Den, der lever stille, lever godt. Sådan lyder en gammel talemåde, som helt sikkert er sand, hvis man er russisk oligark – i hvert fald indtil for ganske nyligt. Men det gælder helt afgjort ikke, når vi taler om humanitære kriser. Her forholder det sig fuldstændig modsat: Ingen opmærksomhed er lig med glemsel. I halvfemserne kaldte vi det ’CNN-effekten’ – altså at sympatien og pengene helt automatisk flyder derhen, hvor mediernes opmærksomhed er rettet. Det hedder sikkert noget andet i dag, men mekanismen er den samme, og lige nu kører den for fulde omdrejninger.
Ringene fra Ukraine-krigen breder sig hele verden
Krigen i Ukraine har sendt priserne på fødevarer, brændstof og kunstgødning i vejret, hvilket rammer hårdt i mange af verdens fattigste lande, som i forvejen har svært ved at skaffe mad nok til deres befolkninger. Men hos de humanitære organisationer er man også urolige for, at den ukrainske krise, som vokser med eksplosiv hast, kan lede den internationale opmærksomhed – og donorvilje – væk fra andre kriser.
For eksempel skriver Oxfam, at de europæiske lande i 2015 brugte i gennemsnit 11 procent af deres bistandsbudgetter på at hjælpe de tusinder af flygtninge fra blandt andet Syrien, der bevægede sig gennem Europa. Det betød, at pengene i vidt omfang blev i donorlandene i stedte for at gå til de fattige lande, som det vel som udgangspunkt var meningen.
En af de kriser, der risikerer at glide – eller som måske allerede er gledet – i baggrunden, er tørke- og sultkrisen i Somalia, Etiopien og Sydsudan. Her har FN appelleret om alt i alt seks milliarder dollars i 2022. Indtil videre er der ikke kommet mere end omkring tre procent af midlerne ind.
Et andet eksempel er Yemen. Her var der for nylig donorkonference, hvor FN bad om 4,3 milliarder dollars. Der kom dog blot løfter om knap en tredjedel. Til sammenligning bad FN om 1,7 milliarder dollars til Ukraine og fik på få dage løfter om 1,5 milliarder – altså knap en 90 procents opfyldelse af målet. En af de hurtigste og mest gavmilde reaktioner på en FN-appel nogensinde, lød det fra en FN-talsperson bagefter.
Ingen hjælp til Myanmar-flygtninge i Indien
Mens kriserne i Yemen og Østafrika i det mindste får opmærksomhed og i en eller anden grad også donationer, så er der også kriser, som bare får lov at leve stille. En af dem er en af de flygtningekriser, som er kommet ud af Myanmars voldsomme fremfærd mod landets minoriteter.
I Chin-staten i den nordlige del af landet er 50.000 blevet fordrevet, og 40.000 er flygtet over grænsen til Indien.
Flygtningene i Indien lever, ifølge Salai Za Uk Ling fra menneskerettighedsorganisationen Chin Human Rights Organization (CHRO), helt uden hjælp fra de indiske myndigheder og det internationale samfund. De har været der i et år og har indtil videre kun modtaget hjælp fra lokale kirker og civilsamfundsorganisationer.
Det fortæller Salai Za Uk Ling i et indlæg i The New Humanitarian.
Lobbyarbejde kunne ikke ændre beslutning
Et af de lande, som finansierer Ukraine-bistanden med udviklingsbistand, er Danmark.
På trods af en koordineret indsats fra CISU og CISU’s medlemsorganisationer lykkedes det ikke at rokke ved Folketingets beslutning om at tage to milliarder kroner fra udviklingsbistanden i år og 648 millioner næste år. Det skriver organisationen i sit nyhedsbrev.
CISU havde kontakt til både udviklingsministeren, udviklingsordførerne og udlændinge- og integrationsordførerne i dagene under forhandlingerne og opfordrede samtidig medlemsorganisationerne til at råbe op på sociale medier – hvilket mange af dem gjorde.
”Der skal lyde en stor tak til vores medlemsorganisationer. Der blev delt, kommenteret, tweetet og skrevet opslag, som det sjældent er set. Det var dét, ordførerne havde brug for, lød det fra dem. I Folketingssalen kunne man også se og høre i forhandlingerne, at flere af de argumenter, som blandt andet CISU havde budt ind med, blev brugt,” siger Camilla Bøgelund, kommunikationsrådgiver fra CISU.
Også i Norge …
I Norge som her i Danmark diskuteres det, i hvilken grad midlerne, der er afsat til udviklingsbistand, skal bruges til modtagelse af de tusinder af flygtninge, der forventes fra Ukraine.
Norges tidligere udenrigsminister Dag-Inge Ulstein fra Kristeligt Folkeparti sagde i sidste uge, at det kan blive nødvendigt at finde flere penge til udviklingsbudgettet for ikke at udhule den langsigtede udviklingsbistand.
Næ nej, lyder det bestemt fra Christian Tybring-Gjedde, der er udenrigspolitisk ordfører for Fremskridtspartiet.
Han mener, at tiden er kommet, til at Norge skal koncentrere sig om de nære problemer og nedprioritere de fjernere.
”Vi er allerede verdens mest gavmilde land, når det gælder udviklingsbistand,” siger han.
Han betegner den forhenværende udenrigsministers udspil som ”et populistisk forsøg på at hæve den moralske pegefinger i tryg vished om, at andre skal betale,” og at han blot prædiker for sin menighed.
Organisationer kan søge midler til hjælp i Ukraine
Den Danske Nødhjælpspulje (DERF), en pulje med midler fra Udenrigsministeriet, som administreres af CISU, har åbnet for, at civilsamfundsorganisationer kan søge midler til humanitært arbejde til fordel for ofrene for krigen i Ukraine.
Alle organisationer med partnerskaber kan søge, så længe de ikke modtager andre humanitære midler fra Udenrigsministeriet.
Puljen er åben til og med 24. april, og ansøgningerne bliver behandlet løbende.
Se mere information på puljens hjemmeside. Her finder man både call-dokumentet, der beskriver det aktuelle call, funding guidelines, der beskriver, hvordan man søger puljen, samt ansøgningsformater til den.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation nye projekter eller partnerskaber, som skal omtales i Globalnyt? Eller har du tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
