Et sagsanlæg mod den tyske stat i forbindelse med folkemordet i det nuværende Namibia er blevet afvist af dommeren ved en domstol i New York. Det skriver det statsejede tyske medie Deutsche Welle (DW).
Repræsentanter for de to namibiske stammer herero og nama kræver økonomisk kompensation fra Tyskland for massedrab og konfiskation af ejendom i de tidlige år af den 20. århundrede under det tyske koloniherredømme. Namibia var dengang en tysk koloni og hed Tysk Sydvestafrika.
Århundredets første folkemord
Namibia blev koloniseret af Tyskland i 1884 og i de næste tre årtier flyttede mange dertil. I 1915 boede der 15.000 europæere – heraf 12.000 tyskere i kolonien. Landets nuværende hvide befolkning stammer for en stor dels vedkommende fra de tyske kolonister og det er ikke usædvanligt at støde på tysktalende namibiere.
Det tyske kolonistyre var brutalt. I 1904 – 1907 blev op mod 100.000 mennesker fra befolkningsgrupperne herero, nama og san dræbt af de tyske kolonistyrker.
Nogle blev decideret massakreret mens andre blev jagtet ud i ørkenen, hvor de omkom af tørst og sult. Andre igen blev samlet i koncentrationslejre, hvor mange døde af sygdom eller udmattelse mens andre blev henrettet.
Værst gik det ud over hereroerne, der traditionelt har boet i den østlige del af det centrale Namibia. Ifølge flere kilder blev flertallet af hereroerne dræbt i folkemordet, men det præcise tal svinger fra 25.000 til 65.000.
Udryddelsesordren kom fra den tyske kommandant General Lothar von Trotha som svar på et oprør blandt herero-befolkningen.
Begivenhederne regnes for det første af det 20. århundredes folkemord.
I 1915, under Første verdenskrig, blev kolonien erobret af britiske og sydafrikanske tropper og kolonien blev underlagt Sydafrika, som dengang var en del af det britiske imperium. Først i 1990 blev Namibia reelt selvstændigt.
I 1985 blev de tyske drab og forfølgelser kategoriseret som folkemord af FN og Tyskland har erkendt, at landet havde et moralsk ansvar.
Kranier fra folkemordet på New York-museum
Spørgsmålet, som den amerikanske dommer i første omgang skulle tage stilling, var, om der er grundlag for, at namibiernes sag mod Tyskland kunne føres i USA. Det mente hun ikke, at der var.
Som begrundelse for afgørelsen brugte hun det juridiske princip om, at t en fremmed stat – i dette tilfælde Tyskland – ikke kan retsforfølges ved et andet lands domstole.
Namibierne havde ellers argumenteret med, at forbrydelsen rent faktisk havde overskridt grænsen til USA, da kranier fra nogle af af ofrene for folkemordet var endt på American Museum of Natural History i New York.
Kranierne blev købt af museet i 1924 fra enken til en tyske antropolog, Felix von Luschan. Von Luschan havde været medlem af det tyske institut for racehygiejne og instituttet havde fået leveret kranier fra myrdede hereroer med henblik på at udvikle nogle af de teorier om forskellige mennskeracer, som var populære i store dele af den vestlige verden i begyndelsen af det 20. århundrede. Teorier, der blev flittigt brugt af nazisterne til bl.a. at kategorisere mennesker som henholdsvis over- og undermennesker.
Dommeren mente dog ikke, at denne krog var nok til at sagen kunne føres i New York.
Umiddelbart efter domstolsafgørelsen onsdag 6. marts meddelte advokaterne for for de namibiske sagsøgere, at afgørelsen ville blive appelleret.
På en pressekonference sagde Vekuii Rukoro, der er med i gruppen, der har rejst sagen, ifølge DW, at kampen for kompensation fra Tyskland fortsætter og at de blot opfatter afgørelsen i New York som et midlertidigt tilbageskridt i deres kamp for retfærdighed.
Den tyske reaktion
Repræsentanten for Tysklands regering, tidligere medlem af det tyske parlament Ruprecht Polenz, var ikke overrasket over afgørelsen.
Han forklarer til det tyske nyhedsbureau DPA, at afgørelsen flugter med den officielle tyske opfattelse af sagen; at det er et politisk og moralsk spørgsmål og ikke et juridisk spørgsmål.
Ifølge Polenz er Tyskland indstillet på at betale for at hele sårene, som han udtrykker det. Det skal ske via en omfattende udviklingsbistand.
Tyskland er i dag den største enkelte donor af udviklingsbistand til Namibia.
