Boganmeldelse: Foreninger for fremtiden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Rasmus Bonde Stouby, U-landsnyt.dk

Et kapitel i DUF’s nye bog, Foreninger for fremtiden, handler om unges formelle og uformelle læring på tværs af grænser, i en global verden, hvor unge ser sig selv som en del af verden såvel som det lokale miljø.

Torsdag (30. januar) lancerede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) bogen Foreninger for fremtiden, der forsøger at vurdere betydningen af ungdomsorganisationer både for den enkelte og for samfundet. U-landsnyt.dk’s egen Niels Larsen har forfattet en forskningsartikel til et af bogens kapitler: Samlæring mellem unge i en foranderlig verden.

Afrika har den yngste befolkning i verden og det kan i mange afrikanske samfund både være en trussel mod stabilitet, men er samtidig et stort potentiale for udvikling. Også andre steder i verden er unge mennesker i majoriteten. Dog er det også blandt disse grupper, at man finde den største andel af arbejdsløse, og mennesker med få muligheder.

For at tilskynde de mange unge mennesker til at spille en rolle som bidragere til den sidstnævnte mulighed, arbejder DUF med at iscenesætte og bemyndige unge.

De rette samarbejds-partnere

Interesserer man sig for læring og udvikling, er det spændende læsning at blive sat ind i nogle af de værktøjer, som foreningen arbejder med i forsøgene på at finde de rette samarbejdspartnere i udviklingslande. Partnere som inddrager eller helt sætter de unge i beslutningernes centrum.

Netop ejerskab og ”folkelig forankring” er nøgleord, når projekter og dialoger igangsættes for at ”udvikle demokratisk dannelse” ved, blandt andet, at lære unge, hvordan man organiserer sig.

Niels Larsen formulerer og definerer udførligt begrebet ”samlæring”, en oversættelse af det engelske ”co-learning” og sætter det i kontekst. Kort fortalt handler det om, at elever, studerende og unge ikke skal lære om udviklingslande, men skal lære sammen med andre elever, studerende eller unge i udviklingslande, gennem direkte dialog, for eksempel ansigt til ansigt eller via sociale medier eller skype. Det giver mulighed for en autentisk og direkte dialog.

DUF’s første formand, Hal Koch, taler også om dialog, hvor den folkelige forankrede demokratiopfattelse skal være styrende for samtalen.

Videreførelse af Hal Kochs tanker

“I den forstand er der tale om en videreførelse af Hal Kochs forståelse. Han ville dialogen mellem lige parter og uden hierarkier og regler for dialogen,” siger Niels Larsen.

Øvelsen er, skriver Niels Larsen i bogen, at tage udgangspunkt i de ting, som man kan blive enige om.

Det kan være en udfordring. I et eksempel nævnes, hvordan danske unge opfatter ordet demokrati som et værdibegreb, mens afrikanske unge tolker demokrati langt mere konkret, nemlig som adgang til jord og vand.

Alligevel oplever man i dag sig selv som en del af ens lokale miljø, og samtidig som del af en større international virkelighed, eller globalisering, som skaber fælles berøringspunkter for unge i Nord og unge i Syd.

Bogen kan hentes gratis på duf.dk som pdf eller bestilles i hard copy.

Niels Larsen er ph.d., kultursociolog BA og konsulent i Kijani Institute. Niels Larsen er også tilknyttet som skribent på U-landsnyt.dk.

Den gratis bog: http://duf.dk/dufs-arbejde/unges-foreninger-paa-landkortet/foreninger-for-fremtiden/