Militærets overtagelse af magten i Burkina Faso får ikke umiddelbart den danske regering til ændre på bistanden, der beløber sig til 275 mio. kroner om året. Det nye militærstyre lover at overdrage magten til en civil regering.
Den politiske krise i Burkina Faso får ikke umiddelbart konsekvenser for den danske bistand. Det siger handels- og udviklingminister Mogens Jensen (S)
“Vi vil indtil videre fastholde vores udviklingssamarbejde og fortsætte støtten til god regeringsførelse, økonomisk vækst i landbruget, den private sektor og vandforsyning mv. Men vi følger naturligvis udviklingen nøje, og vi vil løbende vurdere, om der er grund til at tilpasse vores samarbejde,” siger han i en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet.
Fredag trådte landets præsident gennem 27 år, Blaise Compaoré tilbage efter massive folkelige protester mod hans planer om at stille op til endnu en valgperiode.
Under den politiske tumult tog militæret magten og har indsat en oberstløjtnant ved navn Isaac Zida som overgangsleder. Ifølge BBC er han næstkommanderende for præsidentgarden, der er en militær eliteenhed under præsidentens direkte kommando.
Den Afrikanske Union gav mandag de nye magthavere to uger til at overgive magten til en civil overgangsregering. Hvis ikke fristen overholdes truer unionen med økonomiske sanktioner. Ifølge BBC kan sanktionerne også betyde at Burkina Faso bliver suspenderet fra den Afrikanske Union og at udvalgte personer vil blive nægtet indrejse i unionens medlemsstater.
Oberstløjtnanten sagde mandag at militæret ikke har intentioner om at holde på magten og at det vil arbejde for en civil overgangsregering som skal støttes af militæret.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen peger på de positive sider i den nuværende krise i landet:
“Det er dybt tragisk, at flere har mistet livet i forbindelse med urolighederne. Det ser dog nu ud til, at ro og orden er ved at være genoprettet. Selvom militæret i øjeblikket kontrollerer situationen, er det værd at notere sig, at folkelige kræfter har drevet processen i et ønske om at styrke demokratiet.”
”Danmark har et stærkt udviklingspolitisk engagement i landet, og det vil vi bruge til i den kommende tid at understøtte, at de demokratiske spilleregler overholdes, forfatningen genindføres og at myndighederne sikrer fuld respekt for menneskerettighederne,” fortsætter han.
Burkina Faso er med ca. 275 millioner om året et vigtigt prioritetsland som en af de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Danmark støtter udviklingen af demokratiske statsinstitutioner og er blandt de væsentligste støtter til det burkinske civilsamfund.
Det vestafrikanske land er et af verdens fattigste lande og er nr. 181 ud af 187 på FN’s indeks for menneskelig og social udvikling, det såkaldte Human Development Index.
Landet har de seneste år gennemført en række økonomiske reformer og har opnået en pæn økonomisk vækst på ca. seks procent om året.
