Amnesty i rapport: Rwandas militær står bag tortur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den militære efterretningstjeneste i det lille centralafrikanske land, Rwanda, er ansvarlig for ulovlige varetægtsfængslinger af civile, lader folk “forsvinde” og anklages for tortur, konkluderer Amnesty-rapport ifølge en pressemeddelelse fra organisationen mandag.

I rapporten ”Shrouded in Secrecy” dokumenterer Amnesty, hvordan Rwandas efterretningstjeneste, J2, ulovligt har tilbageholdt civile uden anklage eller retssager. Amnesty har talt med flere tidligere fængslede, der hævder, at de blev udsat for tortur i form af voldsomme slag og elektriske stød.

De ulovlige varetægtsfængslinger har varet mellem 10 dage og ni måneder, ofte i hemmelige fængsler. De fængslede har ikke haft adgang til en advokat, læger eller deres familier.

Amnesty kan også dokumentere flere tvungne forsvindinger, og to mænd, Robert Urayeneza og Sheikh Iddy Abbasi, er stadig savnet, efter de forsvandt i marts 2010.

Tortur efterforskes ikke

De fleste fængslinger er sket i kølvandet på granatangreb i hovedstaden Kigali i 2010 og op til præsidentvalget samme år. Mange er senere blevet anklaget for at true den nationale sikkerhed.

I retten har flere forklaret, at de blev tortureret, indtil de tilstod. I strid med loven har dommere typisk bedt dem om selv at bevise torturanklagerne, der aldrig er blevet efterforsket.

Selv advokater er bange for at rejse anklager om tortur, forsvindinger og ulovlige varetægtsfængslinger, fordi de frygter for deres sikkerhed.

Myndighederne: Ingen tortur i vores land

Rwanda har taget en række positive skridt for at komme tortur til livs ved bl.a. at gøre tortur ulovligt og invitere FN’s særlige torturrapportør ind i landet.

De seneste år er antallet af nye torturanklager mod J2 faldet. Amnesty frygter, at udviklingen vil vende igen, hvis de skyldige ikke bliver stillet til ansvar.

Rwandas myndigheder benægter over for FNs torturkomité, at de ulovlige varetægtsfængslinger har fundet sted, selv om der er stærke beviser for det modsatte. Da Amnesty konfronterede vicechefanklageren med torturanklagerne, lød svaret:

”Der foregår ikke tortur i vores land, og vi kan ikke efterforske på baggrund af falske anklager.” Trods de positive skridt er der altså lang vej igen, skriver Amnesty.

Også støtte til berygtet oprørsgruppe

Amnesty opfordrer donorer til at suspendere støtte til det afrikanske lands militær. Menneskeretsvagthunden har dokumenteret 45 tilfælde af fængslinger uden retssager og har talt med en snes fanger, der siger, at de er blevet torteret.

Menneskeretsgruppen Human Rights Watch sagde for nylig, at Rwanda støtter den berygtede oprørsgruppe M23 i nabolandet DR Congo. Her står M23 bag omfattende krigsforbrydelser, herunder drab og massevoldtægter.

FN har sagt, at Rwanda har leveret våben til M23.

Rwanda var i 1994 skueplads for nedslagtning af mellem 800.000 og en million tutsier og moderate hutuer (flertalsgruppen), som blev udført af yderligtgående hutuer, der opfordrede til at dræbe “kakkelakkerne” – dvs tutsierne.

Man kan læse Amnestys rapport om efterretningstjenesten i Rwanda på http://www.amnesty.org/en/library/asset/AFR47/004/2012/en/ca2e51a2-1c3f-4bb4-b7b9-e44ccbb2b8de/afr470042012en.pdf

Og den udvidede pressemeddelelse på engelsk på
http://www.amnesty.org/en/news/rwanda-must-investigate-unlawful-detention-and-torture-military-intelligence-2012-10-05

Yderligere oplysninger hos:
Pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84