Lidt over 23 milliarder kroner. Så meget vil SVM-regeringen bruge på udviklingsbistand næste år ifølge det forslag til finanslov for 2024, som blev fremlagt torsdag. Og selv om det fortsat er regeringens politik, at dansk bistand ’kun’ skal udgøre 0,7 procent af BNI, så svarer de godt 23 milliarder kroner faktisk til, at den danske bistand i 2024 vil nå op over 0,78 procent af det forventede BNI. Det er den højeste procentsats i adskillige år.
Forklaringen er, som finansminister Nicolai Wammen nok engang understregede ved fremlæggelsen, at dansk økonomi er bomstærk og har klaret sig langt bedre igennem de seneste års Covid-19- og Ukraine-kriser end forventet. Det betyder, at de danske bevillinger til udviklingsbistand gennem de seneste par år har oparbejdet et milliardefterslæb i forhold til at nå 0,7 procent af BNI, og det skal altså indhentes i 2024. Alene i 2022 bevilgede S-regeringen lidt over 2,1 milliard kroner for lidt i bistand for at nå de 0,7 procent. Hele dét beløb lægges nu oven i 2024-bistanden.
I 2021 var efterslæbet på 1,2 milliarder kroner, og det besluttede SVM-regeringen i sin finanslov for 2023 at bruge tre år på at indhente. Derfor er der også 407 millioner kroner ekstra i bistand i 2024 for 2021. Det hele sker i overensstemmelse med den såkaldte reguleringsmekanisme, der tilsiger, at udsving fra de 0,7 procent skal indhentes efterfølgende over ét til tre år. For 2022 har regeringen altså valgt blot at bruge et år. Måske fordi der også kan være et efterslæb for 2023 på vej.
Flygtningeudgifter rasler ned
Samtidig regner regeringen med, at udgifterne til at modtage flygtninge i Danmark rasler ned. I 2023 er der afsat mere end 3,3 milliarder kroner til formålet. I 2024 lidt under 800 millioner kroner – altså 2,5 milliarder mindre, der i stedet kan bruges som egentlig udviklingsbistand.
Det betyder også, at Danmark – modsat de seneste år – i 2024 ikke bliver den største modtager af dansk udviklingsbistand. Den plads overtages ikke så overraskende af Ukraine. F.eks. afsættes i alt 1,5 milliarder kroner til civile indsatser i Ukraine og østlige naboskabslande.
Endnu grønnere – Dan Jørgensen i Amazonas
Allerede tirsdag i denne uge forannoncerede minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen på en smuttur til Brasilien et af de nye tiltag i finanslovsforslaget, nemlig en helt ny dansk indsats for at bevare verdens skove. I 2024 afsættes 350 millioner kroner som del af samlet skov- og natursatsning på mere end 1,0 milliarder kroner fra 2024 til 2027. I Brasilien annoncerede Dan Jørgensen det første bidrag i den nye danske satsning, nemlig 150 millioner kroner til Amazonfonden som et bidrag til den brasilianske regerings indsats for at stoppe skovrydningen i Amazonskoven inden 2030.
Skovindsatsen er en del af en samlet opprioritering af den grønne bistand. Som regeringen udtrykker det: ”Kampen mod klimaforandringer er en kamp for fattigdomsbekæmpelse – ligesom fattigdomsbekæmpelsen skal være bæredygtig og understøtte de internationale klimamål.” I alt har regeringen afsat cirka 6,0 milliarder kroner i grøn bistand i 2024 – en stigning på cirka 2,0 milliarder kroner i forhold til 2023.
Udenrigstjenesten styrkes – men hvor?
I mandags var det udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der løftede lidt af sløret for det kommende finanslovsforslag, da han fortalte, at regeringen vil styrke udenrigstjenesten efter 20 års besparelser. I 2024 med 500 millioner ekstra stigende til 800 millioner kroner ekstra i 2027, så Udenrigsministeriets driftsbevilling løftes fra knap 2,5 milliarder kroner i 2023 til i alt knap 2,8 i 2027. Lars Løkke Rasmussen antydede også, at den besluttede lukning af den dansk ambassade i Tanzania aflyses. Det siger finanslovsforslaget dog intet om. Her fremgår det blot, at mere end 60 års dansk bistandssamarbejde i Tanzania afrundes i 2024 med dansk støtte på beskedne 3 millioner kroner.
UPS – hvad med civilsamfundsorganisationerne?
Det vel nok mest opsigtsvækkende i oversigttabellen over den danske bistand i 2024 er, at punktet: ”Bistand gennem danske civilsamfundsorganisationer” bliver udsat for lidt af en maveplasker. Det har i årevis ligget på over en milliard kroner, men reduceres i 2024 til blot 288,5 millioner kroner. Et tal, der kan have givet svedige hænder i det danske civilsamfund, indtil de fandt ud af, at det skyldes regnskabsteknik.
Udenrigsministeriet har nemlig valgt, at støtten gennem de såkaldte strategiske partnere blandt de danske civilsamfundsorganisationer væk fra denne paragraf på finansloven, så det nu figurerer under ”Humanitær bistand”, der har fået tilføjelsen: ”og neksus indsatser.” Uden at det har påvirket beløbet.
| Alle tal i millioner kr. | SVM- finanslov 2023 | SVM-forslag til 2024-finanslov |
| Bilateral bistand | 3.116,6 | 5.116,9 |
| Bistand gennem danske civilsamfundsorganisationer | 1.063,5 | 288,5 |
| Naturressourcer, energi og klimaforandringer | 1.543,1 | 1.948 |
| Oplysning | 81,3 | 130,1 |
| Multilateral bistand gennem FN m.v. | 1.955,2 | 2.167,5 |
| Udviklingsbanker, -fonde og EU | 1.488,8 | 1.799,6 |
| Partnerskaber for fair og bæredygtig vækst | 1.643,0 | 1.963,6 |
| Humanitær bistand + neksus indsatser | 2.700 | 3.935 |
| Reserver | -236,6 | 1.095,6 |
| I alt §06.3 | 13.354,9 1) | 18.244,8 2) |
| Fællesskabsfinansieret EU-bistand | 2.129 | 2.506,5 |
| Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark | 3.358,2 | 797,7 |
| Administration af udviklingsbistanden | 1.089,2 | 1.174,3 |
| I øvrigt under ulandsrammen | 243,4 | 322,3 |
| Total ulandsrammen (0,7 pct. af BNI) | 19.767,3 | 20.503,6 |
| Efterregulering | 407,4 (2021) | 407,4 (2021) 2.134,6 (2022) |
| Samlet bistandsbudget | 20.174,7 | 23.045,6 |
2) Inklusiv delvis efterregulering for 2021 og fuld efterregulering for 2022
