Af Martin Wildenschild, U-landsnyt.dk
Nigeria, Afrikas største økonomi, er begyndt at øge sine reservelagre af den kinesiske Remembi (RMB). Vil det på lang sigt betyde, at den amerikanske dollar er på retræte som international reservevaluta, hvis Kina fortsætte sin økonomiske liberalisering?
Direktøren for den nigerianske centralbank, Kingsley Moghalu, har for nylig argumenteret for, at fremtiden for international økonomi og handel vil have Kina som omdrejningspunkt. I sidste ende vil RMB blive en global konvertibel valuta, som alle kan handle med. Nigeria har, som andre lande, tilføjet RMB som reservevaluta. Sideløbende åbner Kina langsomt sit kapitalmarked og fremmer brugen af valutaen i den internationale handel.
Afrikas største olieproducent har også fjernet importrestriktioner på dollaren for at støtte sin egen valuta, Naira, i forholdet til dollaren.
Nigeria arbejder, ifølge centralbankdirektør Moghalu, sammen med den kinesiske centralbank om at øge beholdningerne af RMB, så snart de relevante finansielle strukturer er på plads.
Remembien udgør nu over 10 % af landets valutareserve. Alt sammen er det med til at udfordre dollarens dominans i udviklingslandene. Ved at internationalisere valutaen gennem udenlandske finansielle markeder, forsøger Kina at indføre åbenhed og gennemsigtighed, samtidig med at Kina vil bevare kontrollen med sit hjemmemarked og sin betalingsbalance.
Denne proces begyndte i nogle få asiatiske lande, og breder sig nu hurtigt til andre dele af verden. Den bilaterale handel mellem Kina og Sydøstasien nåede et rekordniveau på USD 400.9 milliarder i 2012, en år-til-år stigning på 10,2 pct. Samhandelen mellem de to store markeder vil fortsætte med at vokse. Endvidere ser især Rusland en fælles interesse i at udfordre dollarens rolle som den toneangivende afregningsvaluta i internationale finansielle forhold.
Hvis en betydelig andel af verdens udviklingslandes handel også centreres omkring Kina, kan det være fornuftigt for kineserne at fortsætte åbningen af valutaen. HSBC Global Research forudser, at i 2015 vil en tredjedel af Kinas samlede handel og halvdelen af handelen mellem Kina og udviklingslandene afvikles i RMB.
Internationalisering kan fremme reformer i udviklingslande
Denne udvikling kan få stor betydning for de råvareproducerende udviklingslande. Kineserne ønsker at ændre sin investeringsstrategi ved gå fra lavtforrentede statsobligationer i de udviklede lande over til udviklingslandenes vækstbetonede værdipapirer. Ved at trække sig lidt fra et internationalt økonomisk system bygget op omkring dollaren, vil Kina kunne agere med større slagkraft på markedet for råvarer, hvor landet i forvejen er verdens største forbruger.
Men er liberaliseringen af økonomien vejen frem for Kina og de øvrige udviklingslande?
En ny rapport fra, The Pardee Center Task Force on Regulating Capital Flows for Long-Run Development, hævder, at Kina og især udviklingslandene bør være skeptiske over for liberaliseringen af deres valuta. Rapporten konkluderer, at erfaringerne med andre vækstlande tilsiger, at der bør vedtages en omhyggeligt sekvenseret og forsigtig tilgang, når udviklingslandene udsætter sin økonomi for svingende globale kapitalstrømme.
Ved at analysere den tidligere liberalisering i Latinamerika, Østasien og Central-og Østeuropa, konstatere rapporten, at kapitalstrømmene kan være meget cykliske, og dermed udgøre den væsentligste årsag til finansiel ustabilitet.
En gradvis liberalisering anbefales
Økonomerne José Antonio Ocampo og Kevin P. Gallagher påpeger tilsvarende i Project Syndicate, at den finansielle og valutamæssige liberalisering bør foretages varsomt, og at den bør ledsages af øget indenlandsk finansiel regulering. I tilfælde af kapitalstrømme betyder dette, at en liberalisering af økonomen kun bør foregå delvist og fast reguleret af nationale regeringer.
I løbet af 1990’erne demonstrerede Kina betydningen af en gradvis liberalisering.
Mange andre lande, der ikke havde haft samme gradvise tilgang til liberaliseringen af deres økonomier, blev anderledes markant ramt af den økonomiske og finansielle krise, der begyndte i Østasien i 1997, og spredte sig til Rusland i 1998. Ved at fastholde en stærk økonomisk regulering undgik Kina krisen.
Ocampo og Gallagher henviser til at IMF, den internationale valutafond, også selv er kommet til den erkendelse, at en liberalisering af et lands valuta skal være godt planlagt og sekvenseret for at fordelene opvejer omkostningerne.
Reformerne kan gavne udviklingslandene
David Dollar fra Brookings Institute, peger på, at Kinas økonomiske udvikling åbner nye muligheder for udviklingslandene. I øjeblikket ses en faldende vækstrate i Kina, hvilket rammer efterspørgslen efter udviklingslandenes råvarer. Men samtidig stiger lønningerne i Kina, hvormed udviklingslandene kan få en konkurrencefordel ved arbejdskraftintensiv produktion. Dollar hævder, at flere af udviklingslandene kan virke som produktionslande i fremtiden. I forlængelse heraf forudser han øgede kinesiske direkte udenlandske investeringer (FDI) i udviklingslandene og især i fremstillings og servicesektoren.
Så bør Danmark gøre som Nigeria?
Det bør stå klart for alle, at Kinas valuta RMB bliver endnu mere internationaliseret, men der er stadige ubesvarede spørgsmål tilbage, som hvor lang tid der vil gå, før den er fuldt konvertibel og hvorvidt den vil være i stand til at udfordre den stadig altdominerende amerikanske dollar?
Den nye udviklingsbank grundlagt af Briks-landene skal have hovedsæde i Shanghai og må siges at udgøre fundamentet til udfordringen af dollarens dominans. Men amerikansk økonomi er i bedring. Danske virksomheder og den danske nationalbank må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Rygterne om at den kinesiske centralbankchef, Zhou Xiaochuan, vil blive fyret for sin reformiver, samt tendensen til at Kinas mange nyrige forsøge at flytte sine penge ud af landet, betyder måske at Kina er et spændende sted at lave penge, men ikke nødvendigvis et spændende sted at opbevare sine penge.
