nogle økonomiske modeller inden for de planetære grænser. Det synes jeg er inspirerende at følge med i.”
