De stridende parter i Yemen har ikke formået at nå til enighed om at forlænge en landsdækkende våbenhvile, efter den udløb 2. oktober. Det truer med at stoppe den længste pause i kampene, siden landets blodige borgerkrig begyndte for otte år siden. Men krigen er endnu ikke brudt ud i lys luge igen.
Konflikten begyndte i 2014, da de iransk-støttede huthier erobrede hovedstaden Sanaá og store dele af det nordlige Yemen, hvorfra de senere tvang regeringen i eksil. I marts 2015 indledte en koalition ledet af Saudi-Arabien en militær kampagne, der støttede den internationalt anerkendte regering.
Men det stoppede ikke krigen. Tværtimod har den kostet 233.000 mennesker livet og kaldes af FN for verden største humanitære katastrofe.
Våbenhvilens effekt
Gennem hele våbenhvilen har begge parter beskyldt hinanden for at bryde den. Det kan derfor virke tvivlsomt, at den skulle have haft nogen effekt, men det mener flere internationale organisationer, at den har.
Ifølge organisationen Save the Children har den seks måneder lange våbenhvile medført et fald af fordrevne yemenitter på 60 procent og 34 procent færre børneofre.
Brændstofimporten til den vigtige havn i Yemens fjerdestørste by, Hodeidah, er ifølge flere humanitære grupper firedoblet, skriver Al Jazeera.
Dertil kommer, at borgerne i hovedstaden Sanaá oplever en væsentligt forbedret dagligdag. Det skyldes blandt andet, at priserne på dagligvarer er faldet, efterhånden som flere vigtige varer kommer ind i byen.
Hvorfor er våbenhvilen ikke forlænget?
Men hvorfor er det så ikke lykkes de stridende parter at forlænge aftalen?
Ifølge seniorforsker ved DIIS Maria-Louise Clausen mener mange kritikere af våbenhvilen, at den primært har tilgodeset huthierne.
Landet har primært åbnet sig for huthierne, da der er åbnet for skibe med brændstof til Hodeidah og kommercielle fly fra Sanaá Lufthavn, som begge er kontrolleret af oprørsgruppen. Huthierne har også fået lov til at udstede pas, hvilket ikke bare er et redskab til at positionere sig som en legitim stat, men også til at kontrollere den yemenitiske befolkning.
”Der er en oplevelse af, at huthierne går med til en våbenhvile, når de føler sig presset, og så bruger de den til at omgruppere og styrke sig, så de er klar til næste offensiv. Der er en frygt for, at det er, hvad der er ved at ske nu,” forklarer Maria-Louise Clausen, der forsker i sikkerhed og fred i Mellemøsten med fokus på Yemen og Irak.
FN’s håb om en længere våbenhvile
Derudover mener hun, at våbenhvilen fra start har haft trange kår.
Da man i april indgik den første våbenhvile, var der en slags momentum, forklarer Maria-Louise Clausen. Huthierne var pressede, og den daværende præsident valgte at træde tilbage og overlade styringen af landet til et såkaldt præsidentielt råd. Rådet består af otte mænd, der repræsenterer forskellige grupperinger i Yemen, og som primært er forenet i deres antipati over for huthierne.
“I virkeligheden har de lige så mange konflikter med hinanden, som de har med huthierne. Samtidig havde huthierne forsøgt at tage kontrol over Marib, en central region i Yemen, hvor en stor del af naturressourcerne er, og hvor guvernøren nu også er repræsenteret i det præsidentielle råd,” forklarer Maria-Louise Clausen
FN’s særlige forhandler Hans Grundberg har i denne omgang forsøgt at forhandle en længerevarende våbenhvile i stedet for de tre måneders intervaller, der har været praksis siden april.
“Forhåbningen fra FN-systemet har hele tiden været, at man starter med en kort våbenhvile for at opbygge tillid. Og så kan man bruge det til en stepping stone til at forhandle en mere længerevarende og udvidet våbenhvile og i sidste ende en fred,” siger Maria-Louise Clausen.
“Det ser ud til, at den internationalt anerkendte regering har været mere tilbøjelig til at acceptere de vilkår, der ligger i udkastet, hvorimod huthierne har hævet deres krav.”
En kamp mellem huthierne og Saudi-Arabien
Yemen-krigen begrænser sig langt fra til at være en sag mellem forskellige fraktioner i Yemen. Huthierne er støttet af det iranske styre, mens det præsidentielle råd er støttet af en saudisk-ledet koalition, hvor også De Forenede Arabiske Emirater og USA spiller en rolle.
Derfor kæmper huthierne i deres egen fortælling en frihedskamp for Yemen mod ydre kræfter. De taler om en saudisk aggression. Og de har også sendt flere skræmmekampagner mod deres store nordlige nabo, blandt andet da de 21. september fejrede årsdagen for overtagelsen af Sanaá med en meget veldokumenteret militærparade.
“Det er tydeligt, at Saudi-Arabien og koalitionen gerne vil ud af konflikten. De vil gerne sikre sig, at huthierne ophører med at angribe dem. Men hvis man forestiller sig en situation, hvor det primære fokus bliver en fredsaftale mellem den saudisk-ledede koalition og Huthierne, så glemmer man den interne dimension,” forklarer hun.
“Det gode ved det præsidentielle råd er, at det i højere grad repræsenterer politiske og militære grupperinger på landjorden. Omvendt illustrerer det også den fragmentering, der er, som både gør det kompliceret og vanskeligt at tale om én fred.”
Yemen holder vejret
Lige nu holder man vejret i det splittede land med 32 millioner borgere. I marts inden våbenhvilen anslog FN, at 23 millioner yemenitter havde brug for humanitær hjælp og 13 millioner var i akut behov.
Men afslutningen på våbenhvilen har endnu ikke resulteret i en tilbagevenden til krig i fuld skala.
“Jeg tror, det er fordi parterne stadig forhandler. Sidste gang våbenhvilen skulle fornyes for tre måneder siden, skete det også først på dagen. Simpelthen fordi parterne bruger tidspresset til at få mest muligt ud af det,” siger Maria-Louise Clausen, der ikke vil spå om fremtiden.
“Alt hvad der skete indtil den 2. oktober læste jeg som positionering, og at det i 12. time nok skulle blive underskrevet. Men det skete ikke, og det gør, at der lige nu er en meget anspændt og bekymret stemning.”
