De 68 aktivister, der er ungdomspolitikere, fagforeningsfolk og studenterledere fra Norge, Sverige, Holland, Litauen, USA, Canada og Poland, nåede inden de blev deporteret fra Vestsahara at starte #referendumnow-kampagnen, der kræver en folkeafstemning om uafhængighed for Vestsahara.
Kampagnen har bredt sig som en steppebrand på de sociale medier.
Gruppen af fredsaktivister skulle have mødtes med menneskerettighedsforkæmpere, som i de seneste par uger har sultestrejket mod arbejdsløsheden og den marokkanske besættelsesmagts forskelsbehandling af den oprindelige befolkning, saharawierne, i Vestsahara.
#referendumnow
Norske og svenske politikere, danskere, og almindelige mennesker fra hele verden, samt en masse saharawiere, har malet deres fingre blå og postet et billede af det på Facebook eller Twitter, med hashtagget #referendumnow.
Også præsidenten for Vestsaharas eksilregering, SADR, som er medlem af den Afrikanske Union, og flere ministre i SADRs regering har postet et billede af sig selv med blå finger.
Fingermalingen skal symbolisere retten til at stemme i en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, en ret som saharawierne blev lovet af FN i 1991, men som kolonimagten Marokko har forhalet og forpurret lige siden. I mange lande får man nemlig malet sin finger blå efter man har stemt, for at sikre at man ikke kan stemme flere gange.
Fingermaling for folkeafstemning
En af de saharawier, der har postet et billede af sig selv og sin blå finger er Asria Mohamed. Hun er informationsmedarbejder i en af de organisationer der var med til at udtænke besøget og kampagnen, norske Støttekomitteen for Vest-sahara.
Da hun og andre planlagde turen til de besatte områder i Vestsahara for gruppen af 68, var sikkerhedshensyn højt på dagsordenen, da den marokkanske besættelsesmagt er kendt for at nægte adgang til, eller udvise, alle fra Vestsahara der har en politisk dagsorden, samt for sin brutalitet.
Amnesty International betragter Marokko og dennes kolonimagt i Vestsahara som en af de fem værste torturnationer i verden, og Freedom House rangerer det besatte Vestsahara som et af de allermest undertrykkende regimer i verden.
En af gruppens medlemmer foreslog den blå finger, og gruppen blev enige om, at det var en god idé, fortæller hun.
Kampagnen samler saharawierne
Kampagnen tog fart fra det øjeblik den blev sat i gang, godt hjulpet af de norske og andre mediers dækning af at gruppens medlemmer blev arresteret og smidt ud af Vestsahara. Asria Mohamed er specielt glad og overrasket over hvor mange af hendes landsmænd der har taget kampagnen til sig.
På få dage har kampagnen således været med til at forene saharawier der bor i både de besatte områder, i flygtningelejrene og i resten af verden.
Kun begyndelsen
Det er derfor vigtigt at identificere de forhindringer, der ligger i vejen for at presse Marokko til at acceptere en folkeafstemning, såsom den stærke franske støtte til Marokko, siger Martine Jahre.
Hun er vicepræsident for norske studerendes og akademikeres hjælpefond, SAIH, som er en anden af hovedinitiativtagere til #referendumnow.
Læs og se mere om kampagnen hos SAIH og på Twitter
Du kan også kræve en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørselsforhold