For blot et par måneder siden var der et stort internationalt fokus på at reducere mængderne af affald og genbruge mere. Nu ser det imidlertid ud til, at det igen er blevet trendy at bruge servietter, kopper, plastikhandsker og andet udstyr, som efter brug kan smides direkte i affaldskurven – i bedste fald.
Det skyldes naturligvis coronapandemien. Frygten for en smitsom virus synes ikke at passe særligt godt med målsætningen om reducere plastikskrald i vores oceaner.
Nu kommer de første beretninger om affald i havet, som har en direkte sammenhæng med den nuværende globale coronakrise.
De stammer fra den franske organisation Opération Mer Propre, som har fundet vidnesbyrd i Middelhavet. Her har dykkere fra NGO’en blandt andet fundet ansigtsmasker som dem, man bruger for at hindre coronasmitte, og plastikhandsker under havets overflade.
Der er ikke tale om kæmpestore mængder endnu, men der er en frygt for, at det blot er toppen af isbjerget, man har set.
Alene i Frankrig er der bestilt to milliarder ansigtsmasker til engangsbrug, siger Laurent Lombard fra organisationen.
ifølge The Guardian.
beretter organisationen OceanAsia. Her har man fundet langt flere ansigtsmasker end sædvanligt.
Plastik i enhver form er farligt for havene og livet i dem, men handsker har eksempelvis en lighed med gopler, som er yndet føde for havskildpadder.
ifølge mediet Grist.
Coronakrisen rammer på et tidspunkt, hvor der verden over er blevet lavet tiltag for at komme plastikforurening af verdenshavene til livs.
skriver Vox.
Der er fundet hvaler og fugle fyldt med plastikaffald i maverne. Derfor har flere lande indført restriktioner mod brug af engangsplastik. Det bliver nu imidlertid sat på pause nogle steder.
Et forbud mod plastikposer skulle have trådt i kraft i New York i maj, men det er nu udsat. Andre amerikanske stater har også ændret på regulering, der skulle forhindre plastikskrald i havene, skriver Vox.
Samtidigt har producenter af plastik udnyttet situationen til at promovere deres engangsprodukter.
Tony Radoszewski, direktør i den amerikanske sammenslutning af plastikproducenter, har sendt et brev til myndighederne, som anmoder om at fjerne forbud mod engangsplastik.
Mediet har også talt med lederen af Greenpeace’s havkampagne, John Hocevar.
”Plastikindustrien har brugt nødsituationen med Covid-19 som en mulighed og taler til folks frygt for at skræmme dem til at tro, at engangsplastik er den bedste måde at holde sig sikker på”, siger han.