Da BØRNEfonden den 14. oktober 1994 åbnede dørene til det første udviklingscenter, var Benin netop gået fallit og havde fået demokratiske tilstande efter årelangt militærregime.
Siden har BØRNEfonden med hjælp fra private sponsorer investeret 340 mio. kr. i opbygning af bedre uddannelse og sundhed i Benin.
BØRNEfonden har åbnet centre i mange områder i Benin og været med til at bore 63 brønde, bygge 106 børnehaver og 925 klasseværelser. På de 20 år er 10.000 børn blevet vejet, og 92 pct. af alle børn er vaccineret. Det har medvirket til, at antallet af alvorligt fejlernærede er faldet fra 45 pct. til 0,28 pct., i de områder BØRNEfonden har arbejdet.
”Det har været et langt og sejt, og heldigvis vellykket, træk, som BØRNEfonden har udført i Benin. Jeg er stolt af vores indsats,” siger BØRNEfondens direktør Bolette Christensen, der er i Benin for at deltage i festlighederne.
Bæredygtig indsats tager tid
I dag lever Benin op til FNs udviklingsmål for 2015 om at alle børn skal gå i skole.
I de kommende år flytter BØRNEfonden derfor indsatsen til nye områder i Benin, som har mere brug for hjælpen. ”Vi har lavet en bred indsats og bygget rigtig meget op i de lokalsamfund, hvor vi har arbejdet. De steder kan nu køre videre uden vores hjælp, så derfor rykker vi videre til nye områder, hvor der er større behov. Og det er der rigtig mange steder,” siger Bolette Christensen.
I en kronik i Kristeligt Dagblad reflekterer hun over, hvilke resultater der er opnået i løbet af de 20 år.
I mange år har fx Danida været optaget af at støtte enkelte sektorer såsom uddannelse, sundhed, landbrug eller vand i de såkaldte sektorprogrammer.
Men der er brug for at tænke hele vejen rundt for at undgå elementære problemer, påpeger Bolette Christensen og peger på ebola-smitten i Vestafrika som et aktuelt eksempel.
Ebola breder sig hastigt, fordi det er en smitsom virus, men også fordi befolkningerne mangler viden, fordi den generelle sundhedstilstand er dårlig, og pga. at sundhedssystemet i fx Sierra Leone har 2,2 læger pr 100.000 indbyggere, mens det tilsvarende tal i Danmark er 340.
”Pointen er, at udviklingspolitikken og -bistanden skal fokusere mere på en sammenhængende indsats,” skriver Bolette Christensen.
”Vores væsentligste læring af 20 års udviklingsarbejde i landet er, at en bæredygtig indsats tager tid. Det kræver et langt og sejt træk, hvis projekter i Afrika skal være bæredygtige og ikke briste som en boble, når NGO’er og andre hjælpeorganisationer trækker sig ud,” tilføjer hun.
Det lange seje træk
Netop i disse år står katastroferne i kø rundt om på kloden. I Danmark har det rejst spørgsmål om, hvordan vi skal hjælpe.
Nogle steder går Danmark ind med kampfly, andre steder med nødhjælpspakker og humanitær bistand. Fælles for de akutte katastrofer er, at de presser den langsigtede opbygningsindsats.
”Pointen fra vores side er, at kriser ikke må sætte den langsigtede opbygning på pause. Så får vi aldrig løftet udviklingslandene op til at stå på egne ben,” påpeger Bolette Christensen. Et langt sejt træk virker desuden forebyggende på kriser, og robuste lokalsamfund er langt mere modstandsdygtige, hvis kriserne rammer.
”I den sammenhæng kan man måske undre sig over timingen på Venstres forslag om at ville spare 2,5 mia. kr på udviklingsbistanden. 2014 har været et år med alt for mange humanitære katastrofer, og derfor er der hårdt brug for alle midler,” skriver Bolette Christensen.
