Lars Zbinden Hansen skriver fra Cotonou
Den danske nedlukning af bistanden i Benin har fået Holland til at geare op for engagementet i vandsektoren
Danmark har nu trukket sig helt ud af vand- og sanitetssektoren i det lille vestafrikanske land og overladt ”resterne” af sit program til Holland.
Omkring 53 millioner kroner fik hollænderne overdraget til at lægge oven i sit eget bidrag til vandsektoren. Samtidig forøger hollænderne deres indsats fra de hidtidige 8-9 til 15-16 millioner euro om året.
For at besegle det nye forstærkede engagement var den hollandske minister for europæisk og internationalt samarbejde, Ben Knapen, i januar i Benin.
Her underskrev han sammen med den ansvarlige beninske minister et ”Memorandum of Understanding” for et samarbejde op til 2015.
Næste skridt bliver nu taget i form af en fælles ”vandplatform” bestående af repræsentanter for de beninske myndigheder og hollandsk indkaldte eksperter fra Europa.
Platformen har lige været samlet i hovedbyen Cotonou over 5 uger.
Den skal formulere en ny vandplan for Benin, der ifølge den hollandske ambassades programmedarbejder, Carel de Groot, ligger færdig i slutningen af april og kommer til at bestå af gammelkendte hollandske elementer, men også af et par ting, som er hentet fra det danske program.
Der bliver penge til endnu flere vandpumper og latriner og ekspertbistand, men som noget nyt for Holland tager man også det danske fokus på privatsektoren med over i vandprogrammet.
Det betyder, at indsatsen ”fra den danske epoke”, som de Groot kalder det, vil blive forstærket. Man vil således fokusere på at involvere lokale firmaer i alt fra at bore vandhuller til at designe vandforsyningssystemer.
Decentralisering
Danmark indledte også et samarbejde med en lokal organisation, der skal holde øje med den ”nationale garantifond”, som hjælper mindre firmaer med at få lån i kommercielle banker – for bedre at kunne byde på opgaver i vandsektoren.
Det samarbejde overtager hollænderne, samtidig med at de styrker deres ”Integrated Water Resource Management”-komponent – en helhedsori-enteret indsats, der skal løse vandproblemer, så der er ”balance mellem sociale og økonomiske behov” og sikre, at øko-systemer beskyttes.
En ny udfordring kommer som følge af den beninske decentraliserings-politik, hvor landets 77 kommuner får større ansvar.
De Groot siger: ”Kommunerne skal i fremtiden kortlægge befolkningen mere præcist og dermed behovet for vand. De (kommunerne) har fået computere og modtager træning i at bruge databaser, men der er stadig lang vej, før det fungerer. Den del af kapacitetsopbygningen er ”work in progress””.
Hvis kommunernes data-indsamling kommer til at fungere, vil man kunne gå fra den målemetode, som de Groot kalder ”forsyningsmodel-len” til ”behovsmodellen”. Den sidste vil ifølge hollænderen give et mere præcist billede af befolkningen og dermed et klarere billede af, hvor stor indsatsen bør være.
Han vurderer, at man alt i alt ikke helt kommer op på samme niveau, som før danskerne trak sig. Men skaden er til at overse, eftersom donorernes input er tæt på at ramme grænsen for ”sektorens absorptions-kapacitet”, som han kalder det.
Afløbsproblem
Det vil sige, at man på grund af svage strukturer ikke kan få brugt alle de midler, man skubber ind i sektoren.
Eller med andre ord fra de Groot: ”Vi havde allerede problemer med at få brugt 8-9 millioner euro om året, så det bliver lidt af en udfordring at få brugt de 15-16 millioner, som vi nu har at gøre med”.
Det problem håber hollænderen vil blive løst med nye initiativer som f.eks. støtte til et særligt program for fødevaresikkerhed i tilknytning til vandprogrammet. Man vil sætte større fokus på brug af vand til overrisling og vanding hos småbønder på landet.
Selv om hollænderne beregner, at antallet af mennesker med adgang til rent drikkevand i Benin er stigende, tvivler de på, at målet om at halvere den andel befolkningen, der ikke har rent drikkevand og basale sanitære forhold inden år 2015, kan nås.
Problemerne er stadig store og mange: Spildevandsystemet i Benins store byer er så godt som ikke-eksisterende.
De massive vandmængder, der vælter ned under regntiderne, og som hvert år truer liv og ødelægger sociale institutioner og hæmmer økonomisk aktivitet, er et ganske særligt og paradoksalt problem.
Samtidig forværres kvaliteten af vandet i undergrunden i de store byer i syd. Vandet i brønde forurenes. Kloaksystemer er et ukendt fænomen.
I den nordlige knastørre del af Benin er udfordringen en anden. Her er der færre mennesker end i syd, men mængden af grundvand bliver mindre og mindre.
Danmarks exit fra bistandsscenen
De Groot og andre, som U-landnyt.dk har talt med, peger dog på, at det helt store problem for at løse vandproblemet i Benin er den del af landets centraladministration, der skal varetage landets vandforsyning.
Udover at der mangler kapacitet og ledelse, findes der et utal af tværgående og uoverskuelige aftaler mellem ministerier og andre ”vand-aktører”, der vanskeliggør arbejdet.
Alt det skal nu løses – uden danskerne. De Groot beklager da også, at Danmark forlader den beninske bistandsscene, selv om hollænderen med sine 27 år i branchen har set masser af donorer åbne og lukke i flere lande.
De Groot ved derfor kun alt for godt, at en lukning uvægerligt giver uro i donorrækkerne og utilfredshed hos de lokale myndigheder.
Han summer den situation op ved at sige, at man altid i et bistands-samarbejde har som underforstået præmis, at donoren en dag skal trække sig (når modtagerlandet kan klare sig selv), men: ”når så øjeblikket kommer, at vi pludselig lukker – ja det er en besværlig situation”.
Holland har selv været igennem en omlægningsproces som den danske. Holland har løbende skåret ned i antallet af programsamarbejdslande og er fra 34 lande nu nede på 15.
Til gengæld blev det hollandske bistandsprogram i Benin – og dermed vandsektoren – fredet af den hollandske regering i fjor – i hvert fald indtil videre.
Hollandske bistandsansatte overalt i verden sidder nemlig i øjeblikket med noget tilbageholdt åndedræt og følger budgetforhandlingerne hjemme i Haag.
Den højre-liberale regering vil skære 9 millioner euro i budgettet for 2013, og forhandlingerne med støtten i ”Frihedspartiet” – med den flamboyante Geert Wilders i spidsen – har nu stået på i fire måneder. Wilders kræver nedskæringer på områder som kultur, immigration, integration – og udviklingsbistand.
Fakta:
Ifølge WHO/UNICEF er der rigeligt med vand i Benin, men kun få procent af det udnyttes.
Om det nuværende niveau i befolkningens adgang til vand hedder de i estimater fra de to organisationers ”Joint Monitoring Programme for Water Supply and Sanitation” for Benin for 2010 (opdateret marts 2012) som følger:
Befolkning med adgang til ”forbedrede vand”-installationer: 78 procent – med større dækningsgrad i byer end på landet.
Befolkning med adgang til ”forbedrede sanitets”-installationer: 13 procent (25 pct. i byerne, men kun fem pct. på landet)
Danmark har i Benin været operativ på vandområdet siden 1994 og i de senere år været ledende donor, mens Hollands først startede i sektoren i 2004.
Danidas bidrag i årene har været 490 millioner kroner.
Ifølge egne angivelser nåede Dania alene at finansiere 3.350 vandposter og brønde fra år 2000, hvor et egentligt vand-sektorstøtteprogram blev indledt, op til 2011, hvor programmet blev helt udfaset.
Sammen med andre donorer har Danida i samme periode etableret vandposter i fire beninske regioner og lavet vandforsyning i 500 mindre byer.
Andre store aktører i vandsektoren i Benin der har ”trukket” sig er Frankrig, EU og Verdensbanken, mens Tyskland stadig er til stede og bl.a. har oprettet en særlig enhed i landets finansministerium for at styre de tyske bevillinger.
————–
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
