Tid: 22/04/2017 10:00 til 22/04/2017 16:30

Sted: Den Internationale Højskole, Montebello Allé 1 (hjørnet ud til Kongevejen), Helsingør

Arrangør: N/A

Europæiske udfordringer – “Europa – hvad nu?”

Brexit, flygtningestrømme, nationalistiske bevægelser, protektionisme, oprør mod den politiske elite, globalisering, demokratiunderskud, terrorisme, krigsdeltagelse…

Sammenhængskraften i Europa er på mange måder udfordret og stabiliteten og freden, som vi muligvis alle sammen har taget for givet i mere end syv årtier, er måske truet.

Den Internationale Højskole inviterer til heldagsseminar med fokus på den aktuelle politiske situation i Europa. Højskolen har inviteret skarpe oplægsholdere til at give indblik i mange af disse forhold ud fra forskellige vinkler:

·Per Stig Møller – tidligere udenrigsminister (K), medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling og partiformand for Det Konservative Folkeparti.

·Knud Vilby – journalist og forfatter. Særlig engageret i debatter om Danmarks relation til Europafællesskabet og kontinentets internationale relationer.

·Stine Bosse  – formand for Europabevægelsen. I 2009 identificerede The Financial Times hende som: ”the 22nd most influential businesswoman in the world”. Hun er formand for fadderskabs-NGOen BØRNEfonden.

·Marie Krarup – medlem af udenrigspolitisk nævn og udlændinge- og integrationsudvalget. Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

Seminaret afvikles på engelsk af hensyn til skolens flere end 100 elever fra hele verden. Dagen begynder med en brunch, og der serveres kaffe, frugt og kage i pauserne.

Det koster 250 kr. at deltage – 150 kr. for studerende. Du tilmelder dig på [email protected]alle er velkomne!

Få mere information om seminaret på ipc.dk 

Direkte link på http://www.ipc.dk/life-at-ipc-a-school-in-denmark/events/europe-what-now

Den Internationale Højskole blev stiftet i 1921 med domicil i sundbyen fra første dag.