Ukraine og landets allierede i Vesten forsøger noget, der stort set er uden fortilfælde i moderne krigshistorie – systematisk at stille krigsforbrydere til ansvar, mens krigen stadig raser.
Denne artikel er oprindeligt publiceret af det amerikanske medie Foreign Policy, der rapporterer fra hele verden.
Mens beviserne på de russiske troppers grusomheder i Ukraine hober sig op, og anklagerne om krigsforbrydelser tager til i styrke, er stort set alle vestlige ledere enige om, at de må finde en måde at holde Rusland ansvarlig på. Men spørgsmålet om, hvordan man præcis gør det, er en helt anden sag.
I månedsvis har topembedsmænd fra USA og deres vestlige og ukrainske kolleger indgået i en heftig debat om, hvordan retfærdighed og ansvarlighed skal se ud for Ukraine – en debat, der i de seneste uger har vokset sig mere intens i de europæiske hovedstæder.
“Vi kan ikke opnå en stabil fred uden ansvarlighed,” sagde Estlands præsident Kaja Kallas på Lennart Meri-konferencen, et transatlantisk topmøde om sikkerhed i Tallinn sidste uge.
“Når aggression lønner sig, sker det andre steder.”
Hvordan debatten udfolder sig, kan få afgørende konsekvenser for fremtidige krige. Hvis det bliver gjort ordentligt, lyder argumentet fra embedsmænd og eksperter, vil Ukraine danne en stærk ny global præcedens for at retsforfølge krigsforbrydere – og måske afskrække russiske officerer og fodtropper fra at begå flere krigsforbrydelser i Ukraine.
Men hvis det ikke bliver gjort ordentligt, går argumentet videre, kan Ukraine-eksemplet give Putin blod på tanden i fremtidige krige mod Moskvas naboer – og svigte de ukrainske ofres krav på retfærdighed.
“Der er både en pointe og værdi i at lade folk vide, at der er alvorlige internationale konsekvenser for deres handlinger,” siger Akila Radhakrishnan. Hun er menneskerettighedsadvokat og direktør for Global Justice Center, en non-profit-advokatgruppe.
“Ja, du sender et signal til Putin, men du sender også en besked til de russiske officerer, der er udsendt til Ukraine og udfører denne krig.”
Retfærdighed for Ukraine er retfærdighed for fremtiden
Mens debatten udfolder sig i Washington, Bruxelles, Kiev og andre steder i Europa, dukker der stadig flere beviser op på de russiske soldaters krigsforbrydelser på slagmarkerne og fra besatte byer. Det er blandt andet beviser på massehenrettelser af civile og massegrave, voldtægt, tortur, tvungen deportation af børn og endda en video, der tilsyneladende viser, at russiske soldater halshugger en ukrainsk krigsfange.
Listen af forbrydelser bliver undersøgt af et indviklet og i nogle tilfælde overlappende netværk af nationale og internationale retsinstanser – uden nogen overordnet måde at koordinere undersøgelserne på.
Andriy Kostin, Ukraines rigsadvokat, har udtalt, at landet indtil videre har åbnet over 80.000 sager om krigsforbrydelser. EU har oprettet en database til indsamling af beviser på krigsforbrydelser i Ukraine, og en koalition af seks østeuropæiske lande – Rumænien, Slovakiet, Polen, Estland, Letland og Litauen – har samlet deres kræfter i et enkelt koordineret “fælles efterforskningshold”, der skal hjælpe Ukraine med at indsamle beviser på forbrydelser begået under krigen.
Aktivister fra Ukraines civilsamfund mener, at retsopgøret i Ukraine vil få stor betydning for, hvordan Rusland kan drages til ansvar for krigsforbrydelser, som de russiske tropper bliver beskyldt for at have begået i andre krigszoner:
“Vi kæmper ikke kun for retfærdighed for ukrainere, vi kæmper for retfærdighed for at forhindre lignende grusomheder i fremtiden,” sagde Oleksandra Matviichuk, leder af Center for Civil Liberties, en ukrainsk ngo, der vandt Nobels Fredspris i 2022.
Hun nævnte russernes forbrydelser i Tjetjenien, Georgien, Mali, Syrien og Libyen som eksempler.
“Rusland er aldrig blevet straffet,” lød det fra Matviichuk, da hun talte på Copenhagen Democracy Summit den 15.-16. maj.
Læs også: Han rapporterede fra Mariupol, da alle andre var flygtet
Ukraine har allerede haft succes med at retsforfølge nogle russiske fodsoldater. Men at få fat i de russiske ledere, fra Putin og hans kreds af rådgivere i Moskva til militærets officerer af høj- og middelrang, kan vise sig at være en helt anden udfordring – med åbne spørgsmål om, hvorvidt Ukraine eller en international domstol rent faktisk har en chance for at pågribe nogen af disse embedsmænd på et tidspunkt.
Alligevel siger Ukraine og dets allierede, at det sender et vigtigt signal om retfærdighed og global ansvarlighed at retsforfølge disse embedsmænd, selv in absentia.
Den oplagte mulighed er kompliceret og langsommelig
Der er overordnet tre måder for vestlige myndigheder at stille Rusland til ansvar for grusomhederne i Ukraine, hver med sine specifikke fordele og ulemper.
Den første er gennem Den Internationale Straffedomstol (ICC), verdens vigtigste internationale domstol. Denne mulighed anses for at have det stærkeste internationale mandat, men der er én stor ulempe – ICC har ikke beføjelser til at efterforske Rusland for aggression som en forbrydelse.
Når aggression lønner sig, sker det andre steder.
Kaja Kallas
Sådan en undersøgelse anses ellers for at være den mest plausible juridiske vej (i teorien, i hvert fald) for at holde Putin direkte ansvarlig for at have beordret krigens start. En udvidelse af ICC’s beføjelser kræver ændringer i ICC’s grundlæggende traktat, den såkaldte Rom-statut, hvilket er en besværlig og ekstremt kompliceret proces. De europæiske diplomater er ikke sikre på, at det ville lykkes.
En yderligere komplikation er, at Ukraine endnu ikke har ratificeret Rom-statutten og tilsluttet sig ICC som medlem, selvom landet anerkender ICC’s jurisdiktion til at efterforske krigsforbrydelser på sit territorium.
Læs også: ”Den internationale straffedomstol er den hvide mands domstol”
ICC udstedte allerede i marts en arrestordre på Putin og Ruslands kommissær for børns rettigheder, Maria Lvova-Belova. Ordren kom i kølvandet på påstande om, at Rusland kidnappede og deporterede ukrainske børn under krigen. Tvungen transport af børn fra en gruppe til en anden betragtes under international ret som folkedrab.
Daria Zarivna, en rådgiver i den ukrainske præsidents kontor, anslår, at 20.000 ukrainske børn er blevet “ulovligt deporteret” til Rusland. Indtil videre har Ukraine ifølge Zarivna kun formået at hente 364 af dem tilbage. Ukraine og dets vestlige støtter siger, at ICC’s arrestordre er en god start, men Putin bør stilles til ansvar for flere anklager, herunder at starte en angrebskrig.
Nürnbergprocessen 2.0 eller amerikanske anklagere i Kyiv?
Anden mulighed er at oprette en ny særlig domstol, muligvis med sin egen grundlæggende traktat, der er adskilt fra ICC. Denne mulighed undgår problemerne med at ændre i ICC’s grundlæggende traktat og kan tage inspiration fra Nürnbergprocessen, der stillede nazi-ledere til ansvar efter afslutningen på Anden Verdenskrig, blandt andet for at starte krigen.
Men en ny domstol giver også en række nye praktiske udfordringer. Hvor mange stater vil tilslutte sig retssagen? Vil stater uden for Nordamerika og Europa tilslutte sig for at give domstolen større international legitimitet? Hvem skal finansiere domstolen, bygge dens retslokaler og udvælge anklagere, personale og dommere? At etablere sådan et system i et land, der stadig er en aktiv krigszone, gør naturligvis kun foretagendet endnu sværere.
Diskussioner om retfærdighed er ikke diskussioner om statistik. Hvert eneste liv betyder noget for os.
Solomiya Borshosh, Ukrainian Institute
Den tredje mulighed er en ‘hybrid-domstol’, hvor USA og andre Ukraine-støtter kan hjælpe ukrainske anklagere med at gennemføre retssager mod russiske embedsmænd og soldater i ukrainske domstole, muligvis med assistance fra udenlandske dommere og anklagere. Washington presser på for at gøre denne mulighed til førstevalget – selvom amerikanerne ikke har udelukket de to andre muligheder – og argumenterer for, at det er den hurtigste måde at få stillet formodede krigsforbrydere til ansvar, samtidig med at man undgår mere komplicerede forhindringer som at ændre ICC eller oprette en helt ny domstol.
“Vi mener, at en internationaliseret domstol, der tager udgangspunkt i Ukraines retssystem, men også inkluderer internationale elementer, vil være den bedste vej til at oprette en ny domstol og optimere vores chancer for at opnå retfærdighed på en fornuftig måde,” sagde Beth Van Schaack, USA’s højst rangerende diplomat inden for international strafferet, i en tale på Catholic University of America i marts.
Denne mulighed kan dog muligvis forhindre, at Putin selv bliver stillet til ansvar, da Ukraine, som de fleste andre lande i verden, giver statsoverhoveder immunitet mod retsforfølgelse. Ukraines parlament har indført en undtagelse for at kunne retsforfølge Putin, men det kan være i strid med gældende international ret.
Kort sagt er det et kompliceret juridisk dilemma. Den hurtigste vej til retfærdighed for Ukraine har måske ikke den bredeste internationale opbakning eller den bedste chance for at kunne retsforfølge Putin selv. Mens vejen med størst global opbakning og bedste chance for at få fat i Putin er mest kompliceret og vil tage længst tid.
“Vi skal forsøge at finde den mest effektive løsning, men også den med bredest opbakning,” fortæller Didier Reynders, EU’s justitskommissær.
Reynders påpeger også, at EU arbejder på at engagere lande i Latinamerika, Afrika og Asien for at sikre bredere opbakning til en lige vej mod at opnå retfærdighed for grusomhederne i Ukraine.
“Der er en guldmedalje-mulighed med ICC, en sølvmedalje med en ny særlig domsstol og måske en bronzemedalje med hybrid-domstolen,” vurderer han. “Det diskuterer vi stadig.”
Solomiya Borshosh, direktør for Ukrainian Institute, en organisation for kultur-diplomati, sagde til en forsamling ved Copenhagen Democracy Summit, at Ukraine først har opnået fuld retfærdighed, når alle gerningsmænd er draget til ansvar – en stor opgave i en konflikt, der allerede har kostet mere end 350.000 liv og stadig raser.
“Diskussioner om retfærdighed er ikke diskussioner om statistik,” sagde hun. “Hvert eneste liv betyder noget for os.”
Artiklen er oprindeligt bragt af Foreign Policy og oversat til dansk af Søren Steensig.
