Global Displacement Forecast
Global Displacement Forecast-rapporten bygger på data fra Foresight-værktøjet, der er udviklet i samarbejde med IBM med støtte fra Udenrigsministeriet. Værktøjets formål er at hjælpe strategisk humanitært nødhjælpsarbejde ved at kunne forudsige troværdige tendenser og derved forbedre forebyggelses-, indsats- og beskyttelsesarbejdet for mennesker på flugt.
Forudsigelserne laves med en fejlmargin ned til seks procent og er generelt konservative, da omtrent to tredjedele af forudsigelserne underestimerer den kommende fordrivelse.
Kilde: Dansk Flygtningehjælp
I årevis har tendensen været klar: Stadig flere mennesker er tvunget til at flygte fra deres hjem. Når vi når 2023, vil flere end 35 millioner mennesker i de lande, hvor flest drives på flugt, således have forladt deres hjem siden 2014. Det betyder, at antallet af fordrevne på verdensplan vil være fordoblet på ti år.
Det fremgår af en ny rapport, Global Displacement Forecast 2022, som Dansk Flygtningehjælp har offentliggjort. Rapporten forudsiger fordrivelsestendenser i 2022 og 2023 og dækker de 26 lande, hvor størstedelen af verdens fordrevne opholder sig – det er altså ikke kun tale om internationale flygtninge, men også om internt fordrevne.
Formodningen er, at antallet af fordrevne i disse lande vil stige med samlet 6,8 millioner i løbet af 2022 og 2023 – det betyder, at den samlede fordrivelse ser ud til at blive næsten fordoblet på den10-årige periode fra 2014 til 2023.
Det er lande som Afghanistan, Sydsudan og Etiopien, samt Burkina Faso og Cameroun, man formoder vil drive stigningen over de næste par år.
”Det er ekstremt bekymrende at se et så hurtigt voksende antal mennesker på flugt på så kort tid,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, i en pressemeddelelse. Hun forklarer, at fordrivelserne især påvirker fattige og konfliktramte lande, der allerede har nok at se til.
”Vi ser samtidig, at den humanitære finansiering er utilstrækkelig i en lang række af lande, hvor flest mennesker bliver tvunget på flugt. Det er derfor afgørende, at det internationale samfund optrapper den humanitære støtte til de lande, der er hårdest ramt af fordrivelse, eksempelvis lande som DR Congo, Sudan og Mali,” lyder det fra generalsekretæren.
Afrika trækker fra
En anden af rapportens forudsigelser går på typen af fordrevne. Flertallet af de 6,8 millioner, som Dansk Flygtningehjælp formoder vil blive tvunget til at forlade deres hjem i løbet af de næste år, vil nemlig ikke krydse grænser, men flygte til andre dele af deres hjemlande.
Og så vil langt størstedelen være afrikanere. Faktisk vil hele fem ud af de 6,8 millioner være fra lande i Afrika syd for Sahara. Det anslås, at færre end 50.000 mennesker vil ankomme til Europa som følge af fordrivelser.
Den altovervejende grund til, at mennesker flygter, vil fortsat være konflikt. Således forudser rapporten, at den største betydning for, hvornår folk vælger at forlade deres hjem, er antallet af konflikthændelser og det samlede antal dræbte, hvor især antallet af dræbte civile betyder noget.
Ifølge pressemeddelelsen var der i løbet af 2021 en stigning på 30 procent i antallet af dræbte som følge af konflikt i de 26 lande, rapporten kigger på, mens vold mod civile steg med 22 procent.
Charlotte Slente kalder rapporten et ”wakeup call” for verdens politikere om at gøre en ekstra indsats for at forhindre fordrivelseskriserne i at opstå:
“Det internationale samfund og diplomatiet er nødt til at træde til. Desværre ser vi et faldende antal fredsaftaler og mangel på international opmærksomhed på flere af de lande, hvor fordrivelsen forventes at stige mest. Dette til trods for at rapporten viser, at de mest effektive handlinger er dem, der har fokus på at nedtrappe konflikter, forebygge vold og beskytte civile. Vi skal huske, at vi her taler om forudsigelser, der – med de rette indgreb – kan afhjælpes eller forhindres. Der er simpelthen ingen undskyldning for ikke at handle.”
