Argentina afviser på ny kapitalfondes milliardkrav

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Bue Heckmann, U-landsnyt.dk

Til trods for økonomiske problemer der er relaterede til Argentinas udestående med amerikanske kapitalfonde har Præsidenten igen afvist at forhandle med kapitalfondene.

Den 1. januar 2015 udløb den såkaldte RUFO klausul (Rights Upon Future Offers), der umuliggjorde at lave individuelle aftaler med kreditorer for Argentina.

Til trods for at Argentina nu kan forhandle en individuel aftale på plads med den amerikanske kapitalfond NML Capital, der i juli 2014 tvang Argentina i betalingsstandsning, udelukker Præsident Cristina Fernandez ifølge dailytimes.com at dette kommer til at ske.

”They said that after the RUFO clause was no longer an issue on Jan. 1 we would run back to talks. But these vultures (Red: NML Capitals) are losing their feathers,”

Kapitalfond stiller urimelige krav

Den kategoriske afvisning af NML Capitals krav er blot den seneste udvikling i en længere sag der i juli 2014 sendte det sydamerikanske land i officiel betalingsstandsning.

Her fik kapitalfonden medhold ved den amerikanske domstol i at de havde ret til at få udbetalt hele beløbet på Argentinske statsobligationer der var udsted inden landets konkurs i 2001.

I 2008 opkøbte fonden, med en rabat på 80%, obligationer for 58 millioner dollars fra tidligere kreditorer. Derefter forlangte den en tilbagebetaling fra Argentina på omkring 823 millioner dollars, hvilket svarer til en fortjeneste på 1600%.

Dette krav støttede den amerikanske domstol, til trods for at Argentina var blevet enige med de resterende 93% af kreditorerne om at tilbagebetale 30% af deres udestående. RUFU klausulen betød, at en imødekommelse af kapitalfondens krav, medføre at alle kreditorer ville have ret til den samme tilbagebetalingen, hvilket ville have ruineret Argentinas økonomi.

Konflikt gør ondt på Argentinas økonomi

Til trods for at Argentina sidenhen har overholdt tilbagebetalingen til de kreditorer landet havde lavet en aftale med, har landet ikke længere ret til at udstede statsobligationer på New Yorks børs som hidtil.

Det har påvirker landets adgang til udenlandsk valuta og Argentina har derfor set sig nødsaget til at putte restriktioner på importvarer, da disse skal betales med udenlandsk valuta.

Dertil kommer en galoperende inflation på omkring 40% og i december 2014 blev Argentinas BNP 0.8% mindre sammenlignet med sidste år.

Til trods for støtte til Argentina fra BRIC-landende, ser det ikke umiddelbart ud til at der er en løsning på vej, da hverken Argentina eller kapitalfondene ser ud til at ændre deres holdning.